Castilien og Leon (Castilla y León) er enautonom region iSpanien. Den ligger centralt i den nordlige del af landet, og blev dannet ved at de to regionerCastilla la Vieja (gamle Castilien) og León blev slået sammen i 1983. Den grænser tilPortugal i vest, og (med uret fra nordvest til syd) til de autonome regionerGalicien,Asturias,Cantabrien,Baskerlandet,La Rioja,Madrid,Castilien-La Mancha ogExtremadura. Castilien og Leon har en udstrækning på 94.223 km², og er med det den klart største af Spaniens 17 autonome regioner. I 2006 havde regionen 2.514.400 indbyggere, og var i folketal den sjettestørste region. Direkte oversat betyder navnet noget i retningen af "Borg og Løve," hvilket også fremgår af regionens flag.