Claudius Wilkens Vestlig filosofi Wilkens fotograferet afFrederik Riise | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 28. januar1844![]() |
Død | 7. maj1929 (85 år)![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sociolog,filosof![]() |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet![]() |
Information med symbolet![]() |
Claudius Edward Theodor Wilkens (født28. januar1844 iHarte vedKolding, død7. maj1929) var endanskfilosof.
Efter at have væretskriver på etherredskontor blev han 1864student og kastede sig straks over studiet af filosofien, hvori han 1869 togmagisterkonferens. Han var stærkt påvirket afRasmus Nielsen, men allerede hansdoktordisputatsErkendelsens Problem' (1875) viser en modsætning til den Nielsenskeefterromantik, idet Wilkens her vil give enerkendelsesteori, der forbinderkriticismens undersøgelser af erkendelsens forudsætninger og grænser medpositivismensempiriske metode. Foruden i erkendelsesteorien har Wilkens navnlig på to andre betydningsfulde områder,sociologiens ogæstetikkens, hævdet erfaringens ret og arbejdet på en kritisk uddybelse af eksakte problemer.
På grundlag afpsykologiske ognationaløkonomiske studier udarbejdede han sit skrift:Liv, Nydelse, Arbejde, I—III (1874—76) og gav derefter en mere sammentrængt fremstilling af sociologien iSamfundslegemets Grundlove (1881), der sidst er blevet fulgt af skriftet:Det produktive Samfund (1904). Også sine undersøgelser i æstetikken grunder Wilkens på erfaringen. IÆstetik i Omrids (1887) arbejder han væsentlig i den retning, Fechner anviste; gennem psykologisk analyse finder han det æstetisk virkende i dets hovedformer, og i sit skrift:Poesien (1893) har han med fin forståelse fordigtekunsten anvendt resultaterne af sine æstetiske forskninger påpoetikkens område. Wilkens har desuden arbejdet på andre filosofiske områder, blandt andet givet en kort fremstilling afpædagogikken.
Efter at have virket somdocent vedKøbenhavns Universitet fra 1883 udnævntes han 1897 tilprofessor i filosofi og sociologi; som vejledning for sine elever tilfilosofikum udgav han en kort fremstilling af de filosofiske problemer og retninger:Filosofisk Propædeutik (1904). Her, som i de tidligere værker, skimtes bag hans hævdelse af den erfaringsmæssige metode enmetafysisk elleridealistisk baggrund, der navnlig viser tilbage tilLotze, og som endnu bevarer en vis historisk forbindelse mellem Wilkens' og Rasmus Nielsens filosofi. Hans interesse for de sociale problemer og hele hans humane sind gav sig praktiske udslag på mangfoldige måder; særlig har han virket i fattigkommissionen og alderdomsunderstøttelsesudvalget forFrederiksberg Kommune. Han fratrådte sit embede 1918 og privatiserede siden uden særlig produktion.