Baselermissionen, Basel Missionsselskab stiftedes i 1815 af en kredsprotestantiske præster og lægmænd iBasel. Missionen blev ledet af en komité i Basel, der var selvsupplerede, og hentede sin støtte både i Schweiz og i Tyskland. Både lutheranere og reformerte virkede i dets tjeneste.
I 2001 blev Baselermissionen en del afMission 21 – Evangelisches Missionswerk Basel, der virker på økumenisk grundlag.
Missionsselskabet blev stiftet i 1815 af det tyske kristendomsselskab.[1] Det havde sin base og støttekreds i lutherske og reformete kredse i Schweiz og det sydlige Tyskland.[1]
Missionsselskabet havde frem til 2. verdenskrig en spredt missionsvirksomhed i Afrika og Asien.
I1821 påbegyndte Selskabet en missionsvirsomhed i den sydlige del af det daværendeRussiske Kejserrige, men denne standsede i 1835 som følge af enukas fra den russiske kejser.[2]
I1827 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iLiberia, men denne blev opgivet igen allerede i 1831.[2]
I1828 begyndte Selskabet en missionsvirksomhed på den dengang danske koloniGuldkysten.[2] De første missionærer varJohannes Phillip Henke,Gottlieb Holzwarth,Carl Friedrich Salbach ogJohannes Gottlieb Schmid.[kilde mangler] I 1832 fulgteAndreas Riis,Peter Peterson Jäger ogChristian Heinze, der også virkede som læge.[kilde mangler] De første 9 missionærer døde alle efter 1 eller 2 års forløb bortset fra Andreas Riis, der fortsatte til 1845.[3] Missionsvirksomheden udviklede sig efterhånden og omfattede i 1904 11 missionsstationer.[2] I løbet af de første 50 år blev udsendt sammenlagt 129 missionsarbejdere, hvoraf 39 døde under arbejdet og 50 måtte vende hjem af sundhedsmæssige årsager.[2] Antallet af menighedsmedlemmer var i 1858 omkring 390 men voksede i runde tal til 1.600 i 1868, 4.000 i 1878, 8.000 i 1888 og 18.000 i 1898.[2]
I1834 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iSydindien, omfattende det nordlige og sydligeKanara, det sydligeMaratha,Malabar,Nilgiri ogKurg.[2] I 1904 omfattede virksomheden 7 missionsstationer.[2] Her oprettede Selskabet også handels- og industriforetagender, som bidrog til at understøtte missionsvirksomheden.[3][2]
I1846 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iKina, i den daværendeKvang-tung-provins.[2] I 1904 omfattede virksomheden 13 missionsstationer.[2] Blandt dem, som virkede ved denne mission, var svenskerenT. Hamberg.[2]
I1886 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i den nyoprettede tyske koloniKamerun.[2] I 1904 omfattede virksomheden 9 missionsstationer.[2]
I1915 omfattede Selskabet omkring 250 missionærer og havde en årsindtægt på ca. 1¾ mio.mark.[3]
I1921 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed iBorneo.[kilde mangler]
Efter2. verdenskrig spredte missionsselskabet sin virksomhed til samarbejde med lokale kirker iBolivia,Cameroun[4],Chile,Hong Kong, DenDemokratiske Republik Congo,Indonesien,Malaysia,Nigeria (fra 1951),Peru,Singapore,Sudan (fra 1972) ogTaiwan.[kilde mangler]
Selskabets tidsskrifter var "Evangelische Missions-Magazin" og "Der evangelische Heidenbote".[2][3]
Ledelsen bestod af en selvsupplerende bestyrelse på 12 medlemmer.[1]
Finansieringen blev klaret ved støtteindsamlinger, hvor isærWürttemberg bidrog.