Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.| Brevdue | |
|---|---|
 En brevdue med den karakteristiske ring om sit højre ben. Ringen indeholder information om duens tilhørsforhold og alder. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Columbiformes (Duefugle) |
| Familie | Columbidae (Duer) |
| Slægt | Columba |
| Art | C. livia |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Brevduen tilhører racen aftamduer (Columba livia domestica,Columba livia forma domestica), der har sin oprindelse iklippeduen (Columba livia). Brevduen har som følge af intensivt og målrettetavlsarbejde udviklet en ekstrem orienteringsevne og udholdenhed samt en lige så stærk drift til altid at vende tilbage til sin mage og redeplads.
Brevduen har gennem historien været benyttet som budbringer, og kan medføre meddelelser på let papir eller lignende over lange afstande i en specialbeholder, der enten er fastgjort til brevduens ben eller bæres i en sele som en lillerygsæk.
Mest kendt er brevduen dog i kapflyvningssammenhænge, hvor den kan tilbagelægge flyvestrækninger på op til typisk 1.200kilometer – længere kapflyvninger forekommer, og den kan flyve med en gennemsnitshastighed på mellem 60 og 80km/t alt efter vejrforholdene. Ved gunstige vejrforhold er der målt hastigheder på op mod 120 km/t.[1][2]
Brevduens overlegne orienteringsevne har givet anledning til mange diskussioner og teorier blandt biologer og forskere, og menes bl.a. at bero på en kombination af denmagnetiskesans,lugtesansen,stedsansen ogsynssansen. Nogen endelig teori eller forklaring er man dog endnu ikke kommet frem til.[3]
Brevduens overlegne orienteringsevne har længe fascineret og forundret mennesket. Mange teorier har været fremlagt, og mange forsøg er blevet udført, men endnu er det et af naturens uløste mysterier, hvordan en brevdue finder vej.Amerikanske forskere fraNorth Carolina mener at have fundet små magnetiske partikler i brevduensnæb, og har fremsat en teori om, at brevduen så at sige er et flyvendekompas.[4]
De afviser til gengæld teorien, at brevduen skulle gøre brug af sinlugtesans, som andre har foreslået. Forskere har også lokaliseret små korn af det magnetiske mineralmagnetit ihjernen hos brevduer. Der er udbredt enighed om, at også brevduenssynssans spiller en rolle, så den bl.a. kan orientere sig ved hjælp afsolens position på himmelen.[5]
IEngland harprofessor Tim Guilford vedUniversity of Oxford sammen med et hold af dyreadfærdspsykologer fremlagt teorien, at brevduen bl.a. følger det menneskeskabtevejnet ogjernbanespor, når den flyver. Over en periode på 10 år påmonterede man småGPS-sporingsapparater på et antal brevduers ryg, hvorefter man løslod dem på afstande mellem 15 og 30 kilometer fra slaget.
Man kunne så elektronisk med stor nøjagtighed følge den enkelte brevdues rute, og opdagede, at brevduerne ved de første gennemflyvninger af en rute tilsyneladende benytter sin magnetiske sans, og vælgerfugleflugtslinjen, men ved gentagne flyvninger på den samme rute tilsidesætter brevduen tilsyneladende sit medfødte instinkt, og begynder i stedet at følge vejnettet og andre landkendingsmærker. Man har observeret brevduer flyve rundt over en rundkørsel, for derefter atdreje fra ved den rigtige afkørsel.[6][7]
Om brevduen orienterer sig efterkompasteorien,landkortteorien – eller noget helt tredje, er stadig emne for diskussioner og teorier – både blandt opdrættere og forskere.
At kendskabet og tilliden til brevduens gode orienteringsevne ikke er af nyere dato, bekræfter bl.a. beretningen omNoa og hansark iDet Gamle Testamente. Det var en brevdue, der vendte tilbage til arken medolivenkvisten i næbbet, og dermed forkyndte for Noa, atsyndfloden var overstået, og en ny tid skulle begynde. Siden er duen med kvisten blevet et globalt fredssymbol.
Brevduen har fløjet med meddelelser for mennesket i mange tusinde år. FraoldtidensLilleasien har man vidnesbyrd om, at brevduen blev benyttet som budbringer i både fredstid og krigstid. Indskrifter iEgypten fortæller, at brevduen blev holdt som husdyr og brugsdyr for 5.000 år siden. Skibe, der ankom til egyptiske havne, havde brevduer med, der kunne melde tilbage om vigtige gæsters ankomst. I detegyptiske rige var der organiseret civilluftpost med brevduer. Spredt ud over riget var der anbragt 49duetårne, så brevduerne kunne flyve stafet med budskaber tværs gennem landet. Tårnene var anbragt, så den enkelte brevdue ikke behøvede at tilbagelægge længere luftstrækninger end ca. 150 kilometer.
Militært udnyttede egypterne også brevduens færdigheder. I vagttårne langs grænserne anbragte de kurve med specielt opdrættede brevduer, der skulle kunne tilbagelægge strækninger på op imod 600 kilometer meddepecher tilFarao, så han kunne holde sig orienteret om eventuelle trusler mod riget. Et vægmaleri iRamses den 3. tempel viser overbringelse af en sådan meddelelse til Farao.
Fra Egypten spredte brugen af brevduer sig tilSyrien ogPersien, hvor brevduerne fløj med meddelelser om statssager og med korrespondance mellemSultanen og hansembedsmænd, og blev en medvirkende årsag til at man kunne holde sammen på de store riger. KongSargon afAkkad lod alle sinekurerer have en brevdue med. I tilfælde af problemer, hvor kurererne muligvis ville blive tilfangetaget, skulle de sætte brevduen fri. Dens hjemkomst var en besked til kongen, at han skulle sende en ny kurer af sted. Også fraKina har man vidnesbyrd om brugen af brevduer som budbringere.
Fra det6. århundrede f.Kr. har man kendskab til brugen af brevduer iGrækenland som det første sted iEuropa. Ved de antikkeolympiske lege var det brevduer, der fløj resultaterne fra konkurrencerne ud til omverdenen, og fra samme tid fortæller den græskedigterAnakreon, at kongen sendte kærlighedsbreve til sin elskede med brevduer.
Denromerske historikerPlinius den Ældre fortæller, at hærførerenDecimus Junius Brutus underbelejringen af Modena i43 f.Kr. holdtconsulerne iRom underrettet om slagets gang ved hjælp af brevduer.Plinius den Yngre skriver i et brev til sin onkel, at:"Folk er gale med duer her, de betaler op til to guldstykker for et par". Det største af datidens romerske duehold,Columbari, skulle efter sigende have huset ikke mindre end 2.500 par duer, der blev passet og trænet af specielt uddannedeslaver.
Senere, i732, blev meddelelsen om den franskefeltherreKarl Martells sejr iSlaget ved Poitiers sendt ud med en brevdue. Beskeden, der var skrevet på et sammenrullet stykkepapyrus, lød:"Saracenerne er besejret". Brugen af brevduer blev dog ikke umiddelbart et europæisk anliggende. Derimod har man vedarkæologiske udgravninger fundet stentavler med reglementer og anvisninger, der fortæller, hvordan brugen af brevduer var sat i system som posttjeneste mellemBagdad og byerne i Syrien i1100-tallet.
Det var først medkorstogene,vesteuropæerne igen for alvor gjorde brug af brevduer i krigstjeneste.Richard Løvehjerteskorsfarere indfangede en brevdue, der bar en meddelelse om, atmuslimske styrker var på vej for at bryde dekristnes belejring afPtolemais. Korsfarerne forfalskede meddelelsen, så den i stedet fortalte, at de muslimske styrker ikke ville kunne hjælpe de belejrede, og lod brevduen flyve videre til Ptolemais med den. Byen overgav sig derfor til Richard Løvehjertes mænd, der kunne indtage og befæste den. Da den muslimske hær endelig kom Ptolemais til undsætning, kunne de intet stille op. Byen var under korsfarernes kontrol.
Det var også brevduer, der i1249 kunne melde om den franske kongeLudvig den Helliges landgang vedDamietta i Egypten, da han deltog i det7. korstog, ligesom det var en brevdue, der bragte nyheden om hans nederlag vedMansura iapril1250.
I dele af Europa var det længe kun forbeholdt deadelige og degejstlige at holde brevduer, og fra kilder ved man, at der blev gjort stor brug af denne form for kommunikation. Først efter denfranske revolution i1789 blev det tilladt den menige mand, at holde duer.
Også privatøkonomisk har brevduen haft stor indflydelse. En af napoleontidens største private formuer blev grundlagt på denengelskebørs ved hjælp af brevduer. Den engelskebankierNathan Mayer Rothschild opbyggede en brevduetjeneste i Europa, der kunne holde ham orienteret om de nyheder, der havde værdi for bankverdenen. Med brevduerne vidste han besked omNapoleons nederlag vedWaterloo, tre dage inden nyheden havde nået den engelske regering.
Nathan Mayer Rothschild spredte nu rygtet, at England havde tabt slaget ved Waterloo. Det medførte, at kurserne på engelske statspapirer styrtdykkede, hvorefter Rothschild opkøbte alt, han kunne komme over. Da nyheden om Napoleons nederlag endelig nåedeLondon, og kurserne igen steg, gjorde Nathan Mayer Rothschild enorme fortjenester.
I England benyttede man i 1800-tallet brevduer til at flyve resultaterne fravæddeløbsbanerne til byen. En af disse ruter gik fraEpsom til London, en strækning på ca. 25 kilometer, der kunne tilbagelægges på godt 25 minutter af en veltrænet due. Brevduer blev også benyttet af de storeaviser. Den engelske avisThe Times organiserede i1837 en duepost mellem Paris ogBoulogne ved den franskeatlanterhavskyst, og i1844 havde også aviser iAntwerpen ogBruxelles iBelgien forbindelse med Paris via brevduer. Dentyske avisKölnische Zeitung udstyrede sine udsendtekorrespondenter med brevduer, så de hurtigt kunne sende vigtige nyheder hjem til redaktionen.
SkøntSamuel Morse allerede den24. maj1844 havde prikket beskeden,"What hath God wrought", med sitmorsealfabet, var nettet aftelegraflinjer i 1850 endnu ikke fuldt udbygget i Europa. Der var ethul i linjen mellemmetropolerneParis iFrankrig ogBerlin iTyskland. Dettehul, der fysisk befandt sig mellemBruxelles iBelgien ogAachen i Tyskland, udfyldte den tyskfødte, britiskejournalist,Julius Reuter, med en brevduetjeneste, så han hurtigere kunne få de seneste kurser fra børsen i Paris – den viden kunne der tjenes penge på, og brevduetjenesten var så indbringende, at Julius Reuter allerede i1851 kunne rejse til London og opbygge detReuters, der i dag er et af verdens førende nyhedsbureauer.[8]
.png)
Underden fransk-preussiske krig i1870 viste brevduen sig igen overlegen som budbringer. Da Paris var blevet belejret, kunne man med brevduer holderegeringen iTours underrettet om situationen og selv modtage instrukser. Ad fototeknisk vej nedfotograferede man dokumenter og post, og overførte billedet til en tyndkollodiumhinde på størrelse med forsiden af entændstiksæske. En brevdue kunne medbringe 18 af disse hinder, der tilsammen rummede ca. 70.000 ord, i en beholder. Inden Paris blev belejret, havde man indsamlet mere end 800 brevduer fra private franske dueslag, og mens byen var belejret, udvekslede man brevduer med hjælp afvarmluftsballoner, der kunne sendes højt over fjendes styrker. Under belejringen var disse brevduer den eneste forbindelse til omverdenen.[9]
Da densvenske opdagelsesrejsendeSalomon August Andrée i1897 tog ud på sin ballonfærd, der skulle have ført ham tilNordpolen, havde han 36 brevduer med, som var betalt og specialtrænet af den svenske avisAftonbladet. Duerne skulle slippes over flere omgange med nyheder fra ekspeditionen.
De første egentligemilitære brevduetjenester byggede på erfaringerne fra Paris, og de blev oprettet iRusland i1874,Østrig-Ungarn i1875,Italien i1876,Frankrig i1877,Spanien i1879 ogSverige i1886.[10]
I Danmark var den militære brevduetjeneste underlagtGeneralstabens Efterretningssektion, og vedingeniørkasernen, det nuværendeSvanemøllens Kaserne, havde4. ingeniørkompagni fra1885 et brevdueslag. Hovedparten af duerne var dog i hele perioden hos private opdrættere, der stillede dem til rådighed for forsvaret. Fra1908 blev brevduerne udstationeret til hærensgarnisoner iÅrhus,Haderslev,Rønne ogNæstved.[10]
Helt fra sin oprettelse i 1901 harDe danske Brevdueforeninger samarbejdet med forsvaret. De danske Brevdueforeninger blev stiftet på foranledning af Generalstabens Efterretningssektion, og Generalstaben havde præsidentposten i foreningen. Dueopdrætterne forpligtede sig til at træne deres duer på ruter, der var bestemt af Generalstaben, og til at stille duerne til rådighed i tilfælde af krig eller mobilisering. Brevduerne skulle sikre kommunikationen mellem flåden og krigsmyndighederne i land, mellem krigsmyndighederne i København og Jylland og mellem krigsmyndighederne og den militære efterretningstjeneste i ind- og udland.[10]
Under denførste verdenskrig stillede danske brevdueopdrættere ca. 8.000 duer til disposition for forsvaret. De blev interneret på udvalgte steder i hele Danmark, og skulle benyttes afefterretningstjenesten.
I dag har Danmark ikke længere en militær brevduetjeneste. I1962 overtoghjemmeværnet ansvaret for forsvarets brevduetjeneste, og i1984 deltog der for foreløbig sidste gang brevduer i en militærøvelse. Siden1993 har brevdueforeningerne ikke længere været forpligtet at stille brevduer til rådighed for forsvaret, og fra1999 ophørte samarbejdet helt.[11]
Militære brevduer trænes efter helt andre principper og metoder end de brevduer, man benytter til kapflyvning, hvor brevduen hele tiden skal vende tilbage til det samme stationære dueslag. Militære brevduer skal kunne finde tilbage til et dueslag, der hele tiden skifter opholdssted, mens det følger krigens bevægelser. Derfor lever de hele deres liv i mobile dueslag, hvorfra de også trænes.
Når ungerne er blevet flyvedygtige slippes de en sen eftermiddag fri, inden de er blevet fodret. Da brevduerne er sultne, og mørket er ved at falde på, flyver de ikke langt fra det mobile dueslag, men alligevel nok til at få overblik over det omliggende terræn. Når de vender tilbage til slaget, fodres de. I løbet af natten flyttes dueslaget til en ny position, og rutinen gentages. På denne måde er brevduerne aldrig på den samme plads to dage i træk. I begyndelsen flytter man kun det mobile dueslag 1-2 kilometer ad gangen, men gradvist øges afstanden til typisk 10 kilometer.
Når brevduerne skal i aktion, ændres måden, de trænes. Man placerer det mobile dueslag, ved den lokalitet hvor det skal bruges, og sætter duerne i specielle transportkasser. Hver dag flyttes disse kasser stadig længere fra dueslaget, og brevduerne slippes fri. Efter mindre end en uge kan brevduerne trænes til at finde tilbage til dueslaget over afstande på 100 til 150 kilometer. Nu kan soldater i aktion tage brevduerne med og lade dem flyve tilbage til slaget med efterretninger til baglandet.
I Danmark imellemkrigstiden trænede3. Dragonregiment brevduer i at flyve frem og tilbage fra mobile dueslag, så duerne kunne anvendes ved fronten.[12]
Selv om de moderne kommunikationsmidler var blevet mere avancerede,Guglielmo Marconi havde bl.a. udviklet den trådløse telegraf ogradioen var i sin vorden, spillede brevduen også en vigtig rolle iverdenskrigene. Da 1. Verdenskrig brød ud, rådede det tyske militær over ca. 400.000 brevduer, mens det franske militær rådede over 500.000 brevduer. I Storbritannien havde krigsmyndighederne afskrevet brevduerne inden krigen, men under krigen opbyggede englænderne en militær brevduetjeneste, som stillede ca. 100.000 brevduer til rådighed for de britiske tropper. Det italienske militær havde ca. 50.000 brevduer i brug i slutningen af krigen.[10]
Underslaget ved Verdun i1916 mistede den franske overkommando forbindelsen med styrkerne iFort Vaux. De voldsomme tyske bombardementer havde revet telefon- og telegrafkablerne over. Den sidste meddelelse, man modtog, inden fortet måtte overgive sig til tyskerne, kom med en brevdue. Den døde senere af gasforgiftning, og efter krigen blev der rejst en platte til dens ære ved Fort Vaux.
Den danske journalistViggo Cavling, som rapporterede fra krigsfronten i Verdun, gav denne rosende beskrivelse af brevduerne: "Det vil ogsaa forbavse, at Brevduen som Meddelelsesmiddel i moderne Krig er ved at distancere Telefonen [...] Medens Telefonerne stadig kommer i Uorden under den Fjendtlige Granatild, bringer Duerne paa faa Minutter sikker Besked til Hovedkvarteret fra de yderste Skyttegrave. Vi saå en Due, der om Morgenen var kommet ind, skønt den havde faaet en Granatsplint i Brystet".[10]
Under2. Verdenskrig blev der brugt brevduer i alle værn hos både deallierede og detyske tropper. Engelskebombefly medbragte duer, der kunne flyve tilbage med de overlevendes position, hvis et fly skulle havarere, og engelskeubåde kunne benytte brevduer, når de var inden for 300 kilometer fra land, for ikke at blive pejlet af tyskerne. Ogsåpanservogne, der skulle bryde gennem fjendens linjer, havde brevduer med i tilfælde af, at radioforbindelsen blev ødelagt. De amerikanske styrker alene trænede 54.000 duer til krigstjeneste, mens englænderne brugte ca. 100.000.
Den måske mest kendte brevdue fra denførste verdenskrig erCher Ami, der fløj 12 missioner. En enhed fra det amerikanske77th Infantry Division var den3. oktober1918 blevet belejret og isoleret af tyske tropper. Efter to dage med konstante tyske bombardementer var mere end halvdelen af soldaterne dræbt. Major Charles Whittlesey havde sendt flere brevduer af sted med oplysning om deres position i håb om hjælp. Det amerikanskeartilleri forsøgte at komme enheden til undsætning med et massivt modbombardement, men lod i stedet granaterne regne ned over de indespærrede soldater. Charles Whittlesey havde kun en due,Cher Ami, tilbage. Den blev udstyret med en kort besked og sendt af sted. Beskeden lød:
Mindre end en halv time senere havdeCher Ami nået sit mål. Beskydningen blev indstillet, og næsten 200 soldater reddede livet. På sin sidste mission blevCher Ami hårdt såret, men nåede alligevel frem til bestemmelsesstedet med sin meddelelse. Duen var ramt af flere hagl, og mistede sit ene ben, men overlevede skaderne. Den blev sendt til USA, hvor den døde den13. juni1919.Cher Ami blev tildelt det franske ordenCroix de Guerre for sine indsatser i krigen. I den franske byLille findes et krigsmindesmærke for de ca. 20.000 allierede brevduer, der døde under den første verdenskrig.
Denirske brevduePaddy opnåede berømmelse, da den som den første brevdue fløj over denEngelske Kanal under 2. Verdenskrig med beskeden om, at de allieredes invasion afNormandiet påD-dag var lykkedes. Men den mest kendte brevdue fra den anden verdenskrig erG.I. Joe, der blev født den24. marts1943 iAlgier. Den tilhørteUnited States Army Pigeon Service og udførte operationer i bådeNordafrika og Italien. Engelske styrker havde ioktober1943 indtaget den lille italienske byCalvi Vecchia. Det vidste de øvrige allierede styrker ikke, og planen var at bombe byen den18. oktober.
Al radiokommunikation var brudt sammen, og englænderne i Calvi Vecchia kunne ikke få forbindelse med hovedkvarteret og afblæse bombardementet, så man sendteG.I. Joe af sted med en besked om, at englænderne havde indtaget byen. Duen nåede frem, og de allierede bombede aldrig byen. Det anslås at mere end et tusind mennesker derved redede livet. I1946 blevG.I. Joe tildelt medaljen,Dickin Medal, der gives til dyr, som har reddet liv. Den døde den3. juni1961 iDetroit.
Den omfattende brug af brevduer betød, at man på både tysk og allieret side havde soldater, hvis opgave det var at skyde modpartens duer, ligesom man opdrættede falke og høge, der skulle indhente og dræbe brevduerne.
G.I. Joe var ikke den eneste brevdue, som blev tildeltDickin Medal. Følgende brevduer blev tildelt udmærkelsen under og efter krigen:[13]
|
|
Ligesom i andre besatte lande begyndte den tyske besættelsesmagt hurtigt at opbygge en landsdækkende brevduetjeneste i Danmark, hvor alle kommandostationerne var forbundet af brevduestationer. Hovedstationen for de tyske brevduer var placeret iLaven vedSilkeborg. Derudover lå brevduestationerne i blandt andetHelsingør,Hillerød,København,Roskilde,Holbæk,Vordingborg,Korsør,Nyborg,Svendborg,Odense,Middelfart ogKolding. Desuden var der brevduestationer hele vejen ned langs den jyske vestkyst. Tyskerne trænede bl.a. sine brevduer, så de kunne flyve til en bestemt destination med en meddelelse, for derefter at flyve tilbage med et svar. Dette kunne man gøre, ved at lade brevduerne have sine redepladser på ét sted, og fodre dem et andet. Det tvang brevduen at flyve frem og tilbage mellem de to stationer.[12]
De danske Brevdueforeninger indførte en streng selvjustits, der påbød medlemmerne stramme vilkår. Al kapflyvning med brevduer blev forbudt for medlemmerne, ligesom man ikke måtte flytte duerne fra et slag til et andet eller handle med dem. Med disse forholdsregler håbede man, at besættelsesmagten ikke ville forlange brevduerne udleveret eller aflivet.[14]
Den21. april1941 fulgtejustitsministeriet op med en bekendtgørelse, der indførte yderligere begrænsninger. Nu måtte kun medlemmer afDe danske Brevdueforeninger have brevduer. Alle andre skulle inden 14 dage aflive sine duer. Endvidere måtte der kun trænes med brevduerne med generalstabens tilladelse. Overtrædelse af bekendtgørelsens påbud kunne straffes med bøde og fængsel i op til to år.[12]
Den stramme kontrol til trods, kunne den danske modstandsbevægelse i slutningen af krigen med stort held opbygge en brevduetjeneste, der kunne bruges i det illegale modstandsarbejde. En del af denne tjeneste skulle bruges, hvis Danmark endte med at blive skueplads for direkte kamphandlinger. Tjenesten skulle sikre kommunikationen mellem landsdelene.[14]
I slutningen af1943 forlangte besættelsesmagten, at alle brevduer iJylland enten skulle aflives eller overflyttes tilSjælland og påFyn. Det lykkedes at fragte hovedparten af brevduerne til Sjælland og Fyn, og dermed blev den danske brevduebestand reddet i modsætning til bestandene i mange af de andre besatte lande.[12]
I denindiske delstatOrissa havde politiet fra1949 til2005 et korps af brevduer, der skulle melde omflodbølger,jordskælv og andrenaturkatastrofer, når de almindelige kommunikationslinjer var blevet ødelagt. Det var fortællingen om brevduenPaddy, der var den direkte årsag til, at man oprettede denne brevduetjeneste i Orissa. Men udviklingen afinternettet ogsatellitbaseret telekommunikation gjorde tjenesten overflødig, og den blev nedlagt i 2005.[15]
Sidst i1970'erne benyttede man i den engelske byPlymouth brevduer til at fragte blodprøver fra hospitalet til undersøgelse på laboratoriet. Tolv særligt udvalgte brevduer boede fast på laboratoriet, men blev dagligt fragtet til hospitalet. Herfra kunne de så returnere til laboratoriet med blodprøverne. På laboratoriet var en klokke forbundet til en fotocelle, der registrerede duen, når den ankom, hvorefter klokken ringede. Brevduerne var betydeligt billigere i drift end biler og havde desuden den fordel, at de ikke sad fast i trafikpropper.[16]
Den1. april1990 blev der udviklet en specielIP-protokol,RFC 1149, der var baseret på transport afdatapakker med brevduer. Protokollen blev kaldtCarrier Pigeon Internet Protocol (CPIP) og blev testet den28. april2001. Ni brevduer blev sendt ud på en ca. 5 kilometer lang tur med etICMP Echo Request, og fire af dissepings kom retur med etEcho Reply. Med et tab af datapakker på 55% og en svartid, der lå mellem 3000 sekunder og mere end 6000 sekunder, har denne form for datatransmission dog aldrig fået andet end humoristisk betydning.[17]
En mere simpel 'protokol' blev demonstreret i Sydafrika i september 2009. En brevdue med en 4GB usb-stick om benetvandt over den lokale internetudbyder over en strækning på 60 miles.[18]
Avl og kapflyvning med brevduer er en storglobalhobby- ogsportsvirksomhed. I Belgien er der mere end 90.000 brevdueopdrættere, og de belgiske brevduer er eftertragtede over hele verden. På Taiwan finder man mere end 30.000 opdrættere.
Brevduesporten i Danmark opstod den25. oktober1875 med stiftelsen afForeningen til Dueavlens Fremme og Forædling iKøbenhavn. Allerede den første aften havde foreningen fået 30 medlemmer. De næste par år arrangeredes der kapflyvninger fra nærområdet, f.eks. fraRoskilde,Sorø ogHavdrup, og der blev afholdt udstillinger af brevduer. Bl.a. udstillede man i sommeren1876 brevduer iTivoli i København.
En indre splittelse i foreningen betød, at foreningenKjøbenhavn blev dannet den 11. juni1878, og i1889 kom foreningenDanmark, der var en underafdeling afKjøbenhavn, til. Samme dato blev brevdueforeningen "Aarhus" i øvrigt stiftet.[19] De næste år opstod der lokale foreninger rundt om i Danmark, og den17. januar1901 blev de alle samlet i landsorganisationenDe danske Brevdueforeninger. Foreningens blad,Brevduen, er udkommet sidenapril1883.
Siden voksede organisationen, og i dag er Danmark opdelt i 17sektioner. Hversektion består så af et antal klubber. Inden for de enkeltesektioner afholdes der kapflyvninger, ligesom der hvert år også er et antallandsflyvninger, hvor alle flyver mod alle. Der er i2007 ca. 160 klubber med i alt ca. 2.500 medlemmer i Danmark.
Da brevduesporten blev introduceret i Danmark, var det den jævne mands sport. Det krævede ikke den helt store investering at komme i gang, og hverken foder eller betaling for at deltage i kapflyvning var uoverkommelig. I Danmark har det fortsat med at være sådan, men i andre lande ser det helt anderledes ud. PåTaiwan handles brevduer for over 250.000 kroner stykket, og det er ikke usædvanligt, at der er tocifrede millionbeløb i præmiepenge ved kapflyvningerne.[20] De senere år, er der dog også i Europa blevet handlet duer for svimlende beløb på over en million kroner.
Kapflyvningssæsonen med brevduer strækker sig i Danmark framaj tilaugust måned. Kort fortalt går en kapflyvning ud på, at et antal brevduer løslades fra et fælles udgangspunkt, i ind- eller udland, for at så hurtigt som muligt flyvehjem til sit dueslag. Den due, der kan tilbagelægge distancen med den højeste gennemsnitshastighed, målt i meter pr. minut, vinder. Der dystes normalt i tre forskellige kapflyvningskategorier. Det er kortdistance-, mellemdistance- og langdistanceflyvninger, hvor flyveafstandene typisk går fra 150 til 1.100 kilometer.
Tidligere udstyrede man brevduerne med en unik gummiring om det ene ben. Ved hjemkomsten fra en kapflyvning, skulle denne ring tages af brevduen, og lægges i et plomberet stempelur, der registrerede tidspunktet. Disse ure blev senere samlet og åbnet, hvorefter man kunne afgøre, hvem der havde vundet den pågældende kapflyvning.
Med den nyeIT-teknik er denne procedure blevet noget mere forenklet. De deltagende duer påsættes en speciel og unik programmerbar elektronisk ring, der registreres automatisk ved hjemkomsten, og danner grundlag for beregningen af gennemsnitshastigheden. I Danmark benyttes tre forskellige IT-systemer, der alle er kompatible med hinanden.
Totalisatorflyvninger var tidligere en udbredt sport i Danmark med spillesteder i flere byer. Modsat de normale kapflyvninger, hvor det er opdrætteren, der satser på sine egne brevduer, kunne alle satse penge på de brevduer, der fløj totalisator. Brevduerne blev typisk sluppet på afstande mellem 25-50 kilometer, og havde man holdt på den vindende brevdue, kunne gevinsten udbetales. Den stigende konkurrence fra de nye spil i Danmark somLotto,Joker og diverseskrabespil gjorde med tiden totalisatorflyvningerne urentable.
En betydelig del af sporten er selve avlsarbejdet med brevduerne, hvor det handler om at fremavle brevduer, der har specielle forudsætninger for at flyve hhv. kort-, mellem- eller langdistanceflyvninger. Brevduerneparres normalt i periodennovember tilmarts. Mellem 10 og 12 dage efter parringen lægger hunnen det førsteæg og to dage senere det næste.
Forældreduerne ruger på æggene i 18 dage, hvorefter de helt nøgne og blinde unger udklækkes. Ungerne er 100% afhængige af forældrene, og den første uge mades de medduemælk, som er næringsrigt stof, der udskilles fra brevduernesslimhinder i kroen hos begge forældreduer. Herefter mades ungerne medkorn, og efter ca. 25 dage er de klar til at forlade reden.
Den brevduestamme, der findes i Danmark, har sine aner fra områderne omkring Antwerpen ogLiège i Belgien, hvor opdrættere siden sidst i1700-tallet har avlet systematisk på duerne for at forædle perfekte brevduer. Dermed skabte man nogle grundstammer, der besad de ønskede egenskaber. Disse kunne så krydsavles og forfines, og dermed opstod nye stammer. Blandt de mere berømte af disse stammer fra nyere tid kan nævnesDelbar,Van Riel,Jannsen,Ponderosa ogGrondelaers. Mange brevduestammer i Danmark kan finde disse navne i sine anetavler.
Træningen af brevduerne begynder typisk, når de er ca. fire måneder gammel. En utrænet due kan normalt finde hjem til sit dueslag fra distancer på op til ca. 100 kilometer. Efterhånden som brevduerne trænes, øges denne afstand, og som treårig kan en veltrænet brevdue finde hjem over afstande på mere end 1200 kilometer – afstande den kan tilbagelægge med en hastighed på mellem 60 og 80 km/t.
De brevduer, der deltager i kapflyvninger er som toptrænede idrætsudøvere i andre sportsgrene. Brevduerne trænes efter fastlagte programmer, der skal optimere dem til bestemte flyvninger, hvad enten der er tale om kort-, mellem- eller langdistanceflyvninger. Det indebærer, atkosten, samtvitamin- ogmineraltilskud tilpasses den enkelte brevdue. Også mentalt forberedes duen til at yde sit bedste. Nogle vælgerenkehan- ellerenkehun-systemet, hvor hanner og hunner holdes adskilte i kapflyvesæsonen, mens andre sætter hanner og hunner sammen dagen før en afsendelse, for derved at stimulere f.eks. hannens drift til at skynde sig hjem, og andre kan vælge atflyve naturligt, hvor hannerne og hunnerne er sammen hele flyvesæsonen.
Brevduer skifter løbende sin fjerdragt, men i løbet af efteråret, fra august til december har brevduen denstore fældeperiode i Danmark, hvor den udskifter vitale dele af fjerdragten med nye og stærkerefjer. Fældeperioden er en vigtig periode for den enkelte brevdue, da det er her, de fysiske forudsætninger for den kommende sæsons resultater grundlægges.
Fældeperioden er på ingen måde en hvileperiode for brevduerne, så der tages godt hånd om brevduerne, mens den står på, så de altid har, hvad de behøver af rigtigt foder, vitaminer og mineraler for at komme gennem perioden som lindrigt som muligt.
Sædvanligvis sidder hver fjer i ca. 12 måneder, før den skiftes. Der er dog nogle Brevduer, hvor fjerene sidder i op til to år – hvis de f.eks. ikke når at fælde helt færdigt et år. Fældningens omfang er meget forskellig alt efter den pågældende dues alder og opholdssted. Det er dog ret almindeligt, at en fældning starter sammen med rugetiden for andet kuld æg, og normalt begynder unger at fælde deres første fjerdragt når de er ca. 10-12 uger gamle.
Med hensyn til hvilke fjer, der fældes først kan der ikke siges noget bestemt, da det kan variere – men faktorer som lysforhold, sol, varme og luft har indflydelse herpå. Som regel begynder fældningen af de store fjer, derefter følger kroppens dækfjer og så videre.
Hvis en brevdue afkaster flere fjer uden for normal fældetid, kan det skyldes chok. Årsagen til chokfældning synes altid at være forårsaget af en pludselig forskrækkelse, f.eks. ved flytning, ved rengøring af dueslag, eller hvis en kat, hund eller høg pludselig uventet kommer i nærheden af duen.[21]
Hvor intet andet er anført, stammer oplysningerne i denne artikel fra nedenstående kilder:
