Hans fødenavn erGajus Octavius (måskeGajus Octavius Thurinus). Det blev ændret tilGajus Julius Cæsar, da han blev adopteret af sin mors onkelGajus Julius Cæsar efter dennes død. For at undgå forveksling kalder historikerne ham normaltOctavian(us) med det tilnavn, der efter romersk skik dannedes til adoptivsønners gamle navn.
Senatet tildelte ham den 16. januar27 f.Kr. æresnavnetAugustus "den ophøjede". Augustus nød også stor popularitet i den østlige del af romerriget, og blev givet det græske æresnavn Sebastós (græsk:Σεβαστός) "den ærværdige".
Da han døde, lød hans fulde titel:Imperator Caesar Divi filius Augustus, pontifex maximus, consul XIII, imperator XXI, tribuniciae potestatis XXXVII, pater patriae.
Månedenaugust, der tidligere hed Sextilis ("den sjette måned", regnet fra marts), er opkaldt efter Augustus.
Augustus med borgerkrone (corona civica). Augustus Bevilacqua-busten i Glyptoteket i München
Han trådte for alvor frem efterJulius Cæsars død. Han bekæmpede førstAntonius, og allierede sig derefter med ham mod senatet og Cæsars mordere, som han var med til at slå ned. Han delte herredømmet medAntonius til år31 f.Kr., da de brød med hinanden, bl.a. i spørgsmålet omKleopatra og herredømmet iEgypten. Efter Antonius' nederlag og død stod Octavian som sejrherre. Mens han i kampårene ofte havde vist sig brutal og hensynsløs, optrådte han påfaldende moderat efter sejren. Hans lange regeringstid var præget af en fremgang og velstand, der stod i skarp kontrast til de forgangne årtiers opslidende borgerkrige, og man taler derfor omPax Augusta, den augustæiske fred.
I sin 45 år lange tid som enehersker indførte han reelt det romerske kejserdømme. Formelt lod han republikken bestå og lod sig kun genvælge somconsul ogprinceps senatus, men samlede så mange magtbeføjelser i sin egen person, at han faktisk var monark – en stilling hans efterkommere overtog. I 27 f.Kr tog han navnet Augustus (den ophøjede), som han siden førte, og prøvede at stå som en slags landsfader for romerne. Indadtil skabte han fred og orden efter de mange borgerkrige, bragte handel og landbrug på fode, foretog byfornyelser i Rom og iværksatte etreform program for at højne moralen hos den romerske befolkning. Han samlede nye specielle kejserlige rådgivere. Han opbyggede ogsåprætorianergarden, den kejserlige livvagt, som antog form af en privat hær.
Livet igennem var Augustus særdeles svagelig og deltog fx aldrig selv i større militære operationer, men holdt sig til den civile administration. Han havde imidlertid flere betydelige medhjælpere, bl.a.Agrippa, der var hans svigersøn og som fungerede som både administrator og flådechef, samt den kulturelle rådgiverMæcenas. Kulturelt blev hans regering kendt som Roms guldalder, hvor flere af de store klassiske digtere somVergil,Horats ogOvid skrev deres bedste værker.
Augustus var i hele sin regeringstid gift medLivia, som blev tillagt stor indflydelse på hans familiepolitik. En stor del af hans regering var præget af problemet om tronfølgen. Da han ingen sønner havde, indsattes flere svigersønner og børnebørn som mulige arvinger gennem et kompliceret indgiftesystem, men de døde næsten alle før han selv. Det førte til, at sted- og svigersønnenTiberius, der var Augustus' absolutte sidste valg, blev hans efterfølger. Dynastiet endte dog med at blive et dynasti af gale kejsere der dræbte hundrede pga. paranoia, forsømte deres imperium og brugte massevis af penge på pladser og fester. Detjulioclaudiske dynasti uddøde med tipoldebarnetNero.
