Bastillen, formelt kaldetBastille Saint-Antoine, var en befæstet borg iParis. Borgen spillede en vigtig rolle under de interne konflikter iFrankrig og var i det meste af sin historie benyttet som etstatsfængsel af de franske konger. Stormen på Bastillen den14. juli1789 under denfranske revolution blev et vigtigt symbol under revolutionen og den republikanske bevægelse. Bygningen blev kort efter revet ned. På stedet, hvor Bastillen lå, ligger nuBastillepladsen,Place de la Bastille.
Den har lagt navn tilFrankrigsnationaldag,Bastilledagen, der fejres på dagen for Stormen på Bastillen, den 14. juli. Bastillen er en fordanskning af det franske ordbastille (= lillebastion).
En af de umiddelbare årsager til stormen på Bastillen skal findes den2. juli 1789, da den indsattemarquis de Sade råbte til en folkemængde uden forfængslet, at man var begyndt at dræbe fangerne derinde. Dette var imidlertid ikke tilfældet, og de Sade blev umiddelbart efter overflyttet til sindssygehuset Charenton.
En årsag til stormen på Bastillen kan have været, at Bastillen rummede et størrevåben- ogammunitionslager, som revolutionære kræfter i Paris var meget interesserede i.
En senere tids historikere er enige om, at stormen på Bastillen havde en mere symbolsk funktion, da begivenheden i fuldt omfang blev udnyttet af de revolutionære kræfter tilpropaganda imod det siddende regime. Dele af gamlerustninger, der befandt sig i borgen, blev påstået at have tjent som tvangstrøjer afjern, og en tandet del af trykpressen blev fremstillet som ettorturinstrument. Kun syv fanger sad indespærrede, hvoraf de fire var falsknere og dømt efterstraffeloven, mens de tre resterende var sindslidende.[1]
Stormen på Bastillen var ikke en afgørende militær begivenhed. Borgen var uden betydning for kongen, men alligevel blev stormen på Bastillen noget, befolkningen lagde vægt på. Her viste det sig, at borgerne iParis kunne tvinge kongen til at bøje sig, og at store dele af hæren støttede dem i deres kamp. Siden1789 er den14. juli blevet fejret somFrankrigs nationaldag.
Efter stormen på Bastillen blev fængslet revet ned. Den lå på adressen "rue Saint Antoine nr 232". Stedet udgør i dagBastillepladsen.
Bastillen var rejst ved slutningen af 1300-tallet under kongKarl 5., til forsvar modengelske tropper, men blev senere omdannet til statsfængsel. Det var dog først underkardinalRichelieu, Bastillen blev et sted, hvor statsfjender forsvandt sporløst.[2] Den var ikke bygget for at modståbelejring; i 1789 rummede den madvarelagre for kun to dage, og ingen drikkevandsforsyning overhovedet.[3] Blandt de kendteste fanger i Bastillen kan nævnesMarquis de Sade ogManden med jernmasken.
