Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Claus von Stauffenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Claus Phillip Maria Schenk Graf von Stauffenberg
Stauffenberg i den tyske hær
Personlig information
FødtClaus Phillip Maria Schenk Graf
15. november1907
Jettingen
Død21. juli1944 (36 år)
Bendlerblock,Berlin,TysklandRediger på Wikidata
DødsårsagSkudsårRediger på Wikidata
GravstedAlter St.-Matthäus-Kirchhof i BerlinRediger på Wikidata
BopælAlbstadtRediger på Wikidata
ReligionRomerskkatolsk
FarAlfred Schenk von StauffenbergRediger på Wikidata
MorCaroline Gräfin Schenk von StauffenbergRediger på Wikidata
ÆgtefælleNina Schenk Gräfin von Stauffenberg
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEberhard-Ludwigs-Gymnasium (til 1926)Rediger på Wikidata
Medlem afGeorge-kredsenRediger på Wikidata
ProfessionOberst
Deltog i20. juli-attentatetRediger på Wikidata
ArbejdsgiverVærnemagt (Wehrmacht)
Berømt forAttentatet påHitler20. juli1944
Nomineringer og priser
UdmærkelserSåradmärket i guld[1],
Jernkorset af 1. klasse (1940),
Jernkorset af 2. klasse,
Afrikamedaljen[2] (1943),
Long Service Medal 4th Class, 4 Years (Wehrmacht)[3] (1936) med flereRediger på Wikidata
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Claus Philipp Maria Schenk Graf[4] von Stauffenberg (født15. november1907, død21. juli1944) var en tysk katolsk aristokrat, der under2. verdenskrig opnåede rang afoberst. Stauffenberg gjorde tjeneste i bådePolen,Frankrig,Rusland ogAfrika. Ydermere var han en central figur i den tyske modstandsbevægelse og en af hovedmændene bag det forfejledeattentatforsøg mod Hitler den20. juli1944. Han havde som gymnasiast i sine unge år været tilknyttet kredsen omkring den excentriske digterStefan George. Claus von Stauffenberg besad livet igennem en interesse for kunst og litteratur og stod i 1939 model for billedhuggerenArno Brekers statue "Der Künder" ((tysk): 'forkynderen'), som skulle opstilles i Nürnberg.

Opvækst

[redigér |rediger kildetekst]

Claus Phillip Stauffenberg var den yngste afAlfred Schenk Graf von Stauffenbergs tre sønner. Claus blev født på et af familiens slotte iJetting mellemUlm ogAugsburg i den østlige del afSchwaben. Familien var en af de ældste og fornemsteromersk-katolske familier i Sydtyskland[5]. Gennem moderen, Caroline von Stauffenberg (født Üxküll-Gyllenban), var Claus i familie med adskillige berømtepreussere somfeltmarskalAugust von Gneisenau.

Selv om Claus som sine ældre brødre egentlig var mere interesseret i litteratur, fik han alligevel en militær karriere. I1926 meldte han sig til familiens traditionelle regiment,Bambergs 17. rytter- og kavaleriregiment. Det var i den forbindelse, at Claus og hans to brødre gennem officerenAlbrecht von Blumenthal blev introduceret til digterenStefan George. Det betød, at de tre brødre indennazismen for alvor slog igennem, kendte kunstnere, der senere blev stemplet som dekadente.

Optakten til krigen

[redigér |rediger kildetekst]

I1930 udnævntes Claus von Stauffenberg tilløjtnant. Han fortsatte sine militære studier påKriegsakademie iBerlin, hvor han især fokuserede på det traditionellekavaleris rolle i moderne krigsførsel[6]. Hans regiment kom til at udgøre en del af 1. division undergeneralErich Höpner, der i1938 rykkede ind iSudeterland efter Münchenaftalen.

DaTyskland i1939 erklæredePolen krig, var Stauffenberg og hans regiment med til invasionen. Han var ganske positivt indstillet over den tyske besættelse af Polen. Som konsekvens af hans aristokratiske baggrund støttede von Stauffenberg den systematiske tyske kolonisering og udnyttelsen af det polske folk. Et brev, som han sendte sin kone Nina, underbygger dette[7]:

CitatBefolkningen er en utrolig pøbel, særdeles mange jøder og særdeles mange af blandet race. Et folk, som kun føler sig tilpas under pisken. De tusinder af fanger vil gøre godt i vore landbrug.Citat
Claus von Stauffenberg, 1939

Ideen om tysk overhøjhed var dybt funderet i det tyske aristokrati, der mener, at mange af de polske områder, der indenførste verdenskrig var tyske, burde tages tilbage.

Anden Verdenskrig

[redigér |rediger kildetekst]

Stauffenberg fandt dele af den nazistiske ideologi frastødende, og som udprægetnationalist blev han aldrig medlem af detnazistiske parti. Ydermere forblev Stauffenberg praktiserendekatolik. Det var problematisk, da nazisterne generelt ikke tillod den katolske kirke at udøve nogen magt. Den systematiske undertrykkelse af religion og af jøder, fik ham til at føle, at moral og retfærdighed var fraværende i den tyske regering. Selv om von Stauffenbergs onkelNikolaus Graf von Üxküll tidligere havde tilskyndet ham til at deltage i modstandsbevægelsen, var det først efter sin hjemkomst fraFelttoget i Polen (1939), at Stauffenberg for alvor begyndte at få sympati for modstandsbevægelsen.

Peter Yorck von Wartenburg ogUlrich Schwerin von Schwanenfeld prøvede med henblik på et kup på at overtale Stauffenberg til at arbejde for den tyske hærs øverstbefalende.Walther von Brauchitsch Stauffenberg afslog at medvirke i et kup modHitler, da alle tyske soldater havde aflagt ed til Hitler og ikke svoretDet Tredje Rige troskab:Førereden var indført i den tyske hær i1934.

Stauffenbergs kampenhed var en del af den 6. Panzer Division, da krigen modFrankrig begyndte. Stauffenberg var i den tyske generalstab under felttoget. Herfra så han lige som mange andre tyske officerer begejstret til, mens den tyske krigsmaskine viste sin formåen. Succesen blev i høj grad tilskrevetHitler, hvilket gjorde Stauffenbergs dilemma så meget desto større.

Operation Barbarossa (den tyske invasion afSovjetunionen) begyndte i1941. Resultatet var massehenrettelser af jøder, polakker, russere og andre befolkningsgrupper.Det – og at Hitler i 1941 udråbte sig selv til øverstbefalende for hæren overbeviste Stauffenberg om, at Hitler ikke handlede i Tysklands interesse. Allerede før Tyskland gik ind iBelgien ogHolland, "Spøgelseskrigen", var Stauffenberg tilknyttet den tyske overkommando,Oberkommando des HeeresOKH. Her havde han organiseret forskellige operationerå påØstfronten, hvilket gjorde, at Stauffenberg stiftede nærmere bekendtskab med Hitlerskommissærordre. Da Rusland ikke havde underskrevetGenevekonventionen foreslog russerne i 1941, at begge parter overholdtHaagkonventionen, et forslag som den tyske hær ikke besvarede direkte. Kommissærordren var et indirekte afslag: alle repræsentanter for kommunismen skulle skydes på stedet. Det var von Stauffenberg meget imod, da han arbejdede for at gøre den tyske besættelsespolitik blødere – hele tiden med henvisning til at få flere frivillige iøstlegionen, som var underlagt von Stauffenbergs regiment. Selv om Stauffenbergs loyalitet dalede, var han ikke involveret i modstandsbevægelsen i1942. I november 1942 gik de Allierede i land iFransk Nordafrika. Det resulterede i, at von Stauffenberg somoberstløjtnant blev sendt tilAfrika for at indgå i 10. Panzerdivision. Under en køretur i ørkenen blev det køretøj, Stauffenberg sad i, beskudt af et britisk jagerfly. Alvorligt såret blev Stauffenberg sendt hjem tilMünchen. Stauffenberg mistede venstre øje, højre hånd og to fingre på den venstre. Over for sin venner spøgte han ofte med, at han alligevel aldrig vidste, hvor han skulle gøre af sine fingre, da han havde dem.

For sine kvæstelser modtog Stauffenberg den14. april1943 en medalje og det tyske guldkors for udvist mod på slagmarken.

Tiden i modstandsbevægelsen

[redigér |rediger kildetekst]

For at blive genoptrænet blev Stauffenberg sendt til sit hjem, Schloss Lautlingen. Først var han frustreret over, at han ikke længere kunne stable et komplot på benene; men fra begyndelsen af september 1943 efter en noget langsommelig helbredelsesproces, blev han ved hjælp af sin medsammensvorne vonTresckow ansat som stabsofficer iErsatzheer (den erstatningshær, som skulle sørge for træning af de nye soldater, der skulle tilgå frontdivisionerne) i Berlin. En af Stauffenbergs overordnede generalFriedrich Olbricht var en hengiven modstandsmand. Erstatningshæren havde en enestående mulighed for at stable et kup på benene, fordi en af hærens opgaver var at være forberedt påOperation Valkyrie. Det var en nødforanstaltning, hvis intern uro gjorde, at den militære overkommando blev afskåret fra omverdenen. Ironisk nok blev Valkyrieplanen – godkendt af Hitler – nu midlet, der skulle sikre Tyskland efter at Hitler blev fjernet fra magten.

At dræbe Hitler var meget svært pga. Hitlers voksende mistro. Mange af de attentatforsøg, som von Stauffenberg planlagde, slog fejl (von dem Bussche, von Kleist, von Gersdorff, von Breitenbuch) som følge af Hitlers uforudsigelige opførsel. Det gjorde modstandsfolkene mere og mere desperate.

I juli 1944 besluttede Stauffenberg sig for personligt at dræbeHitler. Han var selv meget skeptisk med hensyn til muligheden for succes, men hans gode ven Tresckow overtalte ham til at forsøge, da forsøget alene ville vise omverdenen, at Hitlers regime ikke var ensbetydende med Tyskland. I juni 1944 landede de Allierede iNormandiet (Se:D-dag). Stauffenberg var nu ikke længere i tvivl om, at krigen var tabt. Kun en øjeblikkelig våbenhvile kunne spare Tyskland for unødvendige blodsudgydelser. Så tidligt som i 1943 havde Stauffenberg udformet krav, som han følte, at de Allierede ville godtage.

  • Tyskland beholdt dets østgrænse fra1914 medWielkopolska ogPoznan.
  • Tyskland beholdt retten til erobrede områder iØstrig ogSudeterlandet, mensElsass-Lothringen blevautonomt.
  • Tyskland skulle nægte at udlevere krigsforbrydere og nægte krav om besættelse. Fredstilbuddet var kun rettet mod de vest-allierede, da Stauffenberg ønskede at beholde de erobrede områder i øst.

Attentatet 20. juli 1944

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:20. juli-attentatet
CitatTiden er inde til, at der nu bliver gjort noget. Den som vover at gøre noget, må være sig bevidst, at han vel går over i den tyske historie som forræder. Undlader han at gøre det, så vil han være en forræder overfor sin egen samvittighed.Citat
Claus Philipp Maria Schenk Graf von Stauffenberg

Stauffenbergs plan var, at han fra sit kontor iBendlerstrasse iBerlin, skulle overtale hærens forskellige chefer til at sætte forskellige sikkerhedstjenester ud af kraft, mens andre forsøgte at tage livet afHitler. I sidste ende måtte han selv gøre begge dele.

Den20. juli1944 indeholdt Stauffenbergs kuffert to små bomber, der begge ville detonere 15 min. efter aktivering. Efter at være rejst fra Berlin om morgenen ankom Stauffenberg tilUlveskansen (Wolfschanze), det tyske hovedkvarter i Preussen, før Hitler kom til det aftalte møde i overkommandoen. Mødet var uventet blevet flyttet fra den underjordiske førerbunker tilAlfred Speers træbarak.

Stauffenberg trak sig tilbage under dække af, at han havde brug for en ny skjorte. Så snart Stauffenberg var alene, begyndte han at armere bomberne, hvilket dog var noget af en udfordring, da han manglede højre hånd og fingre på venstre. Da en vagt bankede på døren og bad Stauffenberg skynde sig, da mødet skulle til at begynde, medbragte Stauffenberg kun den bombe, som var armeret. Da mødet var i gang, placerede Stauffenberg kufferten under mødebordet, hvorefter han hurtigt undskyldte sig med, at han måtte foretage et vigtigt telefonopkald. Fra sikker afstand overværede han eksplosionen, der overbeviste ham om, at ingen af de tilstedeværende kunne overleve.

Fire blev dræbt, men Hitler slap uskadt, da mødebordet af tungt egetræ skærmede ham for eksplosionen.

Stauffenberg vendte hurtigt tilbage til Berlin med det samme fly, som han var kommet med om morgenen. Den arrestordre, der blev udstedt kort efter, at han flygtede fraWolfschanze, kunne have fået ham arresteret, allerede da han mellemlandende iRangdorf for at tale med sin bror. Ordren landede hos modstandsmanden Friedrich Georgi, som så den anden vej.Det var først kl. 19 om aftenen, da Hitler selv annoncerede, at han havde overlevet et attentatforsøg, at Stauffenberg fik at vide at attentatet var slået fejl. Stauffenbergs kontor i Bendlerstrasse blev hurtigt omringet, og de, der havde medvirket i komplottet, blev taget til fange efter en kort ildkamp.

Såret i armen blev Stauffenberg sammen med de medsammensvornegeneraloberst Olbricht, løjtnant von Haeften og oberst Albricht von Quirnheim skudt kl. 1 om natten d. 21 juli. Ordren tilhenrettelsen blev efter ensummarisk krigsret givet af generaloberstFriedrich Fromm, der selv var indblandet i attentatet, og som på denne måde naivt forsøgte at slette sporene efter sig.Claus von Stauffenbergs sidste ord på peletonen, "Es lebe das geheime Deutschland" (leve det hemmelige Tyskland) citerede et berømt digt af George, Geheimes Deutschland (Hemmeligt Tyskland).

Fiktion om von Stauffenberg

[redigér |rediger kildetekst]

Von Stauffenberg og især attentatforsøget er behandlet fiktivt i flere tilfælde. I Hollywood-filmenOperation Valkyrie er han hovedpersonen og spilles her afTom Cruise.

DanskeStig Dalager har skrevet en såkaldt dokumentarroman med titlenTo dage i juli om attentatet.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. Navnet er anført på svensk og stammer fraWikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Navnet er anført på bokmål og stammer fraWikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. Navnet er anført på engelsk og stammer fraWikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. Schenk Graf er von Staffenbergs titel, men da man ophørte med at bruge titler efter kejserdømmets fald, valgte store dele af det tyske aristokrati at indsætte titlerne i deres navn.
  5. http://www.forschungsgemeinschaft-20-juli.de/downloads/vortraege/Loettel%20zu%20Stauffenberg.pdfArkiveret 19. juli 2011 hosWayback Machine Löttel, Holger (2007-07-22), Claus Schenk Graf von Stauffenberg (1907-1944): Leben und Würdigung- Vortrag anläßlich der Gedenkveranstaltung zum 100.Geburtstag von Claus Schenk Graf von Stauffenberg, Ketrzyn/Rastenburg, 22. juli 2007]
  6. "Löttel, Holger (2007-07-22), Claus Schenk Graf von Stauffenberg (1907-1944): Leben und Würdigung- Vortrag anläßlich der Gedenkveranstaltung zum 100.Geburtstag von Claus Schenk Graf von Stauffenberg, Ketrzyn/Rastenburg, 22. juli 2007"(PDF). Arkiveret fraoriginalen(PDF) 19. juli 2011. Hentet 5. november 2008.
  7. Martyn Housden,"Resistance and Conformity in the Third Reich" Routledge, 1997 page 100: "Han støttede både den tyranniske besættelse af Polen og brugen af polakker som slavearbejdere "

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Claus_von_Stauffenberg&oldid=11991371"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp