NASA-satellitbillede af 2 af Açorernes 9 øer: Flores (venstre,nord) og Corvo (højre,syd) (2003).NASA-satellitbillede af Açorerne maj 2003. I vest mangler øerne Flores og Corvo. Fra venstre til højre: Faial, Pico, Sao Jorge, Graciosa (nord), Terceira, Sao Miguel og Santa Maria.
Azorerne ellerAcorerne (portugisisk: Açores) er enportugisisk øgruppe iAtlanterhavet, ca. 1.500km fraLissabon og ca. 3.900km fraNordamerikas østkyst. Området er en autonom region under Portugal.
De ni øer, som udgør Azorerne, er spredt ud over et område på mere end 600km i diameter. Alle øerne er af vulkansk oprindelse. Øernes højeste punkt, vulkanen Montanha do Pico som er 2.351 m. høj, er samtidig Portugals højeste bjerg.
Øerne var kendt på forskellige kort i det14. århundrede. I1427 blev Azorerne genopdaget af en afHenrik Søfareren's kaptajner. Det menes, at det varGonçalo Velho, men det kan ikke dokumenteres.
Koloniseringen af de hidtil ubeboede øer begyndte i1439 med immigranter fraAlgarve ogAlentejo. De første immigranter gik i land iPovoacao påSão Miguel, som også blev øernes første hovedstad. Hovedstaden flyttede sidenhen tilPonta Delgada.
Gammelt kort over Açorernes 9 øer.
Azorerne fik strategisk vigtig betydning for portugiserne i forbindelse med koloniseringen af de amerikanske kontinent og handelen mellemEuropa ogAmerika i 1600 og1700-tallet. Azorerne viste sig, at være det naturlige sted at stoppe op, nårAtlanterhavet skulle krydses. Dengang var havene omkring Azorerne hærget af pirater.
Fra1836 til1976 var øgruppen delt i tre distrikter. Opdelingen var ikke geografisk betinget, men tog udgangspunkt i de tre største byer.
I1943, under2. verdenskrig, gav den portugisiske diktatorAntónio de Oliveira Salazar briterne adgang til baser på Azorerne. Det var en ændring af den hidtidige politik, hvor kun tyske ubåde og skibe havde fået lov til at tanke. Denne ændring var en stor hjælp for de allierede, som nu havde lettere ved at jage tyske ubåde og beskytte konvojer.
I1944 etableredeUSA en mindre lufthavn påSanta Maria. Den fungerede kun i kort tid. I1945 blev der i stedet på Terceira etableret en ny base, som stadig er i drift. Basen blev under den kolde krig brugt til at patruljere Atlanterhavet, og underGolfkrigen i 1991 blev den brugt til mellemlanding og optankning af fly på vej tilMellemøsten. Lufthavnen fungerede i mange år også for den kommercielle lufttrafik mellemEuropa ogUSA
I1976 fik Azorerne status som autonom region (Região Autónoma dos Açores), og inddelingen i distrikter, som er nævnt ovenfor, ophævedes.
Hvalfangsten efterkaskelotter var gennem ca. 150 år af væsentlig betydning for øernes økonomi. Teknikken var importeret fra amerikanske hvalfangere fraBoston ogNantucket, der ofte lagde ind på Azorerne på deres hvalfangertogter ned gennemAtlanterhavet. Fangsten foregik indtil det sidste fra kysten med håndharpun fra små, åbne robåde. Hvalerne blev bearbejdet på fabrikker på land. Den sidste fabrik iSao Roche på Pico lukkede i 1984 og er i dag indrettet som museum.
Størstedelen af indbyggerne er portugisiske efterkommere af indvandrere fraAlgarve (sydlige Portugal),Minho (nordlige Portugal). En mindre del kom fraFlandern iNederlandene.
Indtil år 2000 fandtes ingen egentlig masseturisme. Siden er turismen vokset frem, blandt andet fordi flere skandinaviske rejsebureauer har optaget Azorerne som rejsemål i deres program. Næsten alle turister holder til påSão Miguel i området omkringPonta Delgada. De største grupper af turister er portugisere og skandinaver. Desuden anløber mange krydstogtskibe Azorerne.
Azorernes flyselskab hedderSATA Internacional. Det flyver mellem de fleste øer, samt direkte fraSão Miguel tilLissabon og til enkelte destinationer iNordamerika.Det er muligt at sejle mellem flere af øerne.
Fiskeretter, kødretter og søde desserter er populære. Retterne er efter danske forhold ikke særlig krydrede. Der produceres flere slagslikør. Desuden dyrkes der mange grøntsager, ligesom der findes teplantager, vinproduktion og bryggerier.
Cozido er en traditionel gryderet, som består af oksekød, svinekød, kylling, krydderpølser, blodpølse, kål, gulerødder og kartofler. Retten færdiglaves ved at man sætter gryden ned i et hul i jorden, og lader den vulkanske varme sørge for tilberedningen, som tager flere timer.