Clara Zetkin uddannede sig som lærer på et privat seminarium iLeipzig,[1] og fra 1874 fik hun kontakt til kvinde- og arbejderbevægelsen.
På grund af den såkaldte "socialistlov", der var gældende i Tyskland mellem 1878 og 1890, og som forbød socialdemokratiske aktiviteter uden forlanddagene ogrigsdagen, måtte Zetkin gå ieksil i 1882, først til Zürich og senere til Paris. Der levede hun sammen med en russisk revolutionær, Ossip Zetkin, som hun fik to sønner med, og hvis navn hun antog. Ossip Zetkin døde i 1889,[1] og i efteråret 1890 vendte familien tilbage til Tyskland.
I 1899 giftede hun sig som 42-årig med den 24-årige kunstmaler Friedrich Zundel, som hun dog måtte lade sig skille fra i 1928 efter langvarig fremmedhed mellem dem. På en international socialistkongres iStuttgart i 1907 kom hun til at kende den russiske kommunistVladimir Lenin, og ham fik hun et livslangt venskab med.
Indtil1917 var hun aktiv inden for det tyskesocialdemokrati (SPD), hvor hun tilhørte den revolutionære,marxistiske fløj.[1] I protest mod borgfredspolitikken under den1. verdenskrig tilsluttede hun sig det udspaltede venstrefløjsparti,USPD, i 1917. Der tilhørte hun de mest revolutionære, Spartakusgruppen (i 1916 omdøbt tilSpartakusforbundet). Denne gruppe blev senere kernen i det tyske kommunistparti (KPD), hvor Zetkin havde stor indflydelse.[1]
Den 5. marts 1933 blev hun for sidste gang valgt til den tyske rigsdag, men da de kommunistiske mandater blev kasserede fik hun ikke en plads i rigsdagen denne gang.
