I2004 var berkelium ikke fremstillet i ren form, men det er forudsagt at det er et sølv-hvidt metal som nemtoxideres i luft ved forhøjede temperaturer og som ville være opløseligt i fortyndetsyre.
Røntgenspredningsteknikker har været brugt til at identificere forskelligeberkeliumforbindelser, som f.eks. berkeliumdioxid (BkO2), berkeliumfluorid (BkF3), berkeliumoxyklorid (BkOCl) og berkeliumtrioxid (BkO3). I1962 blev der fremstillet synlige mængder af berkeliumklorid. Dette var første gang der blev fremstillet synlige mængder af en ren berkeliumforbindelse.
Ligesom de andre actinider akkumuleres berkelium iknoglevæv. Grundstoffet finder ingen anvendelse udenfor grundforskningen, og spiller ingen biologisk rolle.
Berkelium blev opdaget afGlenn T. Seaborg,Albert Ghiorso, Stanley G. Thompson, og Kenneth Street på Berkeley i december1949.243Bk (halveringstid 4,5 timer) og toneutroner blev fremstillet ved at bombardere241Am med alfapartikler. En af berkeliums længstlevende isotoper blev senere syntetiseret ved at bestråle244Cm med neutroner.
19radioisotoper af berkelium er blevet karakteriseret, hvoraf de mest stabile er247Bk med enhalveringstid på 1.380 år,248Bk med en halveringstid på >9 år og249Bk med en halveringstid på 320 dage. De resterende radioaktive isotoper har halveringstider der er mindre end 5 dage, hvoraf den for de fleste er mindre end 5 timer.
