Ved større operationer, hvor blodtab påregnes eller tilmedicin, der hjælper mod vissesygdomme, tilfører manpatienten friskt blod. Til disse formål tappesbloddonorer, der med jævne mellemrum får tappet ca. ½ liter blod. Blodet transfunderes dog normalt ikke i sin helhed men opdeles i forskellige komponenter (erythrocytter, frisk frosset plasma, thrombocytter), der hver især kan gives til patienter med specifikke behov.
Hvis man stadig regner med gennemsnitsmenneskets blodvolumen på 5 liter, vil blodet bestå af 25 billioner rødeblodlegemer (erythrocytter), 1,5 billioner blodplader (thrombocytter), 35 milliarder hvide blodlegemer (leukocytter) og ca. 2½ liter plasma, der indeholder en række forskelligeproteiner.
Der findes en lang række blodtypesystemer baseret på forekomsten af bestemte overfladeantigener på erythrocytterne. Blandt de vigtigste er AB0 (hvor man inddeler i fireblodtyper: A, B, AB og 0 (nul)) og Rhesus (hvor man skelner mellemRhesus-positiv og Rhesus-negativ).
De mindste celler i plasmaet erblodpladerne (thrombocytter), de har endiameter på små 0,003mm, men til gengæld er der 300.000 per kubikmillimeter blod.Blodpladerne dannes iknoglemarven på omkring 9 dage.Under normale omstændigheder flyder de bare med plasma i blodårerne, men hvis der skulle komme hul på et afblodkarrene, er det blodpladerne, der først kommer i aktion for udbedre skaderne. De har til opgave at tætne blodkarrene, når der går hul på dem. De klistrer fast i små huller og lukker dem rent mekanisk, og de aktiverer koagulationsfaktorer, som får blodet til at størkne omkringsåret, akkurat som de når hullet, som derved forsegles. Når det så er forseglet, vil der komme det, der bliver kaldt ensårskorpe, som kroppen vil afstøde, nårhuden under det er helet.
Et forhøjet niveau af blodplader i blodet kaldestrombocytose. Trombocytose ses både ved hæmatologiske sygdomme, hvor der er en for høj produktion af blodplader i den røde knoglemarv (f.eks.polycytaemia vera), og i forbindelse medfysiske traumer oginfektioner, hvor behovet for blodplader stiger. Et for lavt niveau af blodplader kaldes derimodtrombocytopeni. Trombocytopeni opstår, når knoglemarvens evne til at danne nye blodplader hæmmes, eller når omdannelsen stiger.Hæmning af blodplade produktionen ses ofte i forbindelse med sværinfektion,leukæmi og efterkemoterapi, samt som del af nogle mangelsyndromer, f.eks. mangel på B12-vitamin eller folinsyre.En øget omdannelse af blodplader kan enten ske ved øget forbrug, f.eks. ved traumer elleroperationer, eller ved enpatologisk destruktion, f.eks. ved autoimmune sygdomme og infektioner.
Røde blodlegemers (erythrocytter) funktion er at transportereilt fralungerne ud tilvævene, hvor ilten afgives. Derefter optager dekuldioxid, som føres til lungerne, hvor det så udåndes.For hver kubikmillimeter blod er der ca. 5 millioner røde blodlegemer, et rødt blodlegeme lever 120 dage i blodbanen, og for hvertsekund nedbrydes 2 millioner, mens 2 millioner dannes.Et rødt blodlegeme har endiameter på 0,0062 - 0,0082mm[2] og ligner meget en rød bold, der er trykket sammen i midten. Den røde farve skyldes det iltbindende stofhæmoglobin, som de røde blodlegemer er fyldt af.Når røde blodlegemer nedbrydes, sker det imilten, hvor hæmoglobinet bliver omdannet til det gulbrunefarvestofbilirubin (der udskilles gennemleveren medgalden).Men der kan ske en ophobning af bilirubin, hvis de nedbrydes for hurtigt, og dette vil forårsagegulsot.Røde blodlegemer dannes iknoglemarven; for at dette skal ske, kræver detnæring fra adskillige næringsstoffer, som fxaminosyre,jern,B12 ogfolin.Jern indgår i hæmoglobinmolekylet, mens vitamin-B12 og folin er vigtige, når det røde blodlegeme skal dele sig (Når blodet ikke får nok næring vil det forårsageblodmangel.)
De røde blodlegemer kan undersøges ved at tage enblodprøve. Normalt vil man undersøge blodets indhold af hæmoglobin (blodprocent) og hvor stor del af blodets volumen, som udgøres af røde blodlegemer (hæmatokrit). Disse to undersøgelser bruges til at stille diagnosenanæmi (blodmangel). Herudover kan man måle størrelsen af erytrocytterne (middelcelle volumen/MCV), hvilket fortæller noget om knoglemarvens funktion. Hvis cellerne er meget små og umodne kan det tyde på en knoglemarvssygdom eller et mangelsyndrom. Man kan endvidere undersøge blodcellerne imikroskop, hvor man kigger på deres form og struktur.
Den mest almindelige lidelser, hvor de røde blodlegemer er involveret, eranæmi. Herved forstås en paraklinisk sænkning i hæmoglobin niveauet. Dog er der som oftest også for få røde blodlegemer (erytrocytopeni). Der kan være mange årsager til anæmi og ofte er der flere sideløbende årsager. Almindelige symptomer er træthed, energiløshed, kortåndethed (man bliver hurtigt forpustet) og bleghed. En anden tilstand ererytrocytose, hvor der er for mange røde blodlegemer. Dette ses f.eks. ved polycytaemiske sygdomme, hvor der dannes for mange celler i den røde knoglemarv.
De hvide blodlegemers (Leukocytter) opgave i blodsystemet er at forsvare kroppen modinfektioner fravirus,parasitter,svampe ogbakterier.De hvide blodlegemer er meget større end de røde, dog er der ikke så mange af dem ,og deres levetid er også mindre end de andre blodlegemers.De hvide blodlegemer arbejder mest uden forblodbanen, da de skal slå sig ned ibindevæv,hud ogorganer, hvor de modarbejder forskellige fremmede indtrængende ikroppensceller.
Der er to forskellige slags lymfocytter:Den ene af de to lymfocytter kaldes enB-lymfocyt. En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som stort set dannerantistoffer modvirus ogbakterier. Dog er der også nogle af dem der fungerer somhukommelsesceller, som vil sige at de kan huske tidligere hændelser såsominfektioner og derefter handle hurtigere, hvis den samme form for infektion skulle ramme en igen.Den anden af de to lymfocytter kaldes for enT-lymfocyt. En T-lymfocyt er et hvide blodlegeme, der opretholderimmunforsvarets nøgleberedskab. Dens formål er at kunne identificereceller, der er blevet ramt af enten etvirus eller en bakterie. Der er også visse specielle T-lymfocytter, der destruerer kroppens inficerede celler; disse bliver kaldtdræberceller
Der er tre forskellige former for granulocytter:Neutrofile er hvide blodlegemer, der kontrollerer kroppens reaktioner mod angreb fra forskelligemikroorganismer. Når etvæv bliver beskadiget, kommer de neutrofile celler og absorberer de beskadigede celler og bakterier. Faktisk er døde neutrofile celler hovedbestanddelen af den hvidgullige væske fra betændt væv, som kaldes forpus.De mest sjældne af de hvide blodlegemer er debasofile celler. De spiller en yderst nødvendig rolle vedallergiske reaktioner ved at frigive stoffer, der både holder årernes vægge rene og sørger for, at blodkarrene ikke stopper til.Og den tredje af de tre former for granulocytter er deeosinofile celler. En eosinofil er et hvidt blodlegeme, som er en del af immunforsvaret, idet deres antal stiger kraftigt, når kroppen oplever allergiske reaktioner eller vedinfektioner mod visse former for parasitter som fxorme.
Monocytterne eller, som de også kaldes, makrofagerne er hvide blodlegemer, der kort sagt fungerer som kroppens skraldemænd. Dearbejder både indenfor og udenforblodkarrene i de andrevæv, hvor de både optager og tilintetgør mikroorganismer og udslidte celler.
Bundet tilhæmoglobin. Iltmængden er afhængig af hæmoglobinkoncentrationen, blodetsoxygensaturation og hjertetsminutvolumen. Hæmoglobin kan transportere 1,39 ml O2 pr. gram hæmoglobin.
Frit opløst ilt. Iltmængden er afhængig af iltenspartialtryk.
Normalt erilttilbuddet 1000 ml per minut svarende til 14 ml/kg per minut. Det normale hvileforbrug af ilt er cirka 200 ml per minut.
