Dedækfrøede planter (også kaldetblomsterplanter ellerangiospermer) (fra græskAngiospermae) er enrække inden forplanteriget.[1][2] Det er den mest forskelligartede gruppe aflandplanter med 64ordener og 416familier, cirka 13.000 kendteslægter og lidt mere end 350.000 anerkendtearter.[3][4][5][6]
Dækfrøede planter producerer frø ligesomnøgenfrøede planter (gymnospermer), men adskiller sig fra nøgenfrøede ved at frøene er indesluttet i de hunlige reproduktive organer (frugtbladene, også kaldetkarpeller), der udvikler sig til frugter, der indeholder frøene. En frugt kan både være tør (fx ennød) eller saftig (fx etbær). Dækfrøede planter er desuden kendetegnet ved at haveblomster, en reduceret hunliggametofyt (kimsæk) ogfrø, der indeholderfrøhvide (endosperm). Blomster og frugter hjælper dækfrøede med at blive bestøvet med pollen fra andre planter og efterfølgende få spredt deres frø ved hjælp af hhv. insekter og dyr. Andre fællestræk gør dækfrøede i stand til at reproducere sig selv hurtigere end andre frøplanter. Gruppen blev tidligere kaldtMagnoliophyta.[7]
Rækkens videnskabelige navnAngiospermae er afledt af de græske ordangeion ('beholder, kar') ogsperma ('frø'), og henviser til de planter, der producerer deres frø indesluttet i en frugt.
Forfædrene til dækfrøede planter adskilte sig fra den fælles forfader til gymnospermer underKarbon, for over 300 millioner år siden.[8] Den tidligste registrering af pollen fra angiospermer er for omkring 134 millioner år siden. De første fossile rester af dækfrøede planter kendes fra 125 millioner år siden. Rækken diversificerede sig under det tidlige kridttid, blev udbredt for 120 millioner år siden og erstattede gymnospermer som de dominerende træer for 60 til 100 millioner år siden.
Tolv blomster fra 12 familier giver et indtryk af diversiteten hos dækfrøede.
Blomsterne, dereproduktive strukturer hos dækfrøede, er det, der tydeligst adskiller dem fra andre frøplanter. Blomster tiltrækker insekter, der hjælper planten med at blive bestøvet med pollen fra andre artsfæller, også selv om de befinder sig langt væk. Blomster kan også være udviklet, så de kun tiltrækker bestemte specialiserede insekter, hvilket muliggør at de kun bestøves med pollen af samme art. Blomsterne består af modificerede blade, der er ordnet i fire kranse, og har determineret vækst, dvs. de vokser ikke yderligere. Den inderste krans (frugtbladene), udviklerkimsække, den hunligegametofyt. Den næste krans (støvbladene), udviklerpollen, den hanlige gametofyt. Den næste krans,kronbladene, er ofte farvede for at tiltrække insekter, der fungerer sompollinatorer. Den yderste krans,bægerbladene, omslutter og beskytter blomsten, når den er i knopstadiet.
Kulinariske frugter produceret af dækfrøede planter.
Hos dækfrøede erfrøanlæggene indesluttet i et eller flere lukkedefrugtblade (karpeller), der efter fertilisering udvikler sig til en frugt. Frugten beskytter frøet og kan tiltrække dyr, der spiser frugten, medens frøene passerer uhindret gennem fordøjelseskanalen. Dette muliggør at dyrene kan sprede de dækfrøedes frø langt væk fra moderplanten.
Hos dækfrøede består den hunligegametofyt (kimsæk) kun af syv celler med i alt otte kerner.Planter producerer dereskønsceller i en flercellethaploid struktur, engametofyt, der hos dækfrøede planter er karakteriseret ved at være ekstremt reduceret.[9] Den hunlige gametofyt i denøgenfrøede kan ofte indeholde over tusinde celler, og dens reduktion i dækfrøede planter betragtes som at have afgørende betydning for de dækfrøedes succes.[10] Minimale hunlige gametofytter giver dækfrøede en stor fordel, da det gør dem små nok til at kunne blive pakket i store mængder indenfor omsluttendefrugtblade.[11]
Dækfrøede har udviklet såkaldtdobbelt befrugtning, der muliggør udvikling af enfrøhvide (endosperm). Frøhviden er meget næringsrig og fungerer som næringsvæv for kimen, og muliggør dermed en effektiv ressourceallokering til kimen, når den udvikler sig.[12] Ligesom den hanlige gametofyt danner den hunlige gametofyt hos dækfrøede tokønsceller. Den ene er haploid og ved fusion med en sædcelle opstår den diploidezygote, der udvikler sig til enkim (etembryo). Den anden kønscelle,centralcellen, er diploid og fusioner med en sædcelle til entriploid celle, der udvikler sig til den triploide frøhvide.
Det fylogenetiske klassifikationssystemAPG IV fra 2016 er den nyeste, videnskabelige klassifikation af de dækfrøede planter, og er skabt på baggrund af arbejdet i den internationale arbejdsgruppeAngiosperm Phylogeny Group (APG).[5] Systemet baserer sig på molekylære karakterer (dvs. forskelle igenernesDNAsekvenser) snarere end påmorfologiske karakter (dvs. forskelle i udseende). Morfologiske karakterer kan være et resultat af en tilpasning til et bestemt miljø, medens molekylære karakterer afspejler planternes indbyrdes slægtskab.
Primitive dækfrøede, som har udskilt sig meget tidligt, som er fælles med de enkimbladede om at have pollen med kun én åbning, men kan have to kimblade.
Kendetegnes ved at have pollenkorn med kun én åbning og typisk kun et kimblad. Blomsterne er tit 3-tallige og med tit lande blade, der er udelte og harbladnerver, der løber parallelt. Gruppen rummer mere end 60.000 arter, hvoraf omtrent 28.000 findes iOrkidé-familien (Orchidaceae), der tilhørerAsparges-ordenen (Asparagales). De enkimbladede omfatter følgende ordener:
Kendetegnes ved at have pollenkorn med tre eller flere åbninger. Bladene er som oftest fjer- eller håndnervede, og kan være stærkt delte ellersammensatte. Tidligere blev alle dækfrøede med undtagelse af de enkimbladede henført til gruppen 'tokimbladede'. Med baggrund i ny viden om molekylære karakterer ved vi nu, at denne klassifikation på basis af nogle få ydre kendetegn forenede grupper, der var meget fjernt beslægtede med hinanden. De 'ægte tokimbladede' har derimod et fælles ophav og udgør dermed enmonofyletisk gruppe.
En meget stor gruppe af dækfrøede med mere end 70.000 arter (omtrent en tredjedel af alle dækfrøede). Gruppen er monofyletisk og svarer nogenlunde til underklassen Rosidae iCronquists system.[13] Udseendemæssigt er gruppens medlemmer meget forskellige.[14]
Den største gruppe af dækfrøede med mere end 80.000 arter (omtrent en tredjedel af alle dækfrøede), hvoraf over 30.000 tilhørerkurvblomst-familien (Asteraceae). Gruppen er monofyletisk og svarer nogenlunde til gruppen "Sympetalae" (Helkronede) iEnglers ogPrantls tidlige systematikker.