Breviar (lat.breviarium 'kort fortegnelse', afbrevis 'kort') kaldes den latinskebønnebog, som ved de dagligegudstjenester (bedetimerne,horae canonicae) uden formessen og ved privatbøn skal bruges af alle romersk-katolskegejstlige af højere grad (fra underdiakoner og opefter). Breviarer omfatter gammeltestamentlige salmer, takke-, lov- og bedebønner, stykker af gammel og ny testamente samt afkirkefædreneshomilier,hymner osv.
Navnet kommer af latinbrevis ('kort') og synes at hidrøre fra, at man allerede i gammel tid brugte en sammentrængt, til dels med afkortninger skrevet samling af bønner, skriftstykker m.m. Disse samlinger blev efterhånden temmelig lange og uensartede, hvorforGregor VII afkortede dem tilBreviarium Romanum (1074), som man i de følgende århundreder søgte at skaffe enegyldighed, uden at det dog lykkedes. Enheden skaffedes først til veje afPius V ved det 1568 udgivne revideredeBreviarium Romanum, der senere er undergået nye revisioner 1602 og 1631.
Etbreviar består af fire dele, efter de fire årstider; hvert af disse afsnit falder igen i fire dele:Psalterium, salmer for de syv ugedage;Proprium de tempore for kristusfesterne;Proprium de sanctis for helgenfesterne;Commune sanctorum for de fester der ikke har særlige bønneformularer. Dertil kommer endnu adskillige tillæg: bønner tilJomfru Maria og for de afdøde, bodssalmerne, bordbøn, rejsebøn osv.Også den græsk-katolske kirke har sit breviar, der kaldeshorologion.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybt link tilSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
