Britisk unionisme er enpolitisk ideologi, som støtter den fortsatte enhed afEngland,Skotland,Wales ogNordirland som en samlet stat,Storbritannien. En person som støtter denne ideologi kaldes på engelskunionist, og dette begreb bruges af flere partier.
Unionen blev dannet gennemActs of Union i 1707, som samledeKongeriget England ogKongeriget Skotland som en stat,Kongeriget Storbritannien.[1] Unionen blev udvidet i 1801, daKongeriget Irland blev del af unionen, og den nye stat,Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, blev skabt.[2] I 1922 blev Nordirland skilt fraSydirland, som senere blev den selvstændige statRepublikken Irland. Det moderne navn for statsdannelen, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, blev taget i brug i 1927.[3]
I moderne historie har den største debat over unionismen været i Nordirland, hvor at spørgsmålet om Nordirland burde være del af unionen eller blive del af Republikken Irland, har domineret landets politik længe. Resultatet af denne splid var især set underThe Troubles, hvor at unionister og republikaner var i ofte voldelig konflikt.[3][4] Den voldlige konflikt blev afsluttet vedBelfastaftalen i 1998, men stadig i dag, så definerer spørgsmålet om unionisme stadig store dele af nordirsk politik.[4]
Spørgsmålet omskotsk uafhængighed er vokset i de seneste år, som især kan ses på fremgangen for selvstændighedspartietScottish National Party, som for første gang blev det regerende parti i Skotland i 2007, og fik et flertal i detskotske parlament i 2011.[5] Der blev i 2014 afholdt en folkeafstemning om spørgsmålet i Skotland, hvor at 55,3% af vælgere stemte imod selvstændighed.[6] Debatten om skotske uafhængighed fortsatte dog, og er især blevet styrket som resultat afBrexit, hvor at Skotland klart stemte for at forblive medlem afDen Europæiske Union.[7]