Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Brev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brev fra admiral Latouche Tréville

Brev (aflatinbrevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.Postvæsenet betegner det en forsendelsesart.

Iden romersk-katolske kirke betegnerbreve (ental) et særligt dokument.

For at sikre at et brev ikke bliver læst af uvedkommende, kan afsenderen lægge det i en kuvert eller benytte enbrevlås: papiret eller dokumentet foldes ogforsegles. Til at åbne breve kan man benytte enbrevkniv

Regler for postbefordrede breve i Danmark

[redigér |rediger kildetekst]

Post Danmark opererer med forskellige brevtyper (standardbrev,storbrev ogmaxibrev). Det må højst veje 2kg, højst være 60cm langt og længden+bredden+tykkelse højst være 90 cm. Fra 2026 vil det ikke længere være muligt at sende breve medPostNord

Breves historie

[redigér |rediger kildetekst]

Oldtiden

[redigér |rediger kildetekst]

Assyrerne ogbabylonerne skrev pålertavler.Egypternes breve var i antikken almindeligvis skrevet påpapyrus.Grækerne brugtes såvel papyrus somvokstavler til brevskrivning; de skrev med metalgriffel , og ved forsendelsen blev tavlerne lagt sammen med indersiderne mod hinanden.

Ingen breve fra den græske kulturs blomstringstid er bevaret, men fraoldtidens sidste dage har man breve på græsk afkejserJulian den Frafaldne og af den berømteretorLibanios (300-tallet). Romerne brugte vokstavler. Papyrus kom i almindelig brug påCiceros tid til fjernereboende, mens vokstavler benyttedes tilkorrespondancer med nærmereboende. Breve forsegledes medvoks ellersegljord, og adressen blev mest effektivt skrevet udenpå. Man lod almindeligvis sine breve affatte afslaver (servi ab epistolis,amanuenses).Chifferskrift kendtes og benyttedes ipolitisk korrespondance. Breve indledtes gerne med en hilsen fra brevskriveren til adressaten, f.eks.:Cicero Attico S[alutem] D[at].

Cicero hævede brevet til enlitterær genre (samlingernead Atticum ("tilAtticus"),ad Familiares ("til nære venner") ogad Quintum fratrem ("til sin brorQuintus")); også Cæsar var en kendt brevskriver, men hans breve er desværre gået tabt.Afhandlinger i brevform erLucius Annaeus SenecasEpistolæ ad Lucilium; poetiske ræsonnerendeepistler erQuintus Horatius Flaccus' ogPublius Ovidius NasosHeroides (heltinders fingerede breve). I denkristne tid bruges brevformen hyppigt til opbyggelige og formanende skrifter: først og fremmest afPaulus' og andres breve iDet Nye Testamente, hoskirkefædrene (f.eks.Hieronymus ogAugustin) ogmetrisk hos fleredigtere.

Middelalderen

[redigér |rediger kildetekst]

Herfra stammer betegnelsen brev - fra det latinskebrevis. Oprindeligt er ordet brugt om de mindre vigtige skrivelser fra detpaveligekancelli, de såkaldtebrever. Antikkens benævnelserlitteræ ogepistolæ var også i brug imiddelalderen om skriftlige meddelelser af privat art som om officielle skrivelser og dokumenter. Disse sidste spiller i dette tidsrum en overordentlig stor rolle, og deres forskellige form, idet kancellivæsenet i høj grad var sat i system, er blevet genstand for en hel videnskab,diplomatikken.

Men også hvad de mere private skrivelser angår, havde formlerne meget at sige, og man rettede sig ofte efterbrevbøger, der angavtitulaturer, indlednings- og slutningsformularer, ja, en stereotyp inddeling af breves indhold i hovedafsnit. Det almindelig benyttede materiale varpergament (senere ogsåpapir), oglatin var det gængse sprog. Som mønster betragtedesAlkuin,Karl den Stores ven, af hvem en mængde breve er bevaret.

Den nyere tid

[redigér |rediger kildetekst]

Renæssancen gav ekstra skub til den udvikling, der allerede var begyndt i middelalderen, hvor den mere personlige, intime meddelelse på skrift (privatbrevet) skilte sig ud fra forretningsbrevet og dokumentet. Og latin veg pladsen for "vulgærsproget". Det varede længe, før de lærde opgav latin til international brevveksling omvidenskabelige emner;Erasmus af Rotterdam ,Johannes Reuchlin,Justus Lipsius og mange andre af renæssancenshumanister skrev på latin. Men samtidigt med, at en rig litteratur blomstrede iItalien på italiensk, blev det i højere grad de dannede italieneres meddelelsesmiddel.Annibale Caros,Bernardo Tassos,Pietro Bembos,Jacopo Bonfadios og fleres breve betragtedes som mønstre ligesom Ciceros og blev trykt. Fra ca.1600 kommerFrankrig med og har snart en ypperlig brevlitteratur: Berømte franske brevkorrespondenter erHenrik 4. af Frankrig,Jean-Louis Guez de Balzac,Vincent Voiture,René Descartes og en mængde kvinder i1600-tallet, framadame de Maintenon tilNinon de Lenclos og først og fremmestmadame de Sévigné SamtJean Chapelain,Pierre Bayle ogNicolas Boileau-Despréaux. I1700-tallet var derVoltaire,Jean-Jacques Rousseau,Denis Diderot og dentyskepariserFriedrich Melchior von Grimm (interessant brevveksling medKatharina 2. af Rusland), og i1800-talletNapoleon 1. af Frankrig,Pierre-Jean de Béranger,Paul-Louis Courier (en af brevlitteraturens mestre),Charles Augustin Sainte-Beuve (Lettres à la Princesse) ogProsper Mérimée (Lettres à une inconnue,Lettres à Panizzi).Spaniens bedste brevforfatter erJosé Francisco de Isla (1703-1781).

De germanske nationer fulgte langsommere med i kunsten at skrive breve på modersmålet. Navnlig gælder dettyskerne, hos hvem vel latin allerede tidligt begyndte at fortrænges ihansestædernes officielle skrivelser (i modsætning til de fyrstelige kancelliers), men holdt sig længe hos de lærde. Og når det tyske sprog benyttedes,var selv begavede og dannede mennesker langt tilbage i brevstil. Undtagelser gives dog:Martin Luther,Gottfried Wilhelm von Leibniz og prinsesseElisabeth Charlotte af Pfalz (gift medLudvig 14. af Frankrigs broder). Fra 1700-tallets midte er den tyske brevstil først fuldt udviklet:Gotthold Ephraim Lessings,Johann Joaquims,Gottfried August Bürgers,Johann Wolfgang von Goethes,Friedrich Schillers (især disse to store digteres indbyrdes brevveksling),Johannes von Müllers, brødreneAlexander ogWilhelm von Humboldts,Friedrich Ludwig Georg von Raumers,Bettina von Arnims,Rahel Varnhagen von Enses,Ludwig Tiecks, brødreneKarl Wilhelm Friedrich ogAugust Wilhelm von Schlegels,Heinrich Heines ogFelix Mendelssohn Bartholdys breve.

I denordiske lande, særligDanmark, gik det omtrent som i Tyskland. Af 1500-tallets danske breve, hvori privatbrevet og forretningsbrevet mest er sammensmeltede, har man en del tilbage. Ualmindelig karakteristiske og interessante ved deres af og til frembrydende djærvehumor erChristian 4.s talrige breve. Længere fremme i1600-tallet afgiverOle Worms latinske korrespondance et godt eksempel på danske lærdes brevveksling i ældre tid. Under påvirkning af udlandet tog endelig brevlitteraturen et betydeligt opsving henimod slutningen af 1700-tallet, og de fleste af denne periodes og den litteræreguldalders forfattere har efterladt sig mange breve, der senere er blevet udgivet:B.S. Ingemann,N.F.S. Grundtvig,H.C. Andersen,Carsten Hauch og mange flere. Særlig gode brev har man afJacob Peter Mynster,Frederik Christian Sibbern,Hardenack Otto Conrad Laub,Peter Vilhelm Jacobsen,Johanne Luise Heiberg og senereJulius Lange. Et udpræget talent for brevskrivning fandtes hosKnud Lyne Rahbeks hustru,Kamma Rahbek, og hun benyttede dette talent i rigt mål. Afnordmænd er navnligAlexander Kielland en fremragende brevskriver; iSverigeEsaias Tegnér ogAdolf Törneros.

Hvad breves udvortes form angår, indførtessegllak fraKina tilEuropa i1400-tallet, og det første laksegl, der er bevaret på et brev, er fra midten af 1500-tallet.Oblater kommer tidligst til anvendelse i 1500-tallets anden halvdel.Konvolutter af samme form som de nu brugte findes allerede midt i 1600-tallet (først1844 fandt man på at fabrikere gummierede konvolutter på maskine). Den 6. marts 2025 offentligordePostNord, at de ikke længere vil omdele breve fra nytårsskiftet 2025/2026. Det sidste brev omdeles d. 30. december 2025.[1]

Brevlitteratur

[redigér |rediger kildetekst]

Foruden de virkelige breve, der er samlede og udgivet i trykken, har de fleste landes litteraturer adskillige bøger i brevform, mest betragtninger og afhandlinger. De kan være fingeredebreve eller i virkeligheden henvendte til en bestemt person. Man har såledessprogvidenskabelige breve afJacob Grimm,kemi afJustus von Liebig,fysiologi afKarl Vogt,arkæologi af Lessing og andre. De navnkundigste værker i brevform (udenforskønlitteraturen i strengere forstand) erEpistolæ obscurorum virorum,Blaise PascalsLettres provinciales,Jacques-Bénigne Bossuets ogFrançois de Salignac de la Mothe-FénelonsLettres spirituelles,Charles-Louis de Secondat MontesquieusLettres persanes, VoltairesLettres anglaises, RousseausLettres de la montagne ogLettre sur les spectacles,lord ChesterfieldsLetters to his Son,The letters of Junius,Lettres familières sur l'Italie af præsidentCharles de Brosses,Ludwig BörnesBriefe aus Paris,Augustin ThierrysLettres sur l'histoire de France,George SandsLettres d'un voyageur,Louis BlancsLettres d'Angleterre. I den danske litteratur:Ludvig HolbergsEpistler, dernæstFrederik Christian EilschovsFilosofiske Breve, Knud Lyne RahbeksBreve fra en gammel Skuespiller,Clara Raphael. Tolv Breve afMathilde Fibiger. I Norges litteratur erHenrik WergelandsFortrolige Breve fra Ejdsvold og fruConradine Birgitte DunkersGamle Dage de mærkeligste.

En egen klasse danner romanerne i brevform: RousseausNouvelle Héloïse,Samuel RichardsonsClarissa Harlowe og GoethesWerther; senere blev denne form sjælden (dog endnu benyttet afAlphonse Daudet iLettres de mon moulin). I den danske litteratur finder man SibbernsEfterladte Breve af Gabrielis ogUd af Gabrielis' Breve til og fra Hjemmet,Familien Polonius af fruThomasine Gyllembourg ogMeïr Aron GoldschmidtsEn Roman i Breve.

I bunden stil er brevformen efter antikt forbillede benyttet afClément Marot,Paul Scarron,Nicolas Boileau, Voltaire,Alexander Pope og andre. På dansk er der digtet fortrinlige rimbreve afJens Baggesen, hvemHenrik Hertz efterlignede i sineGjenganger-Breve; fra senere tid findesHenrik Ibsens[2] og hansBallonbrev til fru Fredrika Limnell (1870),Bjørnstjerne Bjørnsons poetiske epistler tilFrederik Stang ogJohan Sverdrup.

Frankering

[redigér |rediger kildetekst]

For at betale for forsendelsen, som normalt foretages afpostvæsenet,frankeres brevet med etfrimærke eller anden porto, svarende til beløbet det koster at sende brevet. I Danmark har priserne for at sende et A-brev udviklet sig drastisk, som det ses i følgende tabel:[3]

ÅrPris i kr
1990-19944,75
1995-19995
20005,25
2001-20025,50
20034,25
2004-20054,50
2006-20074,75
2008-20105,50
2011-20138
20149
201510
2016-202319
202425

Format

[redigér |rediger kildetekst]
Afsenders adresse
Hovedgaden 1
4000 Roskilde
Dato
Roskilde, d. 27. januar 2008
Modtagers navn og adresse
Anders Andersen
Lillegade 1
4000 Roskilde
Tekst
(evt: Vedr.)
Kære Anders (salutation)
Indhold
Venlig hilsen (valediction)
Afsenders navn
(evt: P.S. /Post Scriptum = efterskrift)

Se også

[redigér |rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information:

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^PostNord kommunikation om breveomdeling I Danmark
  2. ^Rimbrev til fru Heiberg[http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=ibsen2002010601 Rimbrev
  3. ^"Fyens.dk - Så dyrt bliver et frimærke". Arkiveret fraoriginalen 26. marts 2016. Hentet 14. maj 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]


Dele
Forsendelse
Typer
Relaterede artikler


Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link tilSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.


Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Brev&oldid=11989569"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp