Byen blev grundlagt ca. år 1100 f.Kr. somGadir affønikerne. De drev handel med Tartessos, en bystat, som skal have ligget nær mundingen afGuadalquivir, ca. 30 km nord for Cádiz. Grundlæggelsen tidsfæstes af denromerske historikerVelleius Paterculus til "80 år efterden trojanske krig".[2] Arkæologiske fund har man dog kun fra ca. 750 f.Kr.
Cádiz fungerede som base forvikingeflåder efter844, da de første togter til Spanien fandt sted. DaOlav den Hellige var der, stod de fønikiskefyrtårne (Herkulessøjlerne) der stadig.Sagaerne fortæller, at Olav under sit ophold drømte, at en mand kom og befalede ham at rejse hjem tilNorge og kræve kongemagt der. Noget kan der være om historien, for på toppen af det ene fyrtårn stod der en gigantisk mandsfigur med ansigtet vendt mod nordvest.[3]
Da de store europæiske opdagelsesrejser begyndte i det 15. århundrede, blev Cádiz en af Spaniens vigtigste byer. To afColumbus' rejser begyndte herfra.
UnderNapoleonskrigene var det meste af Spanien under Napoleons kontrol, mens Cádiz beskyttet af den engelske flåde blev sæde for den spanske nationalregering. Den liberale grundlov af1812 blev udråbt her. Efter at kongFerdinand 7. havde genvundet magten, fornægtede han grundloven og genoprettede enevælden. I1820 gjorde Cádiz oprør, og under den følgende borgerkrig blev kongen fanget og fængslet i byen. Med de europæiske regeringers velsignelse trådte en fransk hær ind i1823 og knuste oprøret.