Etbrandtæppe er ettæppe, der erbrandbestandigt og derfor kan anvendes til visse former forbrandslukning. Som følge af tæppets udformning vil det være egnet til at lukke en brand inde, hvor ilden vil optage den tilgængeligeilt og som følge heraf gå ud, når ilten er opbrugt jf.brandtrekanten. Omvendt kan det anvendes til beskyttelse mod en brand, da det også vil være varmeisolerende.
Brandtæpper vil ofte være placerede i køkkener, da de har en kæmpe fordel ved afgrænsede brande imad- ellerfritureolie: Ved anvendelse af et traditionelt slukningsmiddel somvand, vil vandet i værste fald forårsage eneksplosion i olien. I stedet kan brandtæppet lægges over det brændende emne, hvor ilden vil blive kvalt. Desuden finder de anvendelse til situationer, hvor en personstøj brænder, da man også her kan indkapsle ilden.
Da tæppet kvæler ilden, er det vigtigt, at tæppet ikke fjernes for tidligt, så ilden blusser op igen, når den tilføres frisk ilt. Det er derfor sikrest at lade tæppet være i f.eks. nogle minutter. Specielt olie kan opretholde en temperatur overantændelsestemperaturen ellerflammepunktet, hvis ilden ikke straks efter antændelse er blevet nedkæmpet.
Tidligere blev brandtæpper udført iasbest, da dette materiale er ubrændbart og kan isolere mod meget høje temperaturer. Dette materiale er dog blevet udfaset, da det har vist sig at have andre uønskede egenskaber. Som erstatning blev der udviklet tæpper afglaslærred, der dog har en begrænset effekt, da branden i værste fald kan vandre igennem tæppet. På denne baggrund blevEU-norm 1869 til, der skærpede sikkerhedskravene.[1]
I dag leveres brandtæpperne fortsat i glaslærred, men der er blevet indlagt en ubrændbarmembran, der sikrer mod at ilden siver igennem.