Området, som i dag kaldes Bahrain, var et vigtigt handelscenter i mere end 4000 år. Landet har været beboet sidenoldtiden. Bådepersere,babylonere,assyrere og senestarabere, som gjorde øenmuslimsk, har boet på øerne. Bahrain har også tilhørt talrige imperier og dynastier.
Det arkæologiske fundsted vedQal'at al-Bahrain fastslår, at der var bosætning i dette område omkring år 2300 f.Kr.Qal'at al-Bahrain var en ganghovedstaden i landet og sandsynligvishavn i dendilmunskecivilisation, men det er usikkert, hvor den dilmunske civilisation egentlig lå.
Alligevel blev Partherriget besejret i år228, ogSasanide-dynastiet tog kontrol over området. Den første konge i dynasiet,Ardasjir I af Persien, afsatte Partherrigetsguvernør i Bahrain. Hans sønSjahpur I af Persien blev den nye guvernør i Bahrain. Navnet Bahrain blev i denne periode brugt om bådeAl-Hasa,Qatif,Kuwait,Qatar ogAwal-øerne (nutidens Bahrain).Awal var også navnet på engud, som blev tilbedt i disse områder. Sasanide-dynastiet eksisterede længe, og først i600-tallet gik det til grunde.
Folket i Bahrain var blandt de første til at modtageIslam, og det skete i629. På det tidspunkt var detMuhammed, som regerede over det meste afden arabiske halvø, og hansguvernør i Bahrain hed Al-Ala'a Al-Hadrami. I 692 blevKhamis-moskeen bygget som en af de første i Bahrain.
I899 overtogQuarmatianerne Bahrains hovedstad, indtil de i1076 blev slået afal-Hasa-dynastiet, som beholdt kontrollen over Bahrain helt til1235, da herskerne overFars i en kort periode havde kontrol over landet. I 1253 grebUsfirderne kontrollen over det østligeArabien med Bahrain. I1330 blev øerne overtaget af herskerne afOrmus.
Et år efter at landet fik sin selvstændighed, blev der grundlagt enlovgivende forsamling. Ijuni1973 fik landet sin egenforfatning, og idecember samme år blevnationalforsamlingen åbnet. Den bestod af 30 folkevalgte medlemmer og regeringens 12 medlemmer. I1974 blev nationalforsamlingen opløst af emiren.
I1981 blev et kupforsøg modemiren afværget. Kuppet blev iscenesat af muslimskefundamentalister. Alle, som blev arresteret i forbindelse med kupforsøget, varshia-muslimer. Årsagen til kupforsøget var formodentlig, at shia-muslimerne bliver undertrykt af det sunni-muslimske mindretal.
Bahrain er etkongedømme styret afal-Khalifah-familien. Parlamentet har to kamre. Det ene består af medlemmer som er valgt af folket, og det andet består af medlemmer som er valgt af kongen. Begge kamrene har 40 medlemmer. De største politiske partier er Bahrains befrielsesfront, Det socialistiske-arabiske Baath-parti, Den islamske nationale sammenslutning og Den arabiske nationalistbevægelse.
I 1972 blev der oprettet en lovgivende forsamling, men den blev opløst af kongIsa ibn Salman Al Khalifah i 1975. Siden 1972 har det været voksende uro og protester blandt shiamuslimerne i landet. De er utilfreds med deres lave sociale status under den sunnimuslimske al-Khalifah-familie. Alligevel har landet i de sidste år udviklet sig i mere demokratisk retning. Før hed statsoverhovedetemir, men i 1999 blev titlen ændret tilkonge. Statsministeren er leder af regeringen. Begge disse stillinger er besat af al-Khalifah-familien, som tager beslutninger i samråd med ministrene.Hamad ibn Isa Al Khalifah er konge og hans onkel, Khalifah Bin Sulman al-Khalifah er statsminister. Kong Hamad har arbejdet for at forbedre menneskerettighederne og har indført demokratiske reformer. Lokalvalg blev afholdt i 2002, og valg til den lovgivende forsamling blev afholdt i 2004.
De fleste af de shiitiske grupper boykottede parlamentsvalget i 2006, og det største oppositionsparti, Al Wefaq, vandt 17 af underhusets 40 pladser. I 2010 blev Al Wefaqs pladser i parlamentet forøget til 18.
Bahrain er allieret med Saudi Arabien, der anses som garant for al-Khalifa familiens bevarelse af magten og landets politiske og økonomiske stabilitet.
Flertallet i Bahrains befolkning er shiiter, mens den regerende Al-Khalifa-familie er sunni-muslimer. Denne deling bidrager til spændinger i samfundet.
Formodentlig inspireret afOprøret i Egypten i 2011 var der i februar 2011 flere demonstrationer mod styret i Bahrain. Militæret blev sat ind for at slå demonstrationerne ned. De mange døde og kvæstede har trukket fronterne mellem magthaverne og oppositionen skarpere op.
1987 blev der af militære årsager bygget en bro til Saudi-Arabien, stridkræfterne blev omorganiseret til separate delstridskræfter, og i 1990 kom de første US-stridskræfter til Bahrain. De amerikanske flybaser i landet spillede en vigtig rolle underGolfkrigen. I 1991 undertegnede de to lande en aftale om militært samarbejde, som giverUSA's forsvar adgang til Bahrains militære udstyr. Desuden har USA fået en base i Juffair vedManama. Efter Golfkrigen har Bahrain til gengæld modtaget ekstra militærstøtte fraUSA.I den anden Golfkrig og i Irakkrigens blev Bahrain ligeledes en vigtig base for USA.
I forbindelse med striden omHawar-øerne udbrød der tre væbnede grænsekonflikter mellemQatar og Bahrain, som fandt sin afslutning i marts 2001, hvorDen Internationale Domstol iHaag tilkendte Bahrain øerne. Qatar har accepteret dommen, og forholdet mellem de to lande er stærkt forbedret.
Nordlige guvernement består af dele fra de tidligere kommunene Al Mintaqah al Gharbiyah, Al Mintaqah al Wusta, Al Mintaqah al Shamaliyah, Jidd Haffs og Madinat Hamad.
Sydlige guvernement består af dele fra de tidligere kommuner Al Mintaqah al Gharbiyah, Ar Rifa' wa al Mintaqah al Janubiyah og Juzur Hawar.
Bahrain har storemiljøproblemer, blandt andet med nedbrydning af dyrkbar jord, skader på de mangekoralrev og skader på livet i havet i forbindelse med olieudslip.[kilde mangler]
Arabisk er det officielle sprog, menengelsk tales meget både af indbyggerne og magthaverne. Derudover er der mindretal, som talerpersisk,urdu og andre asiatiske sprog.
Den officielle religion i landet erislam. 81,2% af indbyggerne er muslimer, 9% erkristne og resten er tilhængere af andre religioner. Bahrain er det andet land iDen arabiske verden med den næsthøjeste procentandel kristne efterLibanon, og det eneste med enjødisk minoritet. Der er usikkerhed om antallet af sunnimuslimer og shiamuslimer i landet, men det antages, at omkring 33% af muslimerne er sunnimuslimer, og at de 66% er shiamuslimer.
12Peterson, J.E. (2009). Joshua Teitelbaum (red.)."Bahrain: Reform-Promise and Reality"(PDF).Political Liberalization in the Persian Gulf. New York: Columbia University Press: 157.
.svg)
