| Bornholmsk | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Bornholm | |
| Talere i alt: | ||
| Sprogstamme: | Indoeuropæiske sprog Germanske sprog Nordiske sprog Østnordiske sprog Dansk Østdansk Bornholmsk | |
| Skriftsystem: | Nordisk variant af detlatinske alfabet | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | ingen | |
| ISO 639-2: | ||
| ISO 639-3: | – | |
Bornholmsk er en gruppe af danskedialekter, der tales påBornholm. Sproghistorisk set hører bornholmsk tiløstdansk og er tættest beslægtet med det dansk, der taltes iSkåne til det i århundrederne efterRoskildefreden langsomt blev afløst afsvensk.
Bornholmsk er blandt de dialekter, der er vanskeligst at forstå fordanskere fra andre egne af landet, og nogle vil derfor beskrive bornholmsk som et selvstændigtsprog efter den opfattelse, at et sprog er summen af de dialekter, der er indbyrdes forståelige. Imidlertid er grænsen mellemdialekt ogsprog i nogen grad subjektiv. Se definitionen underdialekt.
I de seneste 60 år har bornholmsk været på hastigt tilbagetog ikke mindst i den yngre generation, der for en stor del taler den københavnske variant afrigsdansk.
KulturBornholm, hvis formål er at udbrede kulturen, har arbejdet imod denne udvikling. Organisationen har udgivet Arne Ipsens ungdomsbogBâgarahorrinjs Âria med en cd med teksten er indtalt på bornholmsk afNiels Jørgen Riis og på dansk afJohn Hahn-Petersen. Organisationen har også arbejdet på at bevare bornholmsk i medierne. En af måderne har været at inspirere tilTV 2/Bornholms udsendelse 'Sprogblomster'. KulturBornholms sprogpris uddeles hvert år.
KulturBornholm har også inspireretDR Bornholm til at arrangere en dag med udelukkende bornholmsk sprog.[kilde mangler]
Bornholmsk har tre køn ligesomnorsk, oldsvensk,tysk ogislandsk modsatrigsdansk.[1]
Det ubestemte kendeord for hankøn erinj (inj horra en dreng), for hunkønen (en peia en tjenestepige) og for intetkøneð (eð hu:z et hus). Bestemthedsendelsen efter navneord er i ental for hankøn-ijn (horrijn drengen), for hunkøn-an (peian pigen (voksen)) og for intetkøn-eð (hu:zeð huset). Neutrumsord har som regel samme form i flertal. Med foranstillet bestemt kendeord skal et substantiv også have bestemthedsendelse på, fxdeð gamla hu:zeð 'det gamle huset'. Det kaldes dobbelt bestemthed og bruges obligatorisk på bornholmsk.Tillægsordene bøjes også i de tre køn.[2]
I flertal er den bestemte artikel for hankøn-ana (horrana drengene), for hunkøn-arna (peijarna pigerne) og-en for intetkøn (hûzen husene).
Bornholmsk har ikke gennemgåetapokope i lige så høj grad som andre dialekter af dansk. Det har bevaret-a sominfinitivendelse, fx i[ˈkɔm:a] i sammenligning medkomme udtalt[ˈkɔmə] eller[ˈkɔm:] (sidstnævnte med schwa-tab). For konsonanterne gælder det at /k/ foran enfortungevokal bliver til[tj][1]
Især tonegangen gør bornholmsk genkendeligt.[3]
Stød findes ikke på bornholmsk.[2]
Udvalgte ord: | Grundtallene: | Ordenstallene: |
God awtan liden Elna, gods fredd, -- God aften, lille Elna, guds fred
God awtan, min deilia rosa! -- God aften, min dejlige rose!
Ad gubbajn hajn vill freia, jâ vedd; -- At gubben vil fri, ved jeg
Men toustuijn, vastu jo tosa. -- Men tog du ham, var du jo en tosse
Te öfröl ded lakkar vell snarara, du, -- Til gravøl lakker det nok snarere, du
En konna, – ded bler nokk for sijlla; -- En kone – det bliver nok for silde
Men jâ går å stjärnar på piblana nu, -- Men jeg går og kigger på pigerne nu,
Forr jâ e nå nu så vijlla. -- For nu er jeg næsten i stand dertil (til at gifte mig)
Hvad, liden Elna, -- Hvad, lille Elna,
Hvad, min deilia rosa? -- Hvad, min dejlige rose?
Eksemplerne er fraEspersens bornholmske ordbog og indsamlet i1840'erne.
Der er forskellige dialekter af bornholmsk. Der er tydelig forskel på udtalen af ordene ædja eller ævja (tang) i hhv.Gudhjem ogPedersker.Pibel (pige) eller Peia (tjenestepige). IRønne tales Rønne-fint, der er umiskendeligt bornholmsk, men mangler mange bøjningsformer og tales hurtigt og uartikuleret og nærmer sigrigsdansk.