| Bessie Love | |
|---|---|
 Bessie Love i 1918 | |
| Personlig information | |
| Født | 10. september1898 Midland,Texas,USA |
| Død | 26. april1986 (87 år) London,Storbritannien |
| Nationalitet | Storbritannien Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland USA |
| Religion | Christian Science |
| Uddannelsessted | Los Angeles High School |
| Beskæftigelse | Tv-skuespiller,filmskuespiller, radioskuespiller,teaterskuespiller,manuskriptforfatter,skuespiller, forfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (3. april 1930) |
| Udmærkelser | Stjerne på Hollywood Walk of Fame |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
Bessie Love (fødtJuanita Horton;10. september1898, død26. april1986)[1] var en amerikansk teater- og filmskuespiller, der blev berømt for sine roller som uskyldig, ung pige og senere i roller som myndige modne kvinder istumfilmæraen og i de tidligetonefilm.[2] Hun havde en lang og aktiv filmkarriere, som strakte sig over 68 år. I hendes tidlige karriere var hun populær i musicals og blev nomineret til enOscar for bedste kvindelige hovedrolle forBroadways melodi.[3]
Bessie Love blev født i Texas,[4] men flyttede med forældrene tilHollywood.[5][6][7]
Da Juanita Horton var 16 år, mødte hun i juni 1915 op på et filmset for at møde skuespillerenTom Mix, der havde bedt hende om at møde ham, hvis hun gerne "ville blive til noget" i filmbranchen.[8] Mix var dog ikke til stede, og hun mødte i stedet filminstruktørenD.W. Griffith,[8] der i eget navn indgik en kontrakt med hende.[9] Det blev besluttet at ændre hendes scenenavn, da Juanita Horton var for langt og for vanskeligt at udtale,[6] og Griffiths medarbejder Frank E. Woods gav Horton scenenavnet Bessie Love:[7][8] "Bessie, because any child can pronounce it. And Love, because we want everyone to love her!"[6] Bessie Love gik ud af skolen for at koncentrere sig om sin filmkarriere.[10][11]
Griffith gav hende en mindre rolle istorfilmenIntolerance (1916). Rollen iIntolerance var hendes første filmrolle, men produktionen af den mere end tre timer lange episke film var langvarig, og det var målt efter udgivelsestidspunkt den niende film, som Love medvirkede i.[6] Love medvirkede i film produceret af Griffiths filmselskabFine Arts Film, menIntolerance var den eneste af filmene, som var instrueret af Griffith.[9]
Allerede i hendes anden optræden i filmenThe Flying Torpedo fik hun en fremtrædende rolle,[12] og hun optrådte en en række film i 1916, hvor hun spillede overfor flere etablerede hollowoodstjerner, bl.a.William S. Hart iThe Aryan ogDouglas Fairbanks iHands Up!,Hans lille engel ogThe Mystery of the Leaping Fish. De mange optrædener fremtrædende roller gav Bessie Love den første hovedrolle i filmenGuldets forbandelse.[9]
I begyndelsen af 1918 forlod Bessie Love Fine Arts til fordel forPathé, der betalte bedre.[9] Filmen hos Pathé var imidlertid ikke succesfulde,[9] og hun indgik derfor en kontrakt om ni film med Vitagraph Studios senere på året.[13] Alle ni film blev instrueret af instruktøren David Smith, men på trods af positive anmeldelser, blev filmene vist i mindre biografteatre, hvilket fik negativ indflydelse på hendes karriere[14]
Efter udløbet af kontrakten med Vitagraph stod Love uden kontrakt, og hun overtog herefter kontrollen med sin karriere.[15] Love søgte roller, der adskilte hende fra rollerne som små piger, som hun havde spillet i begyndelsen af sin karriere. Hun fik i begyndelsen af 1920'erne roller, hvor hun portrætterede kvinder, der af den ene eller anden grund var i en form for konflikt med det omkringliggende samfund. Hun medvirkede i 1925 i filmenThe King on Main Street, hvor hun er krediteret for at være den første person, der dansedeCharleston på film.[16]
Love havde i stumfilmdagene lært sig at synge og danse, og hun optrådte også med etVaudeville-teater,[17][18][19] hvilket forberedte hende på fremkomsten aftonefilm.[20] Hun fik en rolle i den succesfulde korte tonefilmThe Swell Head i begyndelsen af 1928, og fik senere på året kontrakt medMGM.[20]
Hun optrådte i 1929 i hendes første tonefilm i spillefilmslængde, musicalfilmenBroadways melodi. Hendes optræden gav hende en nominering til enOscar for bedste kvindelige hovedrolle, og filmens succes gav hende en forlængelse af kontrakten med MGM og en væsentlig lønforhøjelse fra ugentlig 500$ til 3.000$[21] (ca. 300.000 kr. i nutidspenge)
Hun optrådte i flere andre musicalfilm i de følgende år, hvilket gav hende til navnet "lærredets første musical comedy stjerne."[9]
I 1932 begyndte hendes karriere at aftage og i1935 flyttede hun tilEngland, hvor hun fortsatte sin karriere ved blandt andet at spille teater. UnderAnden verdenskrig havde hun svært ved at klare sig som skuespiller, men efter krigens afslutning genoptog hun sin karriere og medvirkede i både teater og film, ofte som amerikansk turist.
…it is memorable … for the fact that Bessie Love gives a perfect exhibition of the Charleston, proving that it can be danced with extreme grace and agility, and yet without a single hint of wriggling vulgarity. We hereby award Miss Love the palm as the greatest Charleston expert on the screen if not on the stage – which is by way of being a miracle, for ordinarily a film dance looks as silly as the capering of goats.
