ProfessorPeter Naur, der blev tilbudt stillingen som den førstedanske professor iDatalogi, spurgte på et møde, om der var nogen, der havde et forslag til et godt dansk ord for detengelskecomputer.Per Brinch Hansen kom frem tildatamat på basis aflaundromat/vascomat i et nærliggendemøntvaskeri.
Et andet ældre ord erarbejdsstation, som er en computer, som løser en eller flere specialiserede arbejdsopgaver. I dag er udtrykket forældet, men det anvendes dog stadig om fritstående kraftigepc'er.
På dansk benyttes også betegnelsen "edb-maskine", der står forelektroniskdatabehandling. Selve udtrykket er dog på vej ud til fordel forcomputer, men termen "edb" benyttes fortsat bredt f.eks. på skoler som "edb-lokale" eller i tilbud om undervisning i "edb".
Frem til opfindelsen af datamaskinen blev ordetcomputer på engelsk benyttet om personer, som regel kvinder, der foretog matematiske beregninger, enten medmekanisk regnemaskine ellerpen ogpapir, indtil de blev overflødige, da datamaskinen gjorde sit indtog.[1]
Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det industrielle gennembrud iEngland omkring 1800. Den fremgår f.eks. af Jacquards mønstervæv ogCharles Babbages udviklingsarbejde.Hulkortmaskinerne var også programmerbare.Herman Hollerith/IBM's maskiner blev programmeret medkoblingstavler, mens Powers benyttedeconnectionboxe.
I slutningen af1920'erne dukkede de første naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle, men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse afastronomiske tabeller. Siden fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig større programmer.Connectionbox'enes manglende fleksibilitet gjorde dem meget uegnede til dette formål, og alle naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på koblingstavleprogrammerede maskiner.
De første computere blev bygget iTyskland,England ogUSA mellem1940 og1950 (f.eks.Z3,ENIAC,Colossus), men deres forhistorie går tilbage til regnemaskineprojekter, der i 1930'erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljøer. Under anden verdenskrig blev en række regnemaskineprojekter i England, Rusland og USA anset for krigsvigtige og derfor statsfinansierede. Efter krigen fortsatte den offentlige finansiering af videnskabelige forsknings- og udviklingsprojekter, og indledningen af denkolde krig satte yderligere fokus på udvikling af computere til militære formål, f.eks.SAGE til overvågning af USAs luftrum, en udvikling der blev yderligere forstærket efter udbruddet afkoreakrigen.
Sideløbende med den militære forskning indledtes fra starten af1950'erne i Tyskland, England og især USA udvikling af computere på kommerciel basis, både med henblik på salg til forskning (Z4,UNIVAC I,IBM 701,Ferranti Mark I) og med henblik på anvendelse i private virksomheder (IBM 650,IBM 704). Mod slutningen af 1950'erne lancerede en lang række virksomheder computere, ogindustrien kom gradvis til at dominere udviklingen af maskinerne, mens forskningen koncentreredes om anvendelser ogsoftware.
I denne periode blevbatch-kørsel den helt dominerende måde at anvende computere på, og den udbredte holdning var, at det var mest effektivt med få, meget store computere, som anvendtes til afvikling af programmer ét ad gangen.Interaktiv anvendelse af computere fandtes kun i nogle få, specialiserede militære anvendelser og i ganske få forskningsmiljøer (f.eks.Lincoln Lab, hvorTX-0 ogTX-2 udvikledes til interaktivt brug).
En computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejderdata, informationer, som den modtager fra brugeren eller programmer. Hvis man går helt ned og kigger i cpu'en, arbejder den på lagredetilstande - typisk fortolket som 0- og 1-taller (Bit). Den består grundlæggende af:Input-enhed, på dansk enindtastningsenhed eller forskelligeindlæsningsenheder, enbearbejdningsenhed (processoren (CPU) ellergrafikkort) medhukommelse (ram) til at gemme oplysningerne midlertidigt under bearbejdelsen af dem, etbaggrundslager til opbevaring afstyresystem,computerprogrammer og data f.eks.dokumenter efter at computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet (kan f.eks. være enskærm eller enprinter).
Computere kan deles op i flere hovedområder:
Personlige computere (ofte en enkelt skærm; med kabinet der indeholderCPUen (regneenheden),arbejdshukommelse,baggrundslager oginput (modtage info udefra) ogoutput (sende info til f.eks. skærm, printer, baggrundslagre, brænde cd etc.).
En anden vigtig forskel er, at servere og isærmainframes er designede til at være tilgængelige hele tiden. Det betyder blandt andet athardware ogsoftware kan opgraderes, mens systemet kører. Der vil også ofte væreredundante komponenter som f.eks. to strømforsyninger i maskinen.
Navne der bliver brugt om disse store computere, er:
Kap.3, s.42: Learning from the masters 1963-66i:A Programmer's Story : The Life of a Computer Pioneer. – 2004 / Per Brinch Hansen. 2004 (tilgængelig i åben digital udgave på Brinch Hansens hjemmeside)
