Australien blev befolket afaboriginerne for omkring 50.000 år siden.[11][12] De var opdelt i omkring 250 nationer,[13][14] da briterne i slutningen af det 18. århundrede koloniserede landet.[15][16] I 1606 opdagedehollandske søfarere Australien, men først i 1770 gjordeStorbritannien krav på kontinentet. Den 26. januar 1789 blev straffekolonienNew South Wales grundlagt på den australske østkyst. I løbet af de følgende årtier steg befolkningstallet støt. Omkring 1850 havde man kortlagt langt størstedelen af kontinentet, og yderligere femkronkolonier var blevet oprettet. Den 1. januar 1901 blev de seks kolonier samlet i forbundsstaten Australien. Australien har siden da formået at bevare et stabiltdemokrati, organiseret som etkonstitutionelt monarki. Landet består afseks delstater og ti territorier.
Australien erverdens 14. største økonomi, og målt på BNP pr. indbygger ligger Australien på en 12.-plads (IMF).[17] Australien rangerer højt i internationale målinger vedrørende livskvalitet, sundhed, uddannelse, frihed og politiske rettigheder.[18] Australien er medlem afFN,G20,Commonwealth of Nations,ANZUS,OECD,WTO,APEC og Pacific Islands Forum.
NavnetAustralien er afledt af detlatinskeTerra Australis ("sydland").Terra Australis var en europæisk forestilling om et hypotetisk land på den sydlige halvkugle.[19] Det engelske ordAustralia nævnes første gang i 1625 i en oversættelse fra spansk.Australia er en forvanskning af det spanskeAustrialia,[20][21][22] der oprindeligt blev brugt om øenEspiritu Santo iVanuatu, som blev navngivet af den spanske opdagelsesrejsendePedro Fernandes de Queirós i 1606.[23] Det nederlandske adjektivAustralische bliver i en nederlandsk bog fra 1638 brugt til at beskrive det nyligt opdagede land mod syd.[24] Australien optræder første gang som officielt navn i et brev dateret 4. april 1817.[25] Samme år anmodede guvernørMacquarie det britiske koloniministerium om formelt at adoptere navnet.[26] Først i 1824 ændrede admiralitetet officielt kontinentets navn tilAustralien.[27]
Aboriginerne kom til Australien for mellem 42.100 og 48.000 år siden.[28][29][30] De kom sandsynligvis fra nutidensSydøstasien, hvorfra de enten vandrede over landbroer eller sejlede i små både. De fleste aboriginere levede somjægere og samlere, da europæerne i slutningen af det 18. århundrede påbegyndte deres kolonisering af Australien. Aboriginernes kultur var baseret påmundtlige overleveringer. Deres religiøse værdier var alle rodfæstede i den mytologiske drømmetid.Torres Strait-øboerne, der egentlig ermelanesere, havde oprindeligt en adskilt kultur fra aboriginernes. Øboerne var havedyrkere, jægere og samlere.[31] Den australske nordkyst blev sporadisk besøgt afindonesiske fiskere.[32]
HollænderenWillem Janszoon var sandsynligvis den første europæer, som opdagede Australien. I 1606 sejlede han op langs halvøen Cape York, og den 26. februar samme år gik han i land ved floden Pennefather nær nutidens Weipa.[33] I løbet af det 17. århundrede kortlagde hollandske søfarere den australske nord- og vestkyst. De navngav det nye land "Ny Holland", men forsøgte aldrig at kolonisere det.[34] EnglænderenWilliam Dampier gik i land på Ny Hollands nordvestkyst i 1688 og igen i 1699.[35] I 1770 sejledeJames Cook op langs østkysten, som han kaldte New South Wales. I samme ombæring gjorde Cook krav på det nye land på Storbritanniens vegne.[36] Da briterne i 1783 mistede deres amerikanske kolonier, sendte de britiske myndigheder den såkaldt "Første Flåde" til New South Wales. Her grundlagde de under kaptajnArthur Phillips lederskab enstraffekoloni. Den 26. januar 1788 hejste Phillip det britiske flag ved Sydney Cove,Port Jackson.[37] Datoen er i dag Australiens nationaldag,Australia Day.Kronkolonien New South Wales blev dog først formelt proklameret den 7. februar 1788. Straffefangerne grundlagde bosættelsenSydney, der blev base for fremtidig udforskning og kolonisering.
I 1803 grundlagde briterne en bosættelse iVan Diemen’s Land, det oprindelige navn for Tasmanien. Kolonien blev selvstændig i 1825.[38] I 1828 gjorde de britiske myndigheder krav på den vestlige del afWestern Australia. Her grundlagde deSwan River Colony.[39] Man dannede senere selvstændige kolonier ved at udskille store områder fra New South Wales:South Australia i 1836,Victoria i 1851 og Queensland i 1859.[40] I 1911 blev Northern Territory udskilt fra South Australia.[41] South Australia blev grundlagt som en "fri provins" og var aldrig straffekoloni.[42] Victoria og Western Australia blev også grundlagt som "frie", men begge tog senere imod straffefanger.[43][44] I 1868 ankom det sidste straffeskib til Australien.
Aboriginernes antal, der var mellem 750.000 og 1.000.000 i 1788, svandt voldsomt ind i løbet af de første 150 år med europæisk kolonisering.[45] Langt de fleste døde af smitsomme sygdomme, men tusindvis døde også i de grænsekonflikter, der jævnligt opstod mellem indfødte og kolonister.[46][47] MedThe Aboriginal Protection Act (1869) begyndte myndighederne at "assimilere" den indfødte befolkning. Det skete primært gennem tvangsflytninger af aboriginale børn fra deres familier og lokalsamfund, den såkaldt "Stjålne Generation". Disse tvangsfjernelser var med til at formindske aboriginernes antal.[48] Med folkeafstemningen i 1967 fik forbundsregeringen bemyndigelse til at udfærdige love, der tog særligt hensyn til aboriginerne.[49] Først i 1992 blev aboriginernes ret til eget land anerkendt, da Højesteret fastslog, at Australien havde været beboet område længe før europæernes ankomst.[50]
Schilderij van E. Phillips Fox met de landing van luitenant James Cook, RN, in Botany Bay, 29 april 1770
En australskguldfeber opstod i begyndelsen af 1850’erne.[51] Eureka-oprøret (1854) mod påtvungne mineafgifter var det første egentlige udtryk for civil ulydighed.[52] Mellem 1855 og 1890 opnåede de seks kolonier større autonomi, men de forblev fortsat en del afDet Britiske Imperium.[53] Det britiske koloniministerium i London bevarede det overordnede ansvar inden for primært udenrigspolitik,[54] forsvarspolitik[55] og international handel.
Den 1. januar 1901 blev de australske kolonier samlet i en fælles forbundsstat. Forud gik mere end et årtis planlægning.[56] Australien var nu endominion inden for Det Britiske Imperium.[57] Federal Capital Territory (senere Australian Capital Territory) blev i 1911 grundlagt på det sted, hvor fremtidens hovedstad Canberra ville komme til at ligge. Mens Canberra blev anlagt, varMelbourne fra 1901 til 1927 landets midlertidige hovedstad.[58] I 1911 blev Northern Territory underlagt forbundsparlamentet.[59] Territoriet havde indtil da hørt under regeringen i South Australia. I 1914 gik Australien ind iFørste Verdenskrig på britisk side. Mange australske soldater tog især del i de slag, der blev udkæmpet påVestfronten.[60] Landets krigsdeltagelse blev støttet af både det højreorienterede Commonwealth Liberal Party og det venstreorienteredeAustralian Labor Party.[61][62] Af de omkring 416.000 australske soldater, der kæmpede i Første Verdenskrig, blev 60.000 dræbt og 152.000 såret.[63] Mange australiere ser i dagANZAC-styrkernes (The Australian and New Zealand Army Corps) landgang påGallipoli som nationens fødsel.[64][65] Slaget ved Kokoda Track underAnden Verdenskrig er en anden afgørende begivenhed i den australske identitetsdannelse.[66]
Australien er etkonstitutionelt monarki, og den britiske kongCharles 3. er konge af Australien (og statsoverhoved), en rolle, som er adskilt fra hans rolle som konge afStorbritannien. Kongen er til daglig repræsenteret vedgeneralguvernøren og selv om Australiens forfatning giver megetudøvende magt til generalguvernøren, anvendes den generelt kun efter samråd medpremierministeren. Der har været tilfælde, hvor generalguvernøren har handlet alene, et eksempel var afskedigelsen af Whitlam-administrationen underAustraliens forfatningskrise i 1975.[67]
Statens magt er inddelt på føderalt niveau i tre adskilte områder:
Den udøvende magt: detFøderale Udøvende Råd (generalguvernøren, rådgivet af medlemmerne i rådet); i praksis er medlemmerne i rådet premierministeren og de forskellige ministre, hvis råd generalguvernøren generelt altid følger.
Parlamentet er ettokammerparlament og består af koningen, senatet (overhuset bestående af 76 senatorer) og Repræsentanternes hus (underhuset på 150 medlemmer) som alle vælges i enkeltmandskredse rundt om i landet. Australien har tvungen valgdeltagelse. Repræsentationen i Repræsentanternes hus afspejler direkte befolkningen (hvert medlem repræsenterer en vis befolkningsmængde, som har valgt medlemmet), mens senatorerne repræsenterer de forskellige delstater (12 per delstat, mens de føderale distrikter,Northern Territory ogAustralian Capital Territory begge har to senatorer). Begge kamre vælges ved valg hvert tredje år; senatets medlemmer sidder i seks år, så halvdelen af dets medlemmer vælges ved hvert valg. Partiet med flertal i Repræsentanternes hus danner regering.
Det findes tre større politiske partier:Australian Labor Party,Liberal Party of Australia ogNational Party of Australia. Uafhængige politikere og flere mindre partier har opnået en vis repræsentation i de forskellige delstatsparlamenter, men har generelt haft lille gennemslagskraft. I perioden1996 til2007 styrede en koalition mellem de liberale og det nationale parti Australien med premierministerJohn Howard i spidsen. Koalitionen afgav ved valget i 2007 magten til Labor medKevin Rudd i spidsen. Interne stridigheder i Labor førte til, at han i 2010 blev afløst af en anden Labor-politiker,Julia Gillard. Kevin Rudd generobrede kortvarigt premierministerposten i juni-september 2013, men ved valget i 2013 genvandt den liberale/nationale koalition flertallet. Nypremierminister blevTony Abbott fra de liberale, men også her førte interne stridigheder til nye udskiftninger på premierministerposten. Han blev i 2015 afløst afMalcolm Turnbull, som igen blev afløst afScott Morrison i 2018. Ved valget i 2022 vandt Labor og ny premierminister blevAnthony Albanese.
Landets klima påvirkes kraftigt af havstrømme somEl Niño. Det skaber periodisk tørke og tropiske lavtrykssystemer, som skabercykloner i det nordlige Australien.
Den største del af Australien består afsavanne ellerørken. Australien er verdens tørreste og fladeste beboede kontinent og har de ældste og mindst frugtbare jorder. Kun de sydøstlige og sydvestlige hjørner af kontinentet har et tempereret klima. Den nordlige del af landet har et tropisk klima medregnskove, skove, græsmarker og ørken.Great Barrier Reef, verdens størstekoralrev, ligger ikke langt fra nordøstkysten og strækker sig over 2.000 kilometer.Mount Kosciuszko er fastlandets højeste bjerg med en højde på 2.228 m., menMawson Peak i territorietHeard- og McDonaldsøerne er højere (2.745 m). Blandt Australiens mest kendte klippeformationer findesUluru (også kendt som Ayers Rock) i Northern Territory. Australiens røde sand har sin farve fra rustet malm og metal i sandet. Landets største flod erDarling og er 2.739 km lang.
Australien består af seks delstater (New South Wales (NSW),Queensland (QLD),South Australia (SA),Tasmanien (TAS),Victoria (VIC) ogWestern Australia (WA)) og to fastlandsterritorier (Australian Capital Territory (ACT) ogNorthern Territory (NT)). I de fleste henseender fungerer de to territorier reelt som delstater, men forbundsparlamentet har mulighed for at tilsidesætte al lovgivning, der er blevet vedtaget i territoriernes lokale parlamenter. Føderal lovgivning kan til gengæld kun tilsidesætte delstatslovgivning på områder, der er nærmere defineret i den australske forfatnings paragraf 51. Delstatsparlamenterne bevarer magten over alle de områder, som ikke benævnes i denne paragraf, heriblandt skolevæsenet, politiet, retsvæsenet, infrastrukturen og det lokale selvstyre.[68]
Hver delstat og fastlandsterritorium har sit eget parlament. I Northern Territory, ACT og Queensland består det af ét kammer, mens det i de andre delstater består af to kamre. Delstaterne er i princippet uafhængige enheder, men de er som nævnt underlagt det føderale parlament på flere områder, jf. den australske forfatnings paragraf 51.Underhusene er kendt somLegislative Assembly (House of Assembly i South Australia og Tasmanien), mensoverhusene kaldesLegislative Council.Regeringschefen er i hver delstatthe Premier (premierministeren), og i territoriernethe Chief Minister (på dansk ligeledes kaldet premierministeren). Kongen repræsenteres i hver enkelt delstat af en guvernør, og i Northern Territory af en såkaldt administrator.[69] Kongens føderale repræsentant er generalguvernøren.[70]
Følgende territorier er underlagt forbundsregeringen:[71]
Det oversøiske territoriumNorfolk Island udøvede tidligere betydelig autonomi i henhold til Norfolk Island Act 1979. Territoriet havde sit eget parlament og en administrator, der fungerede som dronningens lokale repræsentant.[72] I 2015 afskaffede forbundsparlamentet selvstyret, således at Norfolk Island blev integreret i det australske skattesystem og velfærdssamfund. Parlamentet blev i samme ombæring skiftet ud med et lokalråd.[73]
Selv om Australien for det meste består afsavanne ellerørken, findes der også en stor diversitet i naturen, alt fra alpine sletter til tropiskeregnskove. På grund af kontinentets høje alder og dets lave fertilitetsniveau, dets meget varierende vejrmønstre, og dets lange geografiske isolation er meget af Australiens flora og fauna unik og forskelligartet. Ca. 85% af blomsterne, 84% af pattedyrene, mere end 45% af fuglene og 89% af de kystnære fisk erendemiske. Mange af Australiens økologiske regioner og arterne i disse regioner trues af menneskelig aktivitet og importerede planter og dyr. Den føderaleEnvironment Protection and Biodiversity Conservation Act 1999 er love, som er vedtaget for at beskytte truede arter. Mange naturreservater og beskyttede områder er skabt for at værne om og bevare Australiens flora og fauna.
De fleste af de australske planter er stedsegrønne, og mange er tilpasset påvirkning fra ild og tørke; fxeukalyptus ogakacie. Australien har et stort antal endemiskebælgfrugter, som vokser i næringsfattig jord takket være deres symbiose medrhiozobiabakterien ogmykorrhizasvampe. Velkendt australsk fauna omfatterkoalaen,kænguruen,vombatten og fugle somemuen,kakaduen ogkookaburraen.Dingoen blev introduceret af austronesiske folkeslag, som handlede med aboriginere ca. 4000 f. Kr. Mange planter og dyr døde ud, efter at mennesket slog sig ned i Australien, som denaustralske megafauna, og mange flere døde ud, efter at europæerne slog sig ned i Australien: fx dentasmanske tiger.
Australien har enblandingsøkonomi med en stor råvaresektor.BNP per person er lige underDanmarks men noget højere end iStorbritannien,Tyskland ogFrankrig. Landets bruttonationalprodukt var 1.742 mia.US dollar i 2023, hvilket svarer til 65.434 USD per indbygger.[17] Landet blev i 2022 placeret på en tiendeplads iFN'sHDI.[74]Pengepolitisk har Australien siden 1994 fulgt eninflationsmålsætning med et mål på 2-3 % inflation i gennemsnit årligt over konjunkturcyklen.
I de senere år har Australiens økonomi været fleksibel sammenlignet med den globale økonomiske nedgang. Stigende afkast i indenlandske virksomheder har holdt landet oppe gennem en global nedgang, og tiltroen til den australske økonomi er stor.
I 1980'erne indledte arbejderpartiet, ledet af Australiens premierministerBob Hawke og skatteministerPaul Keating, en reform, som gik ud på at lade denaustralske dollar flyde frit fra og med 1983, samt at foretage en afregulering af det finansielle system. Siden 1996 har Howard-regeringen fortsat mikroøkonomiske reformer, inklusive en afregulering af arbejdsmarkedet og en privatisering af statsligt ejede virksomheder, hvilket først og fremmest har kunnet mærkes inden for den australske telekommunikationsbranche. Skattesystemet blev reformeret i juli 2000, og en skat på varer og tjenester på 10% blev indført. Denne skat mindskede kraftigt statens tidligere store afhængighed af indkomstskatter.
Den australske økonomi har ikke lidt afrecession siden de tidlige 1990'ere bortset fra en kort periode under Covid-19-pandemien. Arbejdsløsheden var 4,1% i august 2024.[75] Økonomiens tjenestesektor medturisme,uddannelse og finansielle tjenester, udgør 69% af landets BNP, mens landbrug og forskelligenaturresurser kun udgør tre respektive fem procent af BNP, men bidrager til en stor del af landets eksport som f.eks. kul og jernmalm. Australiens største eksportmarkeder var i 2023Kina (32,5%),Japan (13,4%),Sydkorea (6,5%),Indien (5,2%) ogUSA (5,0%).[76]
De fleste australiere bor i byer.Sydney er Australiens største by.Færre end 15% af australierne bor udenfor byerne. Dette billede er fraBarossadalen i South Australia.
Den australske befolkning er vokset kraftigt siden statens grundlæggelsen. En stor del af stigningen skyldes indvandring. Siden 2007 har nettoindvandringen typisk ligget på 2-300.000 om året. Efter nogle atypiske år med lavere indvandring på grund afCovid-19-pandemien var nettoindvandringen i 2023 på 564.000. Til sammenligning var den naturlige forøgelse af befolkningen 104.000.[77]
Flertallet af australiere nedstammer fra indvandrere, som kom til Australien i 1800- og 1900-tallet, de fleste kom fraStorbritannien ogIrland. Efter 2. verdenskrig påbegyndte Australien et ambitiøst indvandringsprojekt, som også omfattede indvandrere fra andre europæiske lande. Efter atWhite Australia policy blev afskaffet i 1973, er en stor del af indvandrerne kommet fra Asien, og der er taget mange regeringsinitiativer for at fremme et multikulturelt samfund. De fem største grupper blandt de 33% af alle australiere, som er født i udlandet, var i 2021 briter, indere, kinesere, newzealændere og filippinere.[6]
Vedfolketællingen i 2021 identificerede 812.726 (3,2%) sig som tilhørende den oprindelige befolkning afaboriginere ellertorresstræde-øboere. Dette tal var i 1971 nede på 115.953.[78]. Stigningen afspejler formentligt en bedre dækning af den oprindelige befolkning i folketællingerne men også en ændret indstilling til spørgsmålet. Tidligere var man måske bange for negative konsekvenser, hvis man erklærede sig som tilhørende den oprindelige befolkning, mens man i dag i højere grad gør det med stolthed.[79] Størstedelen bor i New South Wales, men procentuelt (26,3%) er der flest i Northern Territory.[78] Blandt den oprindelige befolkning er andelen af fængslede og arbejdsløse højere, og uddannelsesniveauet og den forventede levetid er lavere end hos andre australiere. Raceulighed ogmenneskerettigheder er fortsatte politiske emner i Australien.
Som mange andre industrilande oplever Australien en demografisk forskydning mod en ældre befolkning med flere pensionister og en mindre del af befolkningen i arbejde. Et stort antal australiere, 598.765 (2020), bor i udlandet.[80] På grund af disse forhold fører Australien fortsat en aktiv indvandringspolitik for at tiltrække arbejdskraft til landet og for at øge landets fødselstal.
Engelsk er de facto-sproget, men ikke et officielt sprog,[1] og tales med dialektenaustralsk engelsk. I 2021 var engelsk for 72% af befolkningens vedkommende det eneste sprog, som taltes i hjemmet. Andre sprog varmandarin (2,7%),arabisk (1,4%) ogvietnamesisk (1,3%).[6] En væsentlig del af første- og andengenerationsindvandrerne taler mere end ét sprog.
Det antages, at der fandtes 250 indfødte sprog, da europæerne kom til Australien.[81] I 2021 talte 76.978 indfødte et af 150 forskellige sprog hjemme. Det svarede til, at 9,5% af alle aboriginere eller torresstræde-øboere talte et indfødt sprog. De mest udbredte var yumplatok, etkreolsprog brugt af torresstræde-øboere, og et andet kreolsprog, kriol, brugt i Northern Territory.[82]
Australien har ingenstatsreligion. Ved folketællingen i 2021 betegnede 47,1% af alle australiere sig som kristne, hvoraf 20,0% varkatolikker og 9,8%anglikanere. Den næststørste religion varislam med 3,2%. 38,4% angav, at de ikke havde nogen religion, hvilket var en stor stigning siden 2016, hvor det var 29,6%. 6,9% svarede ikke på spørgsmålet.[6]
Skolebørn begynder deres skolegang, når de er 5-6 år gamle. Australien har en almindelig skolepligt på i alt 11 år, med undtagelse af South Australia og Tasmanien, som har 10 år, efterfulgt af 2 valgfrie år. Dette har ført til en andel af læse- og skrivekyndige på 99%.PISA (Programme for International Student Assessment), koordineret afOECD, har rangeret Australiens uddannelsessystem som det 8. bedste hos de 30 medlemmer i OECD.[83] Staten har bidraget økonomisk til oprettelsen af Australiens 38 universiteter og også flere af de private universiteter, som er blevet etableret, modtager statslig støtte. Der findes også et system af erhvervs- og faguddannelser kaldetTAFE Institutes. Omkring 58 % af australierne i alderen 25 til 64 år har en eller anden form for faglig eller universitetsuddannelse.[84] Andelen af udenlandske studenter på australske universiteter og højere skoler er den højeste af alle OECD-lande.[85]
Helleristninger oghulemalerier, som er mindst 30.000 år gamle, tyder på, at aboriginerne stod for verdens ældste civilisation. Der er i dag kun cirka 380.000 aboriginere og Torresstræde-øboere tilbage, og selv om loven af 1993,Native Title Act, blev vedtaget, kæmper Australiens oprindelige indbyggere i dag for sin identitet og sit levebrød.
Den oprindelige kultur er så godt som død, på grund af indflydelsen fra de europæiske immigranter og britisk styre, kun nogle slangord og -vendinger er blevet overtaget.
Siden 1788 er grundlag af australsk kultur blevet stærkt påvirket af anglo-keltisk vestlige kultur. Særlige kulturelle træk er også opstået fra Australien naturlige miljø og oprindelige kulturer. Siden midten af det 20. århundrede, har amerikansk populærkultur haft stor indflydelse Australien, navnlig gennem tv og film. Andre kulturelle påvirkninger kommer fra asiatiske lande og gennem omfattende indvandring fra ikke-engelsktalende lande.
Fra 1996 til 2019 begyndteFormel 1-sæsonen i Australien, med undtagelse af i 2006 og 2010, da den begyndte iBahrain. I marts 2025 begynder sæsonen igen i Australien.
Australien er en af fem nationer, som har deltaget ved allesommer-OL i moderne tid.[87] Landet har to gange været værter:1956 i Melbourne og2000 i Sydney. Sommer-OL i 2032 skal afholdes iBrisbane. Australien har også deltaget i alleCommonwealth Games.[88] De var værter i 1938, 1962, 1982, 2006, 2018 og skal være det igen i 2026.[89]
^"(engelsk) Population clock".Australian Bureau of Statistics.Arkiveret fra originalen 5. januar 2019. Hentet 3. januar 2010. The population estimate shown is automatically calculated daily at 00:00 UTC and is based on data obtained from the population clock on the date shown in the citation.
^"Constitution of Australia"Arkiveret 10. maj 2012 hosWayback Machine.ComLaw. 9 July 1900. Retrieved 5 August 2011.3. It shall be lawful for the Queen, with the advice of the Privy Council, to declare by proclamation that, on and after a day therein appointed, not being later than one year after the passing of this Act, the people of New South Wales, Victoria, South Australia, Queensland, and Tasmania, and also, if Her Majesty is satisfied that the people of Western Australia have agreed thereto, of Western Australia, shall be united in a Federal Commonwealth under the name of the Commonwealth of Australia.
^Walsh, Michael (1991) "Overview of indigenous languages of Australia" in
^"European discovery and the colonisation of Australia"Arkiveret 13. december 2017 hosWayback Machine.Australian Government: Culture Portal. Department of the Environment, Water, Heritage and the Arts, Commonwealth of Australia. 11 January 2008. Retrieved 7 May 2010.[The British] moved north to Port Jackson on 26 January 1788, landing at Camp Cove, known as 'cadi' to the Cadigal people. Governor Phillip carried instructions to establish the first British Colony in Australia. The First Fleet was under prepared for the task, and the soil around Sydney Cove was poor.
^Department of Immigration and Citizenship (2007).Life in Australia (PDF). Commonwealth of Australia. p. 11.ISBN978-1-921446-30-6. Archived fromthe original (PDF) on 17 October 2009. Retrieved 30 March2010.
^Roberts, Richard G.; Jones, Rhys; Spooner, Nigel A.; Head, M.J.; Murray, Andrew S.; Smith, M.A. (1994). "The human colonisation of Australia: optical dates of 53,000 and 60,000 years bracket human arrival at Deaf Adder Gorge, Northern Territory".Quaternary Science Reviews.13 (5–7): 575–583.doi:10.1016/0277-3791(94)90080-9.
^Marsh, Lindsay (2010).History of Australia : understanding what makes Australia the place it is today. Greenwood, W.A.: Ready-Ed Publications. p. 9.ISBN978-1-86397-798-2.
^Briscoe, Gordon; Smith, Len (2002).The Aboriginal Population Revisited: 70,000 years to the present. Canberra, Australia: Aboriginal History Inc. p. 12.ISBN978-0-9585637-6-5.
^"Labour Force, Australia".Australian Bureau of Statistics. 19. september 2024. Hentet 28. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)