| Bled Bled  | |||
|---|---|---|---|
| |||
 | |||
| Overblik | |||
| Land |  Slovenien | ||
| Postnr. | 4260 | ||
| Telefonkode | 4 | ||
| UN/LOCODE | SIBLE | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 4.969(2020)[1] | ||
| - Areal | 188 km² | ||
| - Befolkningstæthed | 26,4 pr. km² | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||
| Højdem.o.h. | 501 m | ||
| Hjemmeside | www.bled.si | ||
| Oversigtskort | |||
  Bled Bleds beliggenhed i Slovenien46°22′06″N14°06′53″Ø / 46.3683°N 14.1147°Ø /46.3683; 14.1147 | |||
Bled er navnet på en by og kommune med 4.969(2020)[1]indbyggere, i den nordvestlige del afSlovenien – få kilometer syd for denøstrigske grænse og omkring 50 km nordvest for hovedstadenLjubljana.
Byen Bled ligger 501 meter over havets overflade, mensBledsøen ligger 475 meter over havets overflade. Søen er 2120 meter lang, 1380 meter bred, og den største dybde er 30,6 meter. Byen og søens beliggenhed tæt vedAlperne gør Bled-området til et populært turistmål.
Trafikalt set forbinder Karawankentunnellen regionen Bled med regionerneVillach,Wörthersee/Ossiacher See ogSpittal an der Drau,bjergpasset Loiblpass medKlagenfurt ogUnterkärnten.
Første gang byen Bled blev nævnt var i et gavedokument fra den10. april1004. Ligesom de andre områder i Slovenien hørte regionen omkring Bled indtil 1806 tilDet tysk-romerske Rige henholdsvis siden 1804 tildet habsburgske kejserrige, og ganske vidst tilhertugdømmet Krain. Ved opløsningen afØstrig-Ungarn i 1918 sluttede Slovenien sig til det nye grundlagteKongeriget Jugoslavien. Indtil nutiden er der stadig forbindelse til det sydligeKärnten, hvor der siden århundreder har levet en slovenisk folkegruppe.
For ca. 20.000 år siden bosatte de første mennesker sig i området omkring Bled. Istenalderen førte først rigdommen på vildt, senere den frugtbare jord og Bled´s beskyttede placering til en stærkere beboelse. Formodentlig oprettedeillyriske stammer omkring 1200 f. Kr. videre bosættelser. Udgravninger ved foden af Bled´s Slotsbjerg frembragte i hvert fald 80 grave fra den tidligerejernalder (mellem 800 ogd 600 f. Kr.). 300 år f. Kr. fortrængtekeltiske stammer fra nordvest delvis Illyrerne eller de blev optaget i den oprindelige befolkning. I år 113 f. Kr. trængte de germanske stammerKimbrere ogTeutoner ind i Slovenien og dermed også ind i området omkring Bled og forhindrede dermed for en tid detRomerske riges ekspansion i retning modNoricum.
EfterfølgerenJulius Cæsars, Octavian (KajserAugustus), indlemmede Noricum og dermed Bled i det romerske herskabsområde. Efter Julius Caesar fik den i nærheden beliggende bjergkæde navnet: deJuliske Alper. Allerede illyrerne og kelternr udnyttede kobber og metal forekomsterne i regionen omkring Bled (Jesenice). Romerne forcerede mineudvindingen og den tekniske bearbejdelse af metal og sørgede dermed for videre fremgang.
I den europæiske-asiatiskefolkevandringstid fra ca. 350 til 600 e. Kr. trak også noglegermanske (Langobarder,østgoter ogvestgoterne) og senere slaviske gennem regionen omkring Bled. Mellem 560 und 600 e. Kr. bosatte en sydslavisk folkestamme sig permanent ved foden af de Juliske Alper og vedTriglav (mellem 560 og 600 e. Kr.). De første slaviske bosættelser ved Bled er dateret til at være fra denne tid, imiddelalderen opstod deraf landsbyerne Mlino, Zagorice, Grad og flere andre. Ligesom det øvrige nuværende Slovenien hørte også Bled fra år 631 e. Kr. til det første helslaviske statsforbund, der blev grundlagt af den frankiske købmandSamo. Bled tilhørte delområdetKarantanien, der i år 788 blev erobret affrankerne. Efter afslutningen afFrankerrigets herredømme fikBajuvarere fra det nuværendeBayern en større indflydelse gennemÆrkebispedømmet Salzburg, og fra 1004 skænkedeHenrik 2. den Hellige Veldes (Bled) til BiskopAlbuin von Brixen. Fra det slutningen af det 13. århundrede hørte Veldes som Krain, Kärnten og Steiermark tilHabsburgernes magtområde.
Bondeoprør og opstande modfeudalismen ogklerikalismens udbytning i det 15. og 16. århundrede ramte også det daværende Veldes. I år 1558 overtog beskytteren af protestanterne Herbard VIII von Auersperg (1528-1575)Veldes slot. Alligevel erobrede kirken og adelen i forbindelse medmodreformationen alle de protestantiske kommuner og byen i slutningen af århundredet tilbage.
IMaria Theresia af Østrigs regereringstid fra 1740 til 1780 oplevede Veldes et økonomisk opsving med udbygningen af kurfaciliteterne, som gjorde byen til et velbesøgt kursted.
INapoleon 1. af Frankrigs regeringstid blev Veldes 1809 en del afDe illyriske provinser, derefter kom byen igen under habsburgernes magtområde og dermed igen en del af bispedømmetBrixen.
I midten af det 19. århundrede solgte bispedømmet Brixen sine besiddelser i Veldes til ejerne af jernværket iAßling. Slottet og søen vekslede i de følgende år indtil bis 1919 flere gange ejere. yers Konversationslexikon meldet:
Indtil slutningen afKejserriget Østrig (1867) hørte byen underKrain.
Turisme er en af kommunens vigtigste indtægtskilder. Beliggenheden ved Bledsøen og ved foden af deJuliske Alper betyder at der er gæster hele året. Der er om sommeren gode muligheder for vandre- og cykelture, badning, ro- og kajakture samt lystfiskeri. De omkring liggende bjergebeskytter alpebyen for kolde nordvinde og muliggør dermed en lang badesæson.
Turismen i Bled går helt tilbage til år 1855, da de første turister opdagede den gode beliggenhed, områdets sunde klima og de gode bademuligheder. 1895 opstod de første badeanstalter ved søen og dermed opholdsmuligheder for badegæsterne. Siden 1990erne har Bled ved siden af sundhedsturismen også udviklet sportsturismen, som bjergvandring, mountainbiking,rafting,roning og om vinteren skisport.
Bled er i nutiden en moderne badeby med bjerghytter i den alpinske stil, Villaer fra grundlæggelsestiden, hoteller, pensioner, et Casino og en del nybyggerier. I nærheden af byen befinder sportflyvepladsen Bled-Lesce sig, den nærmeste internationale lufthavn erLufthavn Jože Pučnik, 35 km nord for hovedstadenLjubljana.
Bled slot (slovensk: Blejski grad) er et middelalderslot bygget på toppen af en 130 meter høj klint over byen med udsyn overBledsøen. Det er en af de mest besøgte turistattraktioner i Slovenien kun overgået afPostojnagrotten
.jpg)
