Coronavirus (latinOrthocoronavirinae), forkortet formCoV, er en underfamilie afvirus. Underfamilien tilhører familienCoronaviridae, som er en del af ordenenNidovirales. Coronavirus har det største genom af alle RNA-virus og er 8-10 gange større endpoliovirus og har været kendt siden 1930'erne. CoV kan forårsageluftvejsinfektioner hos bådefugle ogmennesker,leverbetændelse hosmus,mave-/tarminfektion oghjernebetændelse hosgrise, samt sygdom hosrotter ogkalve. Et stort og potentielt farligt reservoir af coronavirus synes at findes i flagermus.[1] Af de mere end 30 Coronavirusstammer, kan kun syv forårsage sygdom i mennesker, og Coronavirus menes at være årsag til en stor del af alle almindelige forkølelser hos voksne. De er smitsomme primært om vinteren og det tidlige forår.
Coronavirus SARS-CoV-2, Omicron variant og andre varianter og mutationer af Coronaviruser og SARS-CoV-2
Flere virus, herunder Coronavirus, kan forårsage sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, de såkaldtezoonoser. Virus som forårsager zoonoser har gennem historien inficeret store befolkningsgrupper. Vi har senest oplevet følgende epidemier med Coronavirus:SARS (2002) ogMERS (2012) samt den pandemiskeCOVID-19 (se også nedenfor ogSARS-CoV-2).[2][3][4][5]
Navnet "coronavirus" stammer fra latincorona og fra græskκορώνη, der betyder krone ellerglorie, som refererer til den karakteristiske måde virusset ses ielektronmikroskop, hvor virus' overfladeproteiner kaldet spike, S ellerpeplomer ses som en krone eller glorie der lignersolens korona.
Luftvejsinfektion forårsaget af Coronavirus hos mennesker blev første gang rapporteret i1966 af Hamre og Procknow iUSA,[7] og en detaljeret beskrivelse fulgte i1967. I1968 vidste man, at luftvejsinfektion ved Coronavirus forekom oftere om vinteren, og med lavere modtagelighed hos børn.[8]
Coronavirus ervirus med enmembrankappe, en dobbeltmembran (en.envelope), og et positivt polariseret enkeltstrengetRNAgenom (Gruppe IV, +ssRNA, en. positive-sense single-stranded) med et nucleocapsid med helisk symmetri.[9]
Forløbet af faserne af en celleinfektion med coronavirus er beskrevet her.[10]
Genomet i coronavirus er mellem 26 og 32kilobaser, størst af alle RNA-virus. Genomet er bådegenom ogmRNA. For et isolat af2019-nCoV er det fundet, at genomet er på 29.875baser med 281 baser henholdsvis 325 baser lange uoversatte sekvenser ved5'-enden og henholdsvis3'-enden. De kodende sekvenser fordeler sig på 10-17gener, som koder for 27-28 proteiner.[11][12]
Diagram over SIR-epidemimodeltilstande og overgang, reaktion, observation, handling og løsning
En ny smitsom type af coronavirus blev opdaget iWuhan i december 2019.[38] Den nye coronavirus’ formelle navn erSARS-CoV-2 men er ofte forkortet til CoV-2. Den forårsager en potentielt dødelig infektionssygdom kaldet CoViD-19. Spredningen af CoV-2 blev afWHO erklæret for en international sundhedskrise den 30. januar 2020 og i februar 2020 blev CoViD-19 kategoriseret som en mildpandemi. Udviklingen følges nøje.[39][40][41][42][43][44][45]
CoV-2 smitteveje og infektionsstadier er beskrevet her.[52] Den molekylære struktur er beskrevet og vist her.[53] De molekylære reaktioner er beskrevet og vist grafisk her.[54][55]
For at stoppe CoViD-19 pandemien vurderer sundhedsmyndighederne at der kræves globalflokimmunitet eller et globalt vaccinationsprogram. Der er pr. 1. maj 2020 op mod 100 tiltag for at lave envaccine.[56][57][58] I slutningen af 2020 var de førstemRNA-vacciner klar til brug[56] og der arbejdedes også intenst på at findelægemidler virksomme modSARS-CoV-2, se også nedenfor. Dexamethason, der er et immunregulerendelægemiddel, ogRemdesivir, der er et bredspektretantiviraltlægemiddel, er i juni 2020 de mest lovende bud på lægemidler.[59][60][61]
En bekymrende udvikling skete i efteråret 2020 med smittespredning viamink til mennesker i Nordjylland (seMinksagen)[62][63][64] Og i begyndelsen af 2021 rullede anden bølge kraftigt ind over Danmark samtidig med at nye mere smitsommemuterede varianter blev detekteret i mange lande[65][66][67][68][69][70][71][72][73],se også her:
B1.1.298,Cluster 5, “ΔFVI-spike”, en af fem danske mink-varianter (cluster1-5)
B1.1.7, “Cluster B117” med oprindelse i Storbritannien[24]
B1.351, “Cluster B1351” tidligere kaldet Variant 501Y.V2, (501Y.V2), fra Sydafrika[74][75]
I begyndelsen af december 2020 var der to nyemRNA-vacciner, der afventede tilladelse somCOVID-19-vacciner:[78] Tozinameran fra partnerskabet mellem Pfizer og BioNTech og mRNA-1273 fraModerna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen i slutningen af december 2020 med Pfizer-BioNTech-vaccinen.[79][80]
I begyndelsen af marts 2021 var der i forskellige lande godkendt i alt 12 vacciner tilvaccination mod CoViD-19 inkl. bådemRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner.[81][82]
Forskere på Statens Seruminstitut har fået tilladelse til at teste CoVAXIX, enDNA-vaccine mod coronavirus.[79][83]
Andre danske forskere er i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2.[84]
De latinske navne for coronavirus erOrthocoronavirinae ellerCoronavirinae.[85][86][87]Coronavirusser tilhører familienCoronaviridae, ordenNidovirales, og domæneRiboviria.[88][89]Coronavirusser inddeles i alphacoronavirusser og betacoronavirusser som inficerer pattedyr - og gammacoronavirusser og deltacoronavirusser, som primært inficerer fugle.[90][91]
Udenlandske studier har indikeret at op til 10% af corona-patienter får senfølger, men den første store danske undersøgelse fra maj 2021 lavet med tal fra Statens Serum Institut publiceret i britiske The Lancet Infectious Diseases, tyder på at meget få danskere har fået alvorlige senfølger i det første halve år efter sygdommen. Tallene viser, at omkring 95% af smittede danskere ikke har fået senfølger.[99]
Ultraviolet lys, dvs. lys medbølgelængder mellem 200 og 400 nm, kan dræbevirus. Hård ultraviolet lys (såkaldt UVC) (208 til 222 nm) har vist sig at kunne dræbe coronavirus uden at skade mennesker.[100][101] Der arbejdes iJapan på at lave enLED som kan udsende lys med bølgelængder på 210 nm.[kilde mangler]
^Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation".Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk).72: 672-685.doi:10.1128/MMBR.00015-08., open access
^Gonzalez, Maria Eugenia; Carrasco, Luis (18. september 2003)."Viroporins".FEBS Letters.552 (1): 28-34.doi:10.1016/S0014-5793(03)00780-4. Arkiveret fraoriginalen 16. februar 2021. Hentet 13. maj 2022 – via DOI.org (Crossref).
^Health, Australian Government Department of (2020-01-21)."Novel coronavirus (2019-nCoV)".Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet2020-02-11.
^Zimmer, Carl; Wu, Katherine J.; Corum, Jonathan; Kristoffersen, Matthew (16. juli 2020)."Coronavirus Drug and Treatment Tracker". Hentet 13. maj 2022 – via NYTimes.com.
^"2017.012-015S"(xlsx).International Committee on Taxonomy of Viruses (ICTV) (engelsk). oktober 2018.Arkiveret fra originalen 14. maj 2019. Hentet 24. januar 2020.
^de Groot RJ,Baker SC, Baric R, Enjuanes L, Gorbalenya AE, Holmes KV, Perlman S, Poon L, Rottier PJ, Talbot PJ, Woo PC, Ziebuhr J (2011)."FamilyCoronaviridae". I King AM, Lefkowitz E, Adams MJ, Carstens EB, International Committee on Taxonomy of Viruses, International Union of Microbiological Societies. Virology Division (red.).Ninth Report of the International Committee on Taxonomy of Viruses. Oxford: Elsevier. s. 806-28.doi:10.1016/B978-0-12-384684-6.00068-9.ISBN978-0-12-384684-6.S2CID212719285.
