Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Baselermissionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Baselermissionens våben ved missionen i Press

Baselermissionen, Basel Missionsselskab stiftedes i 1815 af en kredsprotestantiske præster og lægmænd iBasel. Missionen blev ledet af en komité i Basel, der var selvsupplerede, og hentede sin støtte både i Schweiz og i Tyskland. Både lutheranere og reformerte virkede i dets tjeneste.

I 2001 blev Baselermissionen en del afMission 21 – Evangelisches Missionswerk Basel, der virker på økumenisk grundlag.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Missionsselskabet blev stiftet i 1815 af det tyske kristendomsselskab.[1] Det havde sin base og støttekreds i lutherske og reformete kredse i Schweiz og det sydlige Tyskland.[1]

Missionsvirksomhed

[redigér |rediger kildetekst]
Baselermissionen i Papar i Malaysia.

Missionsselskabet havde frem til 2. verdenskrig en spredt missionsvirksomhed i Afrika og Asien.

I1821 påbegyndte Selskabet en missionsvirsomhed i den sydlige del af det daværendeRussiske Kejserrige, men denne standsede i 1835 som følge af enukas fra den russiske kejser.[2]

I1827 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iLiberia, men denne blev opgivet igen allerede i 1831.[2]

I1828 begyndte Selskabet en missionsvirksomhed på den dengang danske koloniGuldkysten.[2] De første missionærer varJohannes Phillip Henke,Gottlieb Holzwarth,Carl Friedrich Salbach ogJohannes Gottlieb Schmid.[kilde mangler] I 1832 fulgteAndreas Riis,Peter Peterson Jäger ogChristian Heinze, der også virkede som læge.[kilde mangler] De første 9 missionærer døde alle efter 1 eller 2 års forløb bortset fra Andreas Riis, der fortsatte til 1845.[3] Missionsvirksomheden udviklede sig efterhånden og omfattede i 1904 11 missionsstationer.[2] I løbet af de første 50 år blev udsendt sammenlagt 129 missionsarbejdere, hvoraf 39 døde under arbejdet og 50 måtte vende hjem af sundhedsmæssige årsager.[2] Antallet af menighedsmedlemmer var i 1858 omkring 390 men voksede i runde tal til 1.600 i 1868, 4.000 i 1878, 8.000 i 1888 og 18.000 i 1898.[2]

I1834 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iSydindien, omfattende det nordlige og sydligeKanara, det sydligeMaratha,Malabar,Nilgiri ogKurg.[2] I 1904 omfattede virksomheden 7 missionsstationer.[2] Her oprettede Selskabet også handels- og industriforetagender, som bidrog til at understøtte missionsvirksomheden.[3][2]

I1846 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iKina, i den daværendeKvang-tung-provins.[2] I 1904 omfattede virksomheden 13 missionsstationer.[2] Blandt dem, som virkede ved denne mission, var svenskerenT. Hamberg.[2]

I1886 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i den nyoprettede tyske koloniKamerun.[2] I 1904 omfattede virksomheden 9 missionsstationer.[2]

I1915 omfattede Selskabet omkring 250 missionærer og havde en årsindtægt på ca. 1¾ mio.mark.[3]

I1921 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iBorneo.[kilde mangler]

Efter2. verdenskrig spredte missionsselskabet sin virksomhed til samarbejde med lokale kirker iBolivia,Cameroun[4],Chile,Hong Kong, DenDemokratiske Republik Congo,Indonesien,Malaysia,Nigeria (fra 1951),Peru,Singapore,Sudan (fra 1972) ogTaiwan.[kilde mangler]

Tidsskrifter

[redigér |rediger kildetekst]

Selskabets tidsskrifter var "Evangelische Missions-Magazin" og "Der evangelische Heidenbote".[2][3]

Organisering

[redigér |rediger kildetekst]

Ledelsen bestod af en selvsupplerende bestyrelse på 12 medlemmer.[1]

Finansieringen blev klaret ved støtteindsamlinger, hvor isærWürttemberg bidrog.

Missionsinspektører

[redigér |rediger kildetekst]
1816-1838: Ch.G. Blumhardt[1]
1838-1849: W. Hoffmann[1]
1849-1879: F. J. Josenhans[1]
1879-1884: O. Schott[1]
1884-1904: Th. Oehler[1] (direktør 1904-1909)
1898-1910: Friedrich Würz (direktør 1910-1916)
1910-1913: Heinrich Dipper (vicedirektør 1913-1915, direktør 1915-1926)
Karl Hartenstein (direktør 1926-1939)
Alphons Koechlin (præsident 1939-1959)[5]
Jacques Rossel (præsident 1959-1979)
Daniel von Allmen (præsident 1979-1989)
Wolfgang Schmidt (præsident 1989-1998)
Madelaine Strub-Jaccoud (direktrice 1998-2000)

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^abcdefghKolmodin, sp. 1019
  2. ^abcdefghijklmnoKolmodin, sp. 1020
  3. ^abcdJørgensen, s. 719
  4. ^Alfred Saker: The Pioneer of the Cameroons (1908), p. 12, by his daughter Emily M. Saker,[1]
  5. ^Alphons Koechlin im Basel Mission Archive. Abgerufen 2. Mai 2015.

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
Kristendommens
historie
Skrifter
Økumeni
Retninger
Den græsk-
katolske kirke
Katolicisme
Protestantisme
Calvinisme
Unitarisme
Adventisme
Metodisme
Nestorianisme
Monofysitisme
Andre gamle
kristne kirkesamfund
Tidligere retninger
Andre grupperinger
Pinsebevægelsen
Restorationisme
Mormonismen
anvender
Mormons Bog
ikke biblen
Varierer
med
retning
Treenigheden
Kirkeåret
Trosartikler
Livscyklus
Bønner
Kirke- og hverdagsliv
Den danske
folkekirke
Trosretninger
Organisationer
Mission
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Baselermissionen&oldid=11614869"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp