For alternative betydninger, seBonde (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Bonde)
Enbonde er en generel betegnelse for en person, der beskæftiger sig medlandbrug.[1] Udtrykket bruges især om ældre historiske eller om udenlandske forhold.[2] På moderne dansk er det i øvrigt afløst af ordetlandmand. Brugen af "landmand" vandt frem fra 1700-tallet og blev på det tidspunkt ofte anvendt om de mest moderne sindede landboer til fordel for de mere traditionalistisk tænkende bønder.[3] Ordet "bonde" og tilsvarende udenlandske betegnelser kan i øvrigt være meget svære at oversætte nøjagtigt, fordi landbefolkningen på forskellige tider og steder har indgået i vidt forskellige økonomiske og sociale strukturer.[1]
I Danmark har bøndernes vilkår ændret sig betydeligt igennem århundrederne. Den traditionelle og romantiske opfattelse af "den danske bonde" stammer ofte fra den bondetype, som i 1700- og 1800-tallet især kunne træffes på den frugtbare agerjord i Sønderjylland, Østjylland og de danske øer: "en bonde, der primært lever af sit jord- og kvægbrug, og som bor i en tætbebygget landsby med hvidkalket kirke og idyllisk præstegård. Gerne i en firlænget bindingsværksgård med stråtag".[4]Den tids bønder var typiskfæstebønder, som var personligt ufri og havde et dybt afhængighedsforhold til deresgodsejer, hvor den moderne landmand erselvejer med personlig frihed i etliberalt erhverv.[5]
Ordet kommer franorrønt bóndi, som egentlig erpræsens participium afat bo. Grundbetydningen er altså "bosiddende mand". Det har oprindelig været brugt om en fri mand modsat entræl.[2]
Sammen medKarl ogSvend har Bonde fra gammel tid været anvendt som personnavn i Danmark. Alle tre navne forekommer iruneindskrifter, men aldrig som forled i stennavne på-lev og-sted, så de er oprindeligt tilnavne.[6] Det bruges dog sjældent som fornavn i nutiden. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2024 syv personer i Danmark, der hed "Bonde" til fornavn. Som efternavn var navnet mere almindeligt, idet godt 3.000 danskere havde dette efternavn.[7]
