Brasilien (portugisisk:Brasil), officieltDen Føderative Republik Brasilien (portugisisk:República Federativa do Brasil), er det største land i bådeSyd- ogLatinamerika.[11] Med 8,5 millioner km2 og 210 millioner indbyggere er Brasilien detfemtestørste ogsyvende-folkerigeste land i verden. Hovedstaden erBrasília, mens de største byer erSão Paulo ogRio de Janeiro. Brasilien er det størsteportugisisktalende land i verden og det eneste portugisisktalende land iAmerika.[12][13] På grund af massiv immigration fra hele verden er Brasilien et af de mestmultikulturelle og etnisk mest sammensatte lande i verden.[14] Brasilien, der grænser op tilAtlanterhavet i øst, har en kystlinje på 7.491 km.[15] Det grænser op til alle øvrige sydamerikanske lande, undtagenChile ogEcuador, og dækker 47,3% af kontinentets samlede areal.[16] BrasiliensAmazonområde består afenorme regnskove, der er hjemsted for en rigdom af dyre- og plantearter, økosystemer og naturressourcer.[15] Det gør Brasilien til et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturligbiodiversitet. Landetsnaturliv er af stor global interesse og debatteres jævnligt internationalt. Landet er navngivet efter det lokalebrasiltræ. Brasilien var beboet af adskillige indfødte stammer før 1500, hvor den opdagelsesrejsendePedro Álvares Cabral påPortugals vegne gjorde krav på området. Brasilien forblev en portugisisk koloni frem til 1808, da rigets hovedstad blev flyttet fraLissabon til Rio de Janeiro. I 1815 blev kolonien ved dannelsen af Det Forenede Kongerige Portugal, Brasilien og Algarve ophøjet til kongedømme. I 1822 opnåede Brasilien uafhængighed med grundlæggelsen af etkonstitutionelt kejserrige. Ratificeringen af den første forfatning i 1824 førte til dannelsen af et tokammerparlament, den nuværendeNationalkongres. I 1889 blev Brasilien ved etmilitærkup omdannet til en præsidentiel republik. En totalitær militærjunta tog magten i 1964 og sad frem til 1985, hvor demokratiet blev genindført. Brasiliens nuværende forfatning fra 1988 definerer landet som endemokratisk forbundsrepublik bestående af26 delstater,et forbundsdistrikt og5.570 kommuner.[17]
Brasilien er den niendestørste økonomi i verden (2018).[18] Det er et af verdens foderkamre og har bl.a. været verdens størstekaffeproducent de seneste 150 år.[19] Som medlem afBRIKS-fællesskabet var Brasilien frem til 2010 en af verdens hurtigst voksende økonomier. Den økonomiske fremgang har givet landet ny international anerkendelse og indflydelse.[20] Brasilien regnes for et såkaldt øvre middelindkomstland såvel som etNIC-land.[21][22][23] Det anses for en regionalmagt i Latinamerika og en internationalmellemmagt.[24] Nogle analytikere mener, at det er en kommendestormagt og endda en potentielsupermagt.[25][26] Brasilien er medlem afFN,G20,BRIKS,UNASUR,Mercosul,OAS ogCPLP.
Chapada Diamantina iBahia.Topografisk kort over Brasilien.
Brasilien er kendetegnet ved den udbredte og lavtliggendeAmazonas regnskov i nord, det store vådområdePantanal i vest, og det mere åbne terræn bestående af bakker og mindre bjerge i syd, hvor størstedelen af Brasiliens befolkning er bosat, og som er landets landbrugsmæssige centrum. LangsAtlanterhavskysten er der flere bjergkæder, men landets højeste bjergtinder,Pico da Neblina (3.014 m) ogPico 31 de Março (2.992 m), ligger dog i delstatenAmazonas ved grænsen tilVenezuela.
Da Brasilien befinder sig vedækvator er detsklima overvejendetropisk med få sæsonmæssige udsving, dog er den subtropiske sydlige del af landet mere tempereret, og der forekommer ind imellem frostvejr og snefald. Nedbørsmængden er stor i det fugtigeAmazonas-bækken, selv om mere golde områder også findes, især i den nordøstlige del af landet.
Brasilien omfatter et stort område langs den østlige kyst af Sydamerika og omfatter store dele af kontinentets indre. Den 16.885 km lange landegrænse deles mellem ti lande, og det længste afsnit er den næsten 3.000 km lange grænse modPeru i vest. Landet deler grænse med alle lande i Sydamerika med undtagelse afEcuador ogChile. Langs den 7.491 km lange kystlinje ligger også en rækkeøgrupper, som for eksempelFernando de Noronha,Rocasatollet,St. Peter og St. Paul-øerne ogTrindade og Martim Vaz[27].Brasiliens størrelse, terræn, klima og naturressourcer gør landet geografisk mangfoldig.
Brasilien har et samlet areal på 8.514.876 km2[28]herunder 55.455 km² vandareal[27].Landet spænder over tretidszoner, fraUTC-4 i de vestlige delstater tilUTC-3 i de østlige delstater (dette er den officielle tidszone i Brasilien) ogUTC-2 på Atlanterhavsøerne.[29]Brasilien er det eneste land i verden, som ligger påækvator samtidig, som det har sammenhængende områder uden for troperne.
Brasiliansk topografi er varieret og inkludereråse,bjerge,sletter, højland og kratskove. Store dele af terrænet ligger mellem 200 og 800 meters højde.[30]Det vigtigste højereliggende område optager størstedelen af den sydlige halvdel af landet[30]. De nordvestlige dele af plateauet består af bredt, bølgende terræn afbrudt af lave, afrundede åse[30].
Den sydøstlige del er mere robust med en kompleks masse af rygge ogbjergkæder, hvor plateauet kan nå højder på op til 1.200 m[30]. Disse områder inkludererMantiqueirabjergene ogEspinhaçobjergene samtSerra do Mar[30].I nord dannerGuayanaskjoldet et vigtigtvandskel, som adskiller floder, som strømmer sydover ind iAmazonas, fra floder, som tømmes iOrinoco-systemet i Venezuela mod nord. Det højeste punkt i Brasilien erPico da Neblina på 2.994 m, og det laveste er Atlanterhavet[27].Vest i landet ligger store og relativt flade områder samt vådområdetPantanal.
Brasilien har et tæt og komplekst system af floder, et af verdens mest omfattende, med otte store afløbsområder, som alle afvander ud i Atlanterhavet.[31]De største floder erAmazonfloden, verdens største flod målt efter vandmassen,Paraná med sine imponerendeIguaçu-vandfald, samtRio Negro,São Francisco,Xingu,Madeira ogTapajós.
Klimaet i Brasilien omfatter et bredt spekter af vejrforhold over et stort område med en varierettopografi, men størstedelen af landet er tropisk[27].IfølgeKöppens klimaklassificering dækker Brasilien fem store klimatiske subtyper:tropisk regnskovsklima,tropisk,halvtørt klima,highland tropisk,tempereret klima ogsubtropisk klima. De forskellige klimatiske forhold producerer miljøer som spænder fra ækvatoriale regnskove i nord og halvtørre ørkener i nordøst, til tempereret nåleskov i syd og tropiske savanner i det centrale Brasilien.[32]Mange regioner har markant varierendemikroklima.
Selv om det meste af Brasilien ligger i troperne, bor mere end 60% af befolkningen i områder som er køligere, enten på grund af højde, vind fra havet eller polare fronter. Mens de kystnære byer Rio de Janeiro,Recife ogSalvador kan blive ekstremt varme, kan byer på plateauet, somSão Paulo, Brasília ogBelo Horizonte have mildere klima, og de sydlige byerPorto Alegre ogCuritiba har milde vintre.
Til trods for den populære opfattelse af Amazonas som en region med voldsom varme er temperaturer på mere end 32° C sjældne. Den årlige middeltemperatur i regionen er 22-26° C, med lidt variation mellem de varmeste og koldeste måneder. Den varmeste del af Brasilien er i nordøst, hvor temperaturer på mere end 38 ° C er hyppigt registreret under den tørre årstid mellem maj og november. Langs Atlanterhavskysten fra Recife til Rio de Janeiro varierer gennemsnitstemperaturen fra 23-27° C. I indlandet på større højder er temperaturerne lavere, 18-21° C. Syd for Rio er årstiderne mere udtalte og omfanget af temperatursvingningerne betydelig større, med et årsgennemsnit på mellem 17 og 19° C.
Brasiliens mest intense regn falder omkring mundingen af Amazonas nær byenBelém, og også i de øvre dele af Amazonas, hvor mere end 2.000 millimeter regn falder hvert år. Størstedelen af Brasilien har moderate nedbørsmængder på mellem 1.000 og 1.500 millimeter i året, det meste af nedbøren kommer mellem december og april. Den tørreste del af landet er i nordøst, hvor nedbøren er uberegnelig og fordampningshastigheden meget høj, hvilket gør det vanskeligt at dyrke afgrøder.
Det rige dyreliv i Brasilien afspejler mangfoldigheden af naturlige habitater. Forskere anslår, at det totale antal plante- og dyrearter i Brasilien kan være nærmere fire millioner.
Naturarven i Brasilien er stærkt truet af kvægdrift og jordbrug, træhugst, minedrift, olie- og gasudvinding, overfiskeri, handel med dyr, dæmninger og infrastruktur, vandforurening,klimaændringer og brande[33].I mange områder af landet er det naturlige miljø truet af byggerier.[34]Byggeri af motorveje har åbnet tidligere afsidesliggende områder for landbrug og bosættelse, damme har oversvømmet dale og dyrehabitater, og minedrift har forurenet landskabet både visuelt og kemisk[35]Mindst 70 damme er sagt at være planlagte for Amazonas-regionen, blandt andre den kontroversielleBelo Monte-dam.[36]Over 80% afelektriciteten produceres vedvandkraft.
Brasilien er fortrinsvis befolket langs med kysten og mere sparsomt inde i landet. Landets befolkning er megetheterogen, og mange forskellige kulturer er repræsenterede. Befolkningen i syd er overvejende efterkommere af europæiske kolonisatorer, fortrinsvis portugisere, tyskere og italienere men tillige polakker, eller andre senere indvandrere som ukrainere, hollændere, kinesere og, endnu senere, sydkoreanere. I nord og nordøst er befolkningen af mere blandet karakter, med både urindbyggere, afrikanere og europæere. Dog skete der i midten af 1900-tallet en massiv folkevandring fra nord ogBahia sydover, dette resulterede i storbyernesfavelas (slumområder), og i dag befolkes de fortrinsvist af folk med blandet oprindelse.
Befolkningens gennemsnitslevealder: 71,1 år (2003)
Folkegrupper: hvide cirka 54%, personer med blandet oprindelse cirka 38%, sorte 6%, andre (overvejende asiatere og indianere) 2%
Sprog:Portugisisk (landets officielle sprog; modersmål for 97% af befolkningen, anvendt i media og undervisning), indianske sprog (blandt andreguaraní ogtupi)
I Brasilien bor det cirka 136 millionerkatolikker, hvilket udgør 14% af det totale antal af katolikker i verden. De seneste år er antallet dog mindsket til fordel for flerefrikirker. Ifølge en DN-artikel 2014 (som refererer til Datafolha) beregnes 42,3 millioner at tilhøre en af frikirkerne.[37]
Ifølge folketællingen 2010[38] var fordelingen efter trosretning:
Brasilien havde været beboet i mindst 6.000 år afhalvnomadiske stammer, da det blev opdaget afportugisiske opdagelsesrejsende omkring år1500. I de følgende tre århundreder bosatte portugiserne sig i landet og administrerede det som en indbringende koloni, der i vid udstrækning var baseret påslaveri. I1808 flyttede KongJohan 6. af Portugal, der var på flugt fraNapoleon, til Brasilien sammen med den kongelige familie og regeringen. Selvom de vendte tilbage til Portugal i1821, medførte deres ophold i landet et stigende ønske blandt brasilianerne om at få selvstyre og i1822 oprettede den daværende prinsregentDom Pedro I det uafhængigeBrasilianske Rige. Riget bestod indtil den næste kejser,Dom Pedro II, blev afsat i1889 og enrepublikansk baseretføderation blev oprettet, kendt som denFørste Brasilianske Republik.
I slutningen af det19. og begyndelsen af det20. århundrede, tiltrak Brasilien mere end fem millionereuropæiske ogasiatiske immigranter. I dette tidsrum blev Brasilien også industrialiseret og begyndte at udnytte større dele af sine landområder. Det brasilianske demokrati blev udskiftet med etdiktatur tre gange;1930-1934 og1937-1945 underGetulio Vargas, samt1964-1985 under en række generaler udnævnt af militæret.
Brasilien var i 1980 i en dyb økonomisk og social krise på grund af landets store gæld, som betales af med en uforholdsmæssig stor del afbruttonationalproduktet[kilde mangler], hvilket forhindrer stærkt tiltrængte investeringer og økonomisk vækst.
Brasilien er i dag (2010) i blandt landene med voksende økonomi, med stor udvikling af sit industrielle marked.
Brasilien er en demokratiskrepublik. Grundloven fra 1988 giver stor magt til den føderale statsmagt.Brasiliens præsident har store magtbeføjelser og udser sitkabinet og er bådestats- ogregeringsleder. Både præsidenten og vicepræsidenten vælges på samme valgseddel og sidder i en fireårig periode.
Den nuværendegrundlov i Brasilien er den syvende i rækken og blev vedtaget den 5. oktober 1988. Magten er tredelt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende del. Loven giver omfattende fuldmagter til de føderale myndigheder. Loven er større end en traditionel grundlov, da den behandler emner som er infrakonstitutionelle i andre lande (skatter og sociale støtteordninger).
Landet har direkte valg til præsident og vicepræsident, som vælges på samme stemmeseddel og som sidder i 4 år. I midten af 1990-erne blev der vedtaget en grundlovsændring, som gør det mulig for præsidenten at stille til genvalg således, at han kan fungere for en periode på til sammen otte år.
Parlamentet,Congresso Nacional, består af to kamre:
Senatet,Senado Federal, har totalt 81 pladser med tre medlemmer fra hver af de 27 delstater. Senatorerne vælges med flertalsvalg for en periode på otte år. Man udskifter en tredjedel af senatorerne efter fire år og de resterende to tredjedele efter nye fire år.
Deputeretkammeret,Câmara dos Deputados, har 513 pladser. I dette kammer er der proportional repræsentation, og medlemmerne sidder i fire år.
For tiden er der 11 politiske partier repræsenteret i parlamentet.
Landet har mere end 40 aktive politiske partier, og kun et af dem definerer sig som et højreparti (PSL), med en klar politisk ubalance. Landet har flere venstreorienterede partier somPSOL,PCO,PSTU,PCB,PC do B, venstreorienterede partier somPT,PSB,PDT,PV,Rede ogSolidariedade og midt til venstre somPSDB,DEM,PMN ogCidadania. Ti partier erklærer sig som centrum:MDB,PL,PSD,PTC,DC,PROS,Avante,Patriota,Podemos ogPMB. Fem partier erklærer sig centrum-højre:PTB,Progressistas,PSC,PRTB ogRepublicanos. Det eneste politiske parti, der hævder at være rent liberalt uden yderligere overvejelse, erNovo. Når de bliver spurgt om deres ideologiske spektrum, har de brasilianske partier en tendens til at give stumpe og uklare svar om emnet.[39]
Præsidenten har omfattende magt, og er leder både for landet og af regeringen. Det er også denne som udpeger regeringen. Fra januar 2019 til januar 2023 varJair Bolsonaro Brasiliens præsident, mensHamilton Mourão var vicepræsident. Fra januar 2023 erLuiz Inácio da Silva igen præsident (han var også præsident fra 2003 til 2011).José Alencar er vicepræsident. Brasilien fik 1. januar 2011 sin første kvindelige præsident,Dilma Rousseff.
Politiet i Brasilien er organiseret på to niveauer:føderalt politi ogdelstatspoliti. Kun undtagelsesvis forekommer etkommunalt politi. Den føderale politi –Departemento de Polícia Federal (DPF) – udforsker forbrydelser begået mod den føderale regering, dets myndigheder og virksomheder, bekæmper internationalnarkotikahandel samt er ansvarlig for grænse-, fly- og kystpoliti. Det delstatslige politi består dels af civilt kriminalpoliti –Polícia Civil (PC) – dels af paramilitært ordenspoliti –Polícia Militar (PM) – som tillige er ansvarlig for brandvæsenet. Byerne São Paulo og Rio de Janeiro er de eneste større kommuner, som har et eget politi.
Flyvevåbnet havde i 2010 en militær personelstyrke på 70.000 personer. Antallet af militære fly var 719.[42]
Marinen havde i 2011 en militær personelstyrke på 60.000 personer.[43] Antallet af skibe i tjeneste var cirka 100.[44] Blandt skibene var ethangarskib. Marineflyvevæsenet havde omkring 85 fly og helikoptere. Marinen havde en militær personelstyrke på ca. 15.000 personer.
Region Nord har 45,27% af Brasiliens areal og er samtidig den region med det laveste indbyggerantal. Den er forholdsvis uindustrialiseret og uudviklet, men indeholder den største regnskov i verden og mange indianerstammer.
Region nordøst har en tredjedel af Brasiliens befolkning. Regionen er kulturelt diversifieret med rødder fra denportugisiske kolonialisering,afrobrasiliansk kultur og indenlandskindianerkultur. Det er også den fattigste del med lange perioder med tørke. Den er berømt for sin flotte kystlinje.
Region center-vest er den næst største region i Brasilien men er tyndt befolket med koncentration til de store byer. Her ligger hovedstadenBrasília og verdens største vådområde,Pantanal.
Region Sydøst er den rigeste og tættest befolkede region. Den har større befolkning end noget andet land i Sydamerika og nogle af de største metropoler i verden:São Paulo ogRio de Janeiro. I regionen findes også den største udvinding af olie og gas i Brasilien. Regionen er meget diversificeret med forretningsmetropolen São Paulo, de historiske byer i Minas Gerais, strandene i Rio de Janeiro og Espírito Santos kyst.
Region Syd har den højeste formue per capita i Brasilien og den højeste levestandard i landet. Det er også den koldeste del med frostnætter og enkelte snestorme. Her findes det største indslag af immigranter fraTyskland ogItalien og spor af deres kultur ses overalt.
I Brasilien råderskolepligt for børn mellem 5 og 16 år. Skolegangen er gratis, men ressourcerne rækker ikke til, og mulighederne er for få, i særdeleshed i landdistrikterne. Mange skoler er dårligt udrustede og lærerne har utilstrækkelig uddannelse og lav løn. Ifølge Brasiliens statistiske centralbureau, IBGE, er 95,7% af alle børn mellem 7 og 14 år indskrevne i skolen. Så mange børn går dog ikke i skolen. Omkring en og en halv million børn mellem 5 og 14 år beregnes at være helt uden for skolesystemet, andre er indskrevne men kommer ikke i skole. Mange af dem må arbejde for at bidrage til familiens husholdning til trods for, at de fleste typer af arbejde er forbudte for unge under 16 år. Flere kommuner har som forsøg givet disse familier skolepenge som erstatning for bortfald af arbejdskraft, men det har ikke virket således, som man håbede, efter som der ikke har været tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer.
Omtrent en tredjedel af eleverne går videre til gymnasiet efter grundskolen.
Cirka 90% af Brasiliens befolkning er læsekyndige.
De personer, som har råd, sender ofte sine børn til private skoler, hvor undervisningen er af bedre kvalitet. Omtrent 11% af unge mellem 18 og 24 år studerer ved et universitet. 64% af studenterne går på private universiteter. Til de statslige universiteter, som ikke er afgiftsbelagte, kvalificerer sig oftest elever, som har gået i private skoler.
Blandt universitetsstudenterne er kun 2,3% sorte eller af afrikansk oprindelse, hvilket er bemærkelsesværdigt under hensyn til, at denne befolkningsgruppe udgør næsten halvdelen af befolkningen. Kvoter for at sikre flere studiepladser for sorte har været diskuteret.[46]
Brasilien er veludviklet inden forjordbrug,minedrift,industri ogservicetjenester. Landet har rige råstofforekomster og masser af arbejdskraft, hvilket gør, at man er Sydamerikas førende økonomi. Brasilien indgår i handelssamarbejdet mellem nogle af de voksende økonomier Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, BRICS.[47]Jernmalmsforekomster (fortrinsvis i delstaterne Minas Gerais, Pará og Amazonas) hører til jordens rigeste. Regnskoven udgør et enormt træforråd og vandkraftreserverne hører til verdens største. Kul og frem for alt olie må importeres. I forbindelse med oliekriserne er man begyndt at fremstille brændstoffer afalkohol frasukkerrør. Kernekraft er under udbygning men dens fremtid er usikker.
Brasilien er en af verdens største eksportører afkaffe ogsukker. Vigtige produkter er ogsåsojabønner,sydfrugter (apelsiner),kakao,majs oghvede samtbomuld ogjute. Jordbruget har domineret næringslivet og sysselsætter omkring 1/4 af befolkningen, men dets andel af nationalindkomsten synker. De fattige småbrugere, som lever i egne bedrifter, dyrker blandt andre rodfrugtenkassava. Moderne familiejordbrug findes på de gode jorder i syd. En hovedrolle spiller storgodserne,fazendas, med plantagedyrkning af eksportafgrøder og kvæghold i stor skala. Nogle få procent af jordejerne ejer næsten halvdelen af det dyrkede areal, og forsøg på at gennemføre jordreformer er mislykkedes.
Økonomien har længe været baseret på råvarer, fx guldrushen i1700-tallet, kaffedyrkningen i São Paulo-regionen og gummiudvindingen i Amazonas i1800-tallets senere del. Under de seneste årtier har industrien udviklet sig hurtigt med hjælp fra udenlandsk kapital (jern- og stålværker, skibsværfter, bilindustri, kemisk industri). Den er koncentreret til storbyerne i sydøst med São Paulo som centrum.
I produktionen af animalske proteiner er Brasilien i dag et af de største lande i verden. I 2019 var landet verdens største eksportør afkyllingekød[84][85]. Det var også den næststørste producent afoksekød[86], verdens tredjestørste producent afmælk[87], verdens fjerde største producent afsvinekød[88] og den syvende største producent afæg s i verden.[89]
I minesektoren skiller Brasilien sig ud i udvindingen afjernmalm (hvor det er den anden verdenseksportør),kobber,guld,bauxit (en af de 5 største producenter i verden),mangan (en af de 5 største producenter i verden),tin (en af de største producenter i verden),niobium (koncentrerer 98% af reserver kendt for verden) ognikkel. Med hensyn til ædelsten er Brasilien verdens største producent afametyst,topas,agat og en af de største producenter afturmalin,smaragd,akvamarin oggranat.[90][91][92][93][94][95]
Næringslivet oplevede i 1960'erne og 1970'erne en ekspansion, som har været kaldt et "økonomisk under". Velstanden er dog yderst ujævnt fordelt mellem forskellige dele af landet, og kløfterne har snarest vokset mellem forskellige samfundsgrupper. De sydlige dele er relativt velstående i skarp kontrast til nøden og undernæringen i uudviklede områder. Den nye hovedstad Brasília (indviet i 1960 under præsidentJuscelino Kubitschek) er et forsøg på at åbne det tyndt befolkede indland. Den hurtige vækst skabte ubalance i økonomien og resulterede i1980'erne i krise med social og politisk uro. Høj inflation og en katastrofal udlandsgæld fremtvang en økonomisk stramning.[113] For at løse problemerne skiftede Brasilien i 1994 til en ny valuta,real, som var styret efter den amerikanske dollar. En økonomisk vækst indtraf, og inflationen sank, udlandet begyndte at investere mere i den brasilianske industri.[114]
Disse tiltag førte til en svag vækst i begyndelsen af 2000-årene, men for at yderligere fremme økonomien adviserede præsidentLula yderligere reformer. Under Lulas år som præsident blev Brasiliens økonomi forbedret og fattigdommen formindsket, blandt andet på grund af indførelsen af familiebidrag og højere minimumslønninger. Landets internationale troværdighed som handelspartner voksede, og man virkede for at få investeringer til landet. Arbejdsløsheden mindskede, blandt andet ved en stigning i antallet af ansatte i den offentlige sektor. Brasiliens forbedrede økonomi under Lulas år som præsident har dog også haft negative konsekvenser, eksempelvis fortsat skovning af Amazonas. Den globale finanskrise i 2008 fik effekter for Brasilien, men landet hentede sig hurtigt.[115]
Middelklassens andel af befolkningen voksede under Lulas år som præsident, og hans økonomiske politik blev meget populær. Den 1. januar 2011 overtogDilma Rousseff som præsident. Rouseff forventedes ikke at gennemføre nogle større forandringer i den økonomiske politik. De økonomiske satsninger i sociale programmer, som skete under Lulas år som præsident, løftede mange familier ud af fattigdommen, men der findes fortsat familier, som lever underfattigdomsgrænsen, og selv om indkomstforskellene er blevet mindre, er der stor forskel mellem Brasiliens fattigste og rigeste befolkning. Rouseff har anført fortsat mindskning af fattigdommen og stabilitet i økonomien som udtrykkelige mål for sin økonomiske politik. Behovene for investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhedsvæsen er store og en forudsætning for en langsigtet holdbar økonomi. Et vigtig spørgsmål for at holde statsbudgettet i balance er også hvorledes, landet skal håndtere de voksende omkostninger til lønninger og pensioner til offentligt ansatte.[116]
Vejnettet er vel udbygget i tilslutning til de største byer, frem for alt omkring São Paulo.Motorvejene er ofte betalingsveje. Landet har omkring 14.000 km opdelte motorveje, 5.000 km kun i delstaten São Paulo. I øjeblikket er det muligt at rejse fra Rio Grande, i det ekstreme syd for landet, til Brasília (2.580 km) eller Casimiro de Abreu, i delstaten Rio de Janeiro (2.045 km), kun på deltemotorvej.
Brasilien har et veludviklet netværk af flyruter. Dog lider flytrafikken af underkapacitet, især iSão Paulo, hvor byens to flyvepladser udnyttes mere end hvad, de er byggede til at kunne klare. Denne situation beror til vis del på mangel på et modernejernbanenet i landet. Alligevel afgår fly fra São Paulo tilRio de Janeiro hvert 15. minut til trods for, at afstanden mellem byerne kun er cirka 370 kilometer. Også mellem São Paulo ogBelo Horizonte afgår fly hvert 15. minut, og her er afstanden cirka 500 kilometer.
Jernbanenettet i Brasilien omfatter 29.314 kilometer (2005), men banerne har i sammenligning med europæiske forhold en lav standard. Persontrafik forekommer især på kortere strækninger inden for de enkelte delstater. En af anledningerne til, at jernbanenettet ikke er blevet udbygget, er, at Brasilien har en stor lastbilsindustri. For at fremme lastbilsindustrien her politiske beslutninger blevet taget til fordel for at udbygge veje frem for jernbaner. Savnet af moderne jernbaner gør, at Brasilien har en tæt flytrafik selv mellem storbyer, som ligger relativt nær hinanden.
Der er planer om at bygge en ny bane forhøjhastighedstog mellem São Paulo og Rio de Janeiro. Med ethøjhastighedstog med en topfart på 280 kilometer i timen ville denne rejse tage en og en halv time. Banens strækning er planlagt mellem Viracopos (flyvepladsen ved Campinas, som ligger cirka 100 km vestnordvest for São Paulo) til Campinas[117] videre til Campo del Marte (São Paulo) og Guarulhos (internationale flyveplads ved São Paulo) og med stop i São José dos Campos (hvor EMRAER bygger flyvemaskiner) og Itatiaia for at passera Rio de Janeiros internationale flyveplads ved Galeão inden, den ankommer ved Central i Rio de Janeiro. I marts 2010 diskuteredes det at af økonomiske grunde droppe stationen ved Galeão. Involverede i projektet er eksempelvisSiemens ogAlstom samt flere japanske og sydkoreanske konsortier. Brasilien er udset til arrangør af bådeVM i fodbold 2014 ogOL i 2016, hvilke begge hver for sig indebærer et stort tryk på landets infrastruktur og er to stærke grunde til at færdiggøre jernbanebyggeriet. Allerede i 2008 kom signaler om, at projektet kunne starte.[118]
Mest påtagelig har den europæiske indflydelse været inden for litteraturen og kunsten. Brasiliansk arkitektur har i moderne tid nået verdensry (især på grund afBrasília). Folkemusikken og dansen, berømt gennem Rio-karnevallernes sambaskoler, har en tydelig afroamerikansk inspiration.
Leopoldo Miguez (1850-1902) studerede en periode i Europa og vendte tilbage som tilhænger afRichard Wagners musik. Han var bådekomponist ogdirigent og med til at forny musikuddannelsen i Brasilien.
Inden for kunstmusikken varHeitor Villa-Lobos (1887-1959) længe en central person.
Death/trashmetal-bandetSepultura kommer oprindeligt fra Brasilien. Sepultura betydergrav på portugisisk.
Axé,Forró,Sertanejo,MPB,samba,Merengue ogBossanova er eksempler på populære, indenlandske musikstile og danse. Brasilien er verdenskendt for sine årlige sambafestivaller.
Iguaçu Nationalpark, en nationalpark på grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. Denne indeholder blandt andet de mægtige vandfaldIguassufallen.
Brasilien har den gamle kampsportcapoeira, som udvikledes af brasilianske slaver i 1500-tallet. OgsåBrasiliansk Jiu-jitsu,BJJ, er en sport fra Brasilien.
↑"Demographics". Brazilian Government. Arkiveret fraoriginalen 17. november 2011. Hentet 8. oktober 2011.
↑Libras, Brazilian Portuguese sign language, is officially recognized as a legal means of communication in"Lei 10.436". Brazilian Government. Arkiveret fraoriginalen 10. september 2010. Hentet 23. juli 2015.
.svg)
.svg)
.svg)
.jpg)
_-_Recife_-_Pernambuco%2c_Brasil.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
