| Carl Stalling | |
|---|---|
| Pseudonym | Carl W. Stalling |
| Født | Carl Walter Stalling 10. november1891(1891-11-10)Lexington,Missouri, USA.  Lexington,Missouri,USA  |
| Oprindelse | Amerikansk |
| Død | 29. november1972 (81 år)Los Angeles,Californien, USA. Los Angeles,Californien,USA |
| Gravsted | Hollywood Forever Cemetery |
| Statsborger | USA |
| Bopæl | Kansas City |
| Sprog | Engelsk |
| Genre | Tegnefilmsmusik Soundtrack Baggrundsmusik |
| Beskæftigelse | Komponist Arrangør Dirigent |
| Aktive år | 1928 -1958 |
| Pladeselskab | Warner Bros. |
| Associeret med | Silly Symphonies Looney Tunes Merry Melodies |
| Påvirket af | Klassisk musik Stumfilmsmusik |
| Instrumenter | |
| Piano Orgel | |
Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
Carl Walter Stalling (født10. november1891, død29. november1972) var en amerikanskkomponist, arrangør ogdirigent, som specialiserede sig i musik tiltegnefilm. Blandt sine mest berømte værker erSilly Symphonies serierne, som han lavede i samarbejde medWalt Disney i perioden1928-1930, og senere hosWarner Bros'Looney Tunes, hvor han arbejde fra1936-1958.
Carl Stalling blev født d. 10. november 1891 i byenLexington,Missouri, hvor han også voksede op. Han begyndte at spilleklaver, da han var seks år gammel. I en alder af 12 år var han fast klaverakkompagnatør i sin hjembysstumfilmshus. I en kort periode var han ogsåorganist iteatret vedSt. Louis Theater, som senere blev tilPowell Symphony Hall. Da han var begyndelse af 20'ernedirigerede han sit egetorkester ogimproviserede påorgel påIsis Movie Theatre iKansas City. I løbet af denne tid mødte han en ungWalt Disney, der producerede animeredekomedie shorts (korte tegnefilm) i Kansas City. De to blev venner i denne periode og Stalling sammensatte flere tidligetegnefilmspartiturer for Disney, herunderPlane Crazy ogThe Gallopin 'Gaucho i1928, (men ikkeSteamboat Willie; Disneys første udgivet lyd-kortfilm).[1]
Tidlige drøftelser med Walt Disney handlede om, hvorvidt animationen eller de musikalskepartiture burde komme først tilSilly Symphonies serierne. Disse tegnefilm lod Stalling skabe et partitur, som Disney gav videre til sineanimatorer. Stallingpionerede indenfor brugen af "bar sheets"[forklar yderligere], som tillod musikalskerytmer at blive skitseret samtidig medstoryboards til animationen.[2]
Han forlod Disney efter to år sammen medanimatorUb Iwerks. Han ledte forgæves efter jobs iNew York, men endte med at mødes Iwerks i hans studie iCalifornien, hvor defreelancede for Disney og andre. I1936 fikLeon Schlesinger retten til at producere animerede kortfilm under kontrakt forWarner Bros. Dette betød, at han ansatte Iwerks og Stalling. Stalling blev fuldtids tegneseriekomponist med fuld adgang til det ekspansive Warner Bros katalog og musikere. Han var ansat hos Warner Bros indtil han lod sigpensionere i1958. Hans sidste tegnefilm varTo Itch his own, instrueret afChuck Jones.
Selvom Stallings kompositionsteknik fulgtekonventionerne af akkompagnement frastumfilmsæraen, som var baseret påimprovisation og udarbejdelse af musikalskinspiration fra kataloger og cue-sheets, så var han også eninnovator. Stalling var blandt de første musikdirektører til i udbredt grad at brugemetronomen til at timefilmmusik. Han var en af tre komponister sammen medMax Steiner ogScott Bradley, som er krediteret med opfindelsen af "click track". Hans varemærke var det "musikalske ordspil", hvor han brugtereferencer tilpopulæresange eller enddaklassiske stykker: for at tilføje endimension afhumor til handlingen på skærmen.
Under arbejdet sammen med de legendariskeinstruktørerTex Avery,Bob Clampett,Friz Freleng,Robert McKimson, og Chuck Jones, udviklede hanLooney Tunes-stilen med meget hurtige og stramme koordinerede musikalskecues afbrudt med bådeinstrumentale og indspilledelydeffekter.
Stalling var en mester til hurtigt skiftende musikalskestilarter baseret på handlingen i tegnefilmen[kilde mangler]. Hans arrangementer blev kompliceret og teknisk krævende[kilde mangler]. Musikken i sig selv fungerede både som baggrund for tegnefilmen og forudsatte musikalske lydeffekter, som også kaldes forMickey Mousing. Titlerne på den musik, han komponerede, beskrev ofte handlingen og til tider dannede de vittigheder for dem bekendt medmelodierne.
Stalling gjorde udstrakt brug af de mange værker afRaymond Scott, hvis musik blevlicenseret af Warner Bros i begyndelsen af1940'erne.[2]Jones og de andreLooney Tunes-instruktører klagede til tider over Stallings hang til musikalsk brug afordspil, især Scott BradleyMGM blev anset for en af de mere seriøse[kilde mangler]. Han skrev flere originale melodier og udnyttede mere højpandede kompositoriske metoder. I et interview beklagede Jones:
 | "Han var en fremragende musiker, men den hurtigste måde for ham at skrive et musikalsk partitur var blot at slå noget musik op, som havde det rigtige navn. Hvis der var en dame klædt i rødt havde han altid spillet "The Lady in Red". Hvis nogen gik ind i en hule ville han spille "Fingal's Cave". Hvis vi gjorde noget med at spise, ville han spille "A Cup of Coffee, A Sandwich, and You". Jeg havde enbi engang, og ved Gud om han ikke går ud og finder et stykke musik skrevet i1906 eller noget, der hedder "I'm a Busy Little Bumble Bee".[3] |  |
Ikke desto mindre bliver Stalling i dag husket for sin indstilling til musikken i tegnefilmene, der stadig er populære og bliver ofte husket for deres musikalitet[kilde mangler]. Hans partiturer høres hele tiden både i genudsendelser af klassiske tegnefilm og genbruges i nyeLooney Tunes-kompileringer.
FilmkritikerLeonard Maltin udtalte på en af de særlige dele afDVD-serienLooney Tunes Golden Collection:
| At lytte tilsoundtracks fra Warnertegnefilmene var en vigtig del af hans musikalske uddannelse og brugen af det fuldeWarner Bros Orchestra resulterede i en rigdom af lyd, der ofte mangler i mere moderne tegnefilm. Det er ubestrideligt, at Stalling subtilt introducerede babyboomgenerationen til klassisk musik og meget afGreat American Songbook. | |
Efter Stalling lod sig pensionere i 1958 blev han efterfulgt afMilt Franklyn, der havde bistået Stalling som arrangør siden slutningen af1930'erne. Stalling døde den 29. november 1972, nærLos Angeles.[4]
Udover at skrive eget materiale, benyttede Stalling også andre komponisters værker i sit arbejde; her er et lille uddrag af værker som han ofte benyttede.
