Clips ellerklips er en betegnelse for et stykke metaltråd, typiskgalvaniseretståltråd,[1] der er bukket så den kan holde flere papirark sammen. IfølgeThe Oxford English Dictionary kommerclip af oldengelskclyppan, der kan betyde både "omklamre" og "svag".
Der er ofte sproglig forveksling mellem en papirclips og enhæfteklamme; sidstnævnte betegnes ofte fejlagtigt clips/klips, ligesom processen ved isætning af hæfteklammer ofte kaldes at klipse (med en klipsemaskine).
Hvor mange clips der omsættes om året, vides ikke. Men det østrigske firmaSAX-Werk har oplyst, at de omsætter clips for hen ved 120 millioner schilling (ca. 66 mio. kroner) om året og eksporterer til 100 lande. The American Clip Company ASSO siges at tjene 70 millioner dollars (ca. 560 mio. kroner) om året på sagen.
Ifølge artiklen iNorsk biografisk leksikon (2005) er verdens samlede produktion af clips ca. 20 milliarder årlig, alene i USA.[2] IUSA alene blev der i 2011 købt 11 milliarder papirclips hvert år.[3][4] Papirclips har mange andre anvendelser en at holde papir sammen, og angiveligt er det kun omkring en femtedel af alle papirclips bliver brugt til at holde papir sammen.[5]
Clipsen blev i henhold til en populær myte opfundet i1899 af den 33-årige norske matematiker og selvlærte elektroteknikerJohan Vaaler (1866-1910) fra Akershus i Norge. Han fik tysk patent på den i 1899 og amerikansk i 1901. I hans papirklemme gør metaltråden ikke de fulde to runder som kendetegner den moderne clips, og den ville således være langt mindre anvendelig. Johan Vaaler døde i Kristiania i 1910 som en skuffet opfinder uden kommerciel succes. Hans opfindelse blev aldrig sat i produktion, fordi en mere avanceret clips allerede flere år tidligere var kommet i handelen i England.
The Gem Manufacturing Company havde måske allerede før 1890 udviklet det produkt vi fremdeles genkender som en moderne clips. Deresgem blev aldrig patenteret, men amerikaneren William Middlebrook fik i 1899 patent på en maskine til at fremstille clips af typen gem. Nogle år senere fik en anden amerikaner,Cornelius Brosnan, US-patent på en tilsvarende clips, under navnetKonaclips. Varianter af gem-typen er siden blevet patenteret i forskellige versioner. "Ett gem" er stadigvæk på svensk betegnelsen for en clips.
I 1994 indførte USA en told på kinesiske papirklips, for at forhindre importen af meget billigt producerede kinesiske papirclips.[6]
Mustads fabrikker begyndte at producere clips af gem-typen i1928[7] i konkurrence med importvarer, uden at vide at den senere skulle blive et nationalsymbol. Ophavsmanden til den norske myte var overingeniør Halvard Foss vedPatentstyret. Imellemkrigstiden gennemgik han tyske patentarkiver for at kortlægge norskepatenter og kom tilfældigvis forbi Vaalers glemte patent. Han så ikke grundig nok på tegningerne og opfattede derfor opfindelsen som identisk med clipsene som alle havde i kontorskuffen. I Patentstyrets 50-årsberetning skrev han om norske opfindelser blandt andet: "Den vanlige trådbinders i sin nåværende kjente form er oppfunnet av Johan Vaaler som var kontorsjef på et patentkontor".[8] Til en reportage iA-magasinet i 1989 fortalte han: «Jeg gjorde dette kendt i mine omgivelser».[9] Fra disse omgivelser spredte fejltagelsen sig i hele landet og ind i flere opslagsværker i efterkrigstiden.[10]
Myten om clipsene norskhed spredte sig hurtigt i 1950'erne. Forfattere af bøger og artikler om norsk teknologihistorie fandt clipsene egnede til at gøre en tynd historie lidt fyldigere. Dem som kendte Vaalers version, valgte at overse at den ikke var ligesom den kendte clips. Ved 90-årsjubilæet for Vaalers patent blev hans clips hyldet som en genial norsk opfindelse. Forfatteren fæstede sig ikke ved at den faktisk var mislykket, men hoverede over udenlandske opfinderes hjælpeløse forsøg på at lave noget der var bedre.[9]I 1989 blev der også rejst en 7 m høj clips-skulptur med en vægt på 600; kg uden forHandelshøyskolen BI iSandvika. Den var en gave fra den norske clipsproducentO. Mustad & Søn til "BI-dagene"[7] dette år, som også var et mindeår for Vaalers patent. Monumentet viser imidlertid ikke Vaalers opfindelse, men en clips af gem-typen. BI-clipsen blev omtalt iGuinness rekordbog som verdens største. Clips-monumentet blev demonteret efter at BI flyttede fra Sandvika og blev genrejst på gårdspladsen til studenterboligerne iGunnar Schjelderups vei 13 i Nydalen i Oslo.
Fejringen af Vaalers opfindelse nåede et højdepunkt i 1999, 100 år efter hans tyske patentansøgning. Dette år udgavPosten etfrimærke med billede af en clips, som det første i en serie om norsk opfindsomhed. Baggrunden var enfaksimile af det tyskePatentschrift. Figuren i forgrunden var imidlertid ikke den papirklemmen Vaaler tegnede på sin patentansøgning, men igen en clips af den kendte gem-type. Samme år rejste Aurskog historielag i samarbejde med Aurskog-Høland kommune mindesmærketBinderssteinen vedLierfoss i nærheden af gården Våler for at hædre opfinderen Vaaler.[11] Historielaget afbildet hans papirclips, og ikke den han fejlagtig bliver tilkendt æren for.
Så sent som i 2005 havde den nye udgave afNorsk biografisk leksikon i sidste bind en biografi om Johan Vaaler, som den norske opfinder af papirclipsen.[12]
En skulptur der står på enlegeplads i denrussiske byMiass regnes for at være verdens største clips. Den er lavet afrustfrit stål, og er 9,28 meter høj, 2,72 meter bred, og vejer 530 kg.[13]. Skulpturen er skabt af kunsteren Evgeny Stepovik. Den blev indviet den 29. maj 2010 og er omtalt iGuinness rekordbog.[13]
Enempirisk udregnet formel for papirclipsens design er beskrevet nedenfor, og den er tilnærmet for den mest almindelige type af papirklips, hvor allekurver er tilnærmede halvcirkler, og hvor de lige sider i den ydre runding er tilnærmet lig afstanden fra ståltrådens ender til midtpunktet i den inderste kurve. Længder som indsættes i formlen bør måles langs midtlinjen i ståltråden.
T = 4L – 5B + 3/2πB
T = ståltrådens totale længde.
L = clipsens totale længde (mellem yderpunkterne i de to yderste halvcirkler).
B = afstanden mellem de to inderste langsider.
Clipsen har flere anvendelser end blot at holde papirark sammen:
Som alle brugere ved, er "clipsdøden" det største problem; resultatet af at clipsen bliver tvunget til at gabe over mere papir end den er beregnet til. Den mister fleksibiliteten og løsner sig når bunken bliver for tyk, og den bliver permanent deformeret. Clips der ligger sammen med andre kan låse sig sammen og blive vanskelige at samle op. Den klassiske clips af gem-typen har funktionelle problemer, men formen har alligevel appelleret til design-interesserede, da mange har set den som "fuldkommen".[19][20] Derfor blev den tidlig et symbol for godt design.[21]
Designskribenten Owen Edwards skrev om clipsen i 1989: «In our vast catalog of material innovations, no more perfectly conceived object exists … With its bravura loop-within-a-loop design, the clip corrals the most chaotic paper simply by obeying Hooke's law.»[22] I2003 ble den brugt som officiel logo for det internationale design-år iBarcelona,Any del disseny 2003.[23]
Trods clipsens verdensomspændende udbredelse gennem hundrede år står der ikke meget om den i de store leksika.
IDen Store Danske Encyklopædi omtales clipsen slet ikke. SelvOrdbog over det danske sprog fik først clipsen med i supplementet fra 1994, mensLudv. Meyers Fremmedordbog allerede i 1924 skrev, at en "Clips er en Brevklemme, et Redskab til at holde Breve og Papirer sammen".
Kun i clipsens formodede fædreland, Norge levnerAschehougs Store Norske Leksikon fra 1986 lidt mere information om den lille multifunktionelle konstruktion. Heri står fejlagtigt:
Disse få ord var længe de eneste som clipsens mytologiske opfinder Johan Vaaler har kunnet opnå. Men i de sidste decennier er han blevet verdensberømt i Norge, og i den seneste udgave afNorsk biografisk leksikon omtales han over nær en hel side som opfinder af ‘binders’, til trods for at nyere clipsforskning er kommet til andre resultater.
