Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Bernstorffsgade

Koordinater:55°40′20.61″N12°34′0.84″Ø / 55.6723917°N 12.5669000°Ø /55.6723917; 12.5669000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Linje 2A på Bernstorffsgade ved Hovedbanegården.

Bernstorffsgade er en gade iKøbenhavn, gående fraVesterbrogade tilKalvebod Brygge. Gaden er opkaldt efter politikeren og bondevennenAndreas Peter Bernstorff (1735-1797).[1] Gaden præges stærkt af beliggenheden mellemKøbenhavns Hovedbanegård ogTivoli. Andre kendte bygninger ved gaden tællerPanoptikonbygningen ved krydset med Vesterbrogade ogCentralpostbygningen på hjørnet afTietgensgade.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
"Tivoligaden" gengivet af J.L. Ridter i 1909.

Bernstorffsgade og de parallelleReventlowsgade ogColbjørnsensgade blev oprindeligt anlagt i 1881.[2] De tre gader blev opkaldt efterAndreas Peter Bernstorff,Christian Ditlev Frederik Reventlow ogChristian Colbjørnsen, der var tre af de drivende kræfter baglandboreformerne i 1780'erne.

Området lå tidligere udenforKøbenhavns Vestervold i hvad der førhen var kendt somDronningens Enghave, så den nye gade lå til at begynde med i noget nær åben land. Forlystelsesparken Tivoli var dog åbnet i området op mod volden i 1843. På den anden side var Københavns første jernbanestation åbnet i 1847, men den var blevet erstattet af en ny nord for Vesterbrogade i 1864. Skandinavisk Panoptikon, en blanding af etvoksmuseum og etraritetskabinet blev åbnet på hjørnet af Vesterbrogade i 1885 afVilhelm Pacht. Bygningen gik til i en brand 4. januar 1950. Cykelklubben Cyclisten etablerede en 350 m lang bane med tribuner og restaurant ved gaden i 1893. Den blev indviet 22. maj og blev benyttet til sekstimersløb for både mænd og kvinder. Den fik selskab afKøbenhavns Godsbanegård i 1895-1901, der blev opført efter tegninger af DSB's hovedarkitektHeinrich Wenck. I 1968-1969 opførtes en ny godsbanegård efter tegninger afOle Hagen.

Cykelbanen blev revet ned i 1904 for at give plads til den nye hovedbanegård, der åbnede i 1911. I forbindelse med etableringen af banegården blev Bernstorffsgade flyttet fra sin oprindelige placering, der svarer til den nuværendeBanegårdspladsen mellem Panoptikonbygningen og banegraven.[3].

Bygninger

[redigér |rediger kildetekst]
Arbejdernes Landsbank i Panoptikonbygningen.

Området mellem Vesterbrogade og Tietgensgade domineres i dag af Københavns Hovedbanegård på den ene side og Tivoli på den anden. Hovedbanegården blev opført efter tegninger af Heinrich Wenck ihistoricistisk stil. Panoptikonbygningen blev erstattet af et nyt hovedkontor forArbejdernes Landsbank i 1954. Den nye bygning arvede dog navnet fra den gamle.[4]

Overfor Hovedbanegården ligger den ene af tre indgange til Tivoli. Ved siden af ligger hotelletHotel Nimb sammen medRestaurant Nimb og en Hans Christian Andersen Bakery. Restauranten blev moderniseret afErnst Kühn i 1925, 1930 og 1943-1946. I 2017 åbnedeTivoli Hjørnet, der er tegnet afPei Cobb Freed & Partners, på hjørnet af Vesterbrogade. Det rummer hotelværelser, et madmarked, restauranter og butikker.[5]

Centralpostbygningen på den anden side af Tietgensgade blev opført samtidig med Hovedbanegården og har også Wenck som arkitekt. Det blev siden udvidet med en stor postterminal efter tegninger afHolm & Grut fra 1966 og frem. Hele området blev solgt i 2016. Den gamle centralpostbygning blev omdannet til hotellet Villa Copenhagen, der åbnede i 2020.[6] Resten af området blev ryddet for at give plads til blandet byudvikling med kontorer, hotel og lejligheder. Projektet er tegnet afLundgaard & Tranberg og omfatter flere højhuse på op til 120 m.[7] Lundgaard & Tranberg har også tegnetSEB Banks to bygninger på hjørnet af Kalvebod Brygge.

Overfor Centralpostbygningen ligger det tidligereVestre Elektricitetsværk, der blev opført i 1896-1898 efter tegninger afLudvig Fenger forKøbenhavns Belysningsvæsen som et af de første elværker i København. Den er nu blevet ombygget til fjernkølingscentral og kontorer forHOFOR, Storkøbenhavns største forsyningsselskab.[8]

Bernstorffsgade 21 blev opført i 1916 efter tegningerArthur Wittmaack. Den husede tidligereIndre Mission men benyttes nu afKøbenhavns Kommune. Nabobygningen i nr. 23 blev tegnet afAlbert Oppenheim. Den næste bygning, med facade modPolititorvet (Polititorvet 14), blev opført i 1914 efter tegninger afKnud Arne Petersen forArbejdsgivernes Ulykkesforsikring men huser nuRigspolitiet. På det modsatte hjørne af Polititorvet liggerFalcks hovedkontor.

Trafik

[redigér |rediger kildetekst]

Gaden er en hovedgade, der er præget af tæt trafik, dels i forbindelse med Hovedbanegården og dels i forbindelse med flere overordnede gadeforløb. Desuden ligger der en busterminal langs med Hovedbanegården, der betjenes af en række buslinjer. Busterminalen er anlagt i siden af gaden, så busser der kommer fra syd må krydse over gaden for at komme ind i terminalen og tilsvarende igen, når de skal ud.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Storbyens Stednavne, s. 30, af Bent Jørgensen. Gyldendal 1999.ISBN 87-00-35610-7
  2. ^"Vester Kvarter14a".Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fraoriginalen 12. august 2016. Hentet 17. januar 2017.
  3. ^Bent Zinglersen.Vesterbros Passage. København, 1978.
  4. ^"Panoptikonbygningen, KøbenhavnKvarter14a".Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fraoriginalen 2. februar 2017. Hentet 17. januar 2017.
  5. ^Tivoli Hjørnet får amerikansk hædersprisArkiveret 30. oktober 2018 hosWayback Machine af Trine Munk-Petersen og Katrine Irminger Sonne. AOK, 20. juni 2018.
  6. ^Nu åbner byens nye luksushotel, og københavnerne er inviteret: »Det skal ikke være stift og kedeligt« af Katrine Irminger Sonne. Berlingske, 30. juni 2020.
  7. ^"Efter kritik: Mere luft omkring Posttårnene".Magasinet KBH. Hentet 27. januar 2017.
  8. ^"Tietgensgade District Cooling Plant".Domus. Hentet 17. januar 2017.

55°40′20.61″N12°34′0.84″Ø / 55.6723917°N 12.5669000°Ø /55.6723917; 12.5669000

Alleer ogboulevarder
Gader
Stræder
Torve ogpladser
Veje
Andet
Alléer
Boulevarder
Gader
Torve og pladser
Veje
Andet
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bernstorffsgade&oldid=11982217"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp