Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Citationstegn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( )
bindestreg (- ) ( )
citationstegn (» « ) („ “ ) m.fl.
kolon (: )
komma (, )
mellemrum (  )
parenteser (( ) ) ([ ] ) ({ } ) (  )
punktum (. )
semikolon (; )
skråstreg (/ )
spørgsmålstegn (? )
tankestreg ( ) ( ) ( ) ( )
udeladelsesprikker ( ) (... )
udråbstegn (! )

Andretypografiske tegn

asterisk (* )
bundstreg (_ )
obelisk († ‡ )
gradtegn (° )
lighedstegn (= )
lodret streg (| )
mindre end-tegn (< )
nummertegn (# )
og-tegn (& )
omvendt skråstreg (\ )
primtegn ( )
punkt ( med mere )
snabel-a (@ )
større end-tegn (> )
tilde (~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks (^ )
copyrightmærket (© )
dollartegn ($ )
eurosymbol ( )
forklaringstegn (ɔ: )
generisk valutategn (¤ )
paragraftegn (§ )
procenttegn (% )
pundtegn (£ )
varemærke (® ) ()

Citationstegn (også kaldetgåseøjne,anførselstegn ellerrepliktegn) bruges i skrift somtegnsætning til at markere citater, tale eller udtryk.Citationstegn anvendes også, når der er ord, udtalelser eller udtryk, hvis betydning man ikke tror på eller mener er misvisende.

Stavning

[redigér |rediger kildetekst]

Stavemådenanførelsestegn var optaget til og med 3. udgave afRetskrivningsordbogen,[1] men denne variant udgik i 4. udgave fra 2012 hvor "anførselstegn" blev den eneste korrekte stavemåde for ordet.[2] "Anførelsestegn" findes fortsat iDen Danske Ordbog markeret som en "nu uofficiel form".[3]

Brug

[redigér |rediger kildetekst]

På it-området anvendes tegnene i forbindelse med programmering i flere forskellige betydninger, dog oftest til at angive tekststrenge.

Dansk Sprognævn opfatter anførselstegnenes udform som et primært typografisk spørgsmål, og anfører i retskrivningsreglerne §58 følgende:

Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er bl.a. følgende anførselstegn: »…«, ”…”, ›…‹, ’…’. […] Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål. Det er således ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte […], om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad. Hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn i hele teksten.Man kan bruge anførselstegn for at vise at man bruger ord eller sætninger som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater).[4]

Dansk typografisk tradition foreskriver at man anvender hhv. »…« og ›…‹ eller „…“ og ‚…‘.[5] Men med udbredelsen afskrivemaskinen og senere computeren benyttes ofte kun streg-tegn (' eller "), mens citat-vinkler og buede citationstegn bruges i bog- og avistryk. Nyere tekstbehandlingsprogrammer kan dog autokorrigere "…" til krøllede citationstegn, oftest[kilde mangler] dog efter engelsk standard (“ ”).

Længdeenhedeninch forkortes meddobbelt primtegn (″), og ikke som mange tror med citationstegn (")[kilde mangler]. Primtegn er dog sjældent direkte tilgængelige på almindelige tastaturer.

Replikker

[redigér |rediger kildetekst]

Her er nogle eksempler på, hvordan citationstegn kan anvendes (eller udelades), når direkte tale citeres (replikker):

»Jeg mener ikke, at det er en god beslutning,« sagde N.N.
– Jeg mener ikke, at det er en god beslutning, sagde N.N.
»Jeg mener ikke, at det er en god beslutning,« sagde N.N. og fortsatte: »det vil jeg fortælle ministeren.«
»Det er en god beslutning,« mente N.N., »som jeg vil fortælle ministeren.«
– Det er en god beslutning, mente N.N., som jeg vil fortælle ministeren.

Citater

[redigér |rediger kildetekst]

Ved citater af bogtitler kan citationstegn fx bruges således:

Udtrykket er hentet fraPolitikens Rimordbog.
Udtrykket er hentet fra »Politikens Rimordbog«.
Bogen ›Politikens Rimordbog‹ er udkommet i flere oplag.
Bogen „Politikens Rimordbog“ er udkommet i flere oplag.

Udtryk

[redigér |rediger kildetekst]

I udtryk og ordforklaringer kan citationstegn fx bruges på denne måde:

Ordet 'citat' kommer fralatin og betyder 'at fremdrage'.
Ordet "citat" kommer fralatin og betyder "at fremdrage".
Ordet 'bjørnetjeneste' er tvetydigt.
Ordet "bjørnetjeneste" er tvetydigt.

Citationstegnenes grupperinger

[redigér |rediger kildetekst]

Citationstegn kan opdeles i fem hovedgrupper:

  • enkelttegn.
  • dobbelttegn.
  • enkelt-vinkler.
  • dobbelt-vinkler.
  • talestreger (replikstreger).

De buede citationstegn, der ligner omvendte eller retvendte kommaer, kaldes også 6 (seks) eller 9 (ni), fordi de ligner de små tal, med tallenes cirkler udfyldte.[kilde mangler]

Citationstegn bruges forskelligt i de enkelte lande.

Tabel over de forskellige citationstegn

[redigér |rediger kildetekst]
Tabel over varianter af anførselstegn[kilde mangler]
NavnDobbelteEnkelteUdformningBemærkning
KommaformSkrivemaskineform"…"'…'lige komma oppe; lige komma oppeBruges især på computer og skrivemaskine, men er ikke typografisk velanset.
Danske, tyske„…“‚…‘9-komma nede; 6-komma oppeDansk typografisk standard. Bruges især i skønlitteratur.
Angelsaksiske“…”‘…’6-komma oppe; 9-komma oppe
Svenske, finske”…”’…’9-komma oppe; 9-komma oppe
Polske„…”‚…’9-komma nede; 9-komma oppe
VinkelformDanske»…«›…‹højrepil; venstrepilDansk typografisk standard. Bruges især i faglitteratur.
Franske«  …  »  venstrepil; højrepil (bemærk: mellemrum mellem tegn og det anførte)
Norske, schweiziske, russiske«…»‹…›venstrepil; højrepil (bemærk: intet mellemrum som på fransk)
Svenske, finske»…»›…›højrepil; højrepilSjældent anvendt

Særlige citationstegn på et computertastatur

[redigér |rediger kildetekst]

Sædvanlige computertastaturer har normalt ikke taster, der direkte kan skrive de særlige danske citationstegn. I stedet kan man skrive dem via særlige tastekombinationer:

Særlige danske citationstegn på et computertastatur
 Macintosh tastekombinationWindows Alt-koderLinux (X)Unicode pointHTML entityHTML decimal
Begyndende dobbelt citationstegn  Alt+0132 (on number pad)Compose+>+"
eller
Alt Gr+V
U+201E&bdquo;&#8222;
Afsluttende dobbelt citationstegn   Opt+[Alt+0147 (on number pad)Compose+<+"
eller
Alt Gr+B
U+201C&ldquo;&#8220;
Begyndende dobbel citations-vinkel »  Opt+HAlt+175Alt Gr+XU+00BB&raquo;&#187;
Afsluttende dobbel citations-vinkel «  Opt+ Shift+HAlt+174Alt Gr+ZU+00AB&laquo;&#171;
Begyndende enkelt citations-vinkel   Opt+JAlt+0155Alt Gr+ Shift+X&rsaquo;
Afsluttende enkel citations-vinkel   Opt+ Shift+JAlt+0139Alt Gr+ Shift+Z&lsaquo;

Kildehenvisning/Reference

[redigér |rediger kildetekst]
  1. "anførelsestegn",Retskrivningsordbogen (3. udgave),Dansk Sprognævn, s. 44, 2001
  2. "anførselstegn",Retskrivningsordbogen (4. udgave),Dansk Sprognævn, s. 52, 2012
  3. "anførselstegn",Den Danske Ordbog,Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 24. januar 2021
  4. Dansk Sprognævn: Retskrivningsreglerne § 58 (https://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-58).
  5. Birkvig, Henrik (2020).Grundbog i typografi (3. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur.ISBN 9788759337929.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=3975

http://www.informationsordbogen.dk/concept_comment.php?cid=397

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Citationstegn&oldid=12224279"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp