Mattei Athena. Romersk kopi fra det 1. århundrede før eller efter vores tidsregning, efter en græsk original fra det 4. århundrede f.Kr.Musée du Louvre
Athene er datter afZeus ogMetis. Hendes fødsel var anderledes end andre fødsler, da hun kom ud ad Zeus' hoved (eller lår, afhængig af mytologisk tradition). Efter at have slugt Metis måtte Zeus have hjælp fra Hephaistos, som halverede Zeus' hoved, så en fuld udvokset Athene i krigsrustning kunne komme ud.[3] Hun er endvidere søster tilAres. Hun bliver sommetider kaldtTritogeneia, da hun efter sigende skulle være født i nærheden af en kilde eller et vandløb ved navnTritogenis, hvilket var et meget normalt navn for en kilde eller et vandløb, så derfor var der flere stater og lande, som gjorde krav på at huse Athenes fødselssted.[4] Hun er Zeus' yndlingsdatter, hvilket er en af grundene til, at hun har så meget magt.[5]
Athenes fødselsdagsfest. Den afholdtes hver fjerde år i august måned - formentlig som en atheniensisk udgave af deOlympiske Lege. Parader, konkurrencer i sport, musik og teater samt en stribeofferceremonier. Alle byens officielle repræsentanter deltog naturligvis, og det hele fandt sted i detOdeum, somPerikles netop havde bygget til formålet.[6] Der har sikkert været en del tyre, væddere og køer, som har måttet lade livet, da disse var Athenes normale offerdyr.[4] Hun er desudenskytsgudinde forbyenAthen.
Athene og onkelPoseidon begyndte at strides om, hvem der skulle have rettighederne til at væreskytsgud(inde) for byenAthen. Da mange af indbyggerne var fiskere og altså afhængige af hans hav, så mente Poseidon, at de skyldte ham taknemmelighed, og han skabte tilmed en ekstra kilde lige ved siden afAkropolis for at understrege sin pointe. Athene plantede et oliventræ. KongKekrops indså det gavnlige i at have adgang til både frugt, brændsel og olie og dømte derfor til fordel for Athene.[7] Kekrops var den første konge over Athen og havde en lang sort slangehale.[8]
Athenes bedste veninde var den dødeligePallas, som var næsten ligeså god som gudinden selv, når det kom tilkrigskunst. Derfor brugte de ofte hinanden som træningspartnere. En dag kom Athene ulykkeligvis til at slå sin veninde ihjel, og derefter begyndte hun ofte at tilføje sin afdøde venindes navn til sit eget.[7]
Athene er jomfru (oldgræsk: παρθένος), og meget passende hedder hendes bolig derforParthenon (oldgræsk: παρθένον), hvilket betyder "Jomfruens hus". Hun er afmykensk oprindelse og kendes fraLinear B indskrifter som "herskerinde Athena".[3] Hun tager sin jomfruelighed meget seriøst, så her kommer nogle eksempler på, hvordan hun forholder sig til sexchikane.
Der er nemlig også en hel anden Pallas i Athenes liv. Nemlig et bevingetmonster, som forsøgte at voldtage den jomfruelige gudinde, hvorfor hun slagtede og flåede ham og brugte hans skind til at beklæde sin egenægide og fastgjorde hans vinger til sine egne fødder. I denne myte er hun ikke datter afZeus men netop afPallas. Senere kaster hunSicilien i hovedet påtitanenEnkelaos og bruger sin Pallasbeklædte ægide som beskyttelse. Enkelaos overlevede ikke sit møde med Sicilien.[9]
Under denTrojanske Krig opsøgte AtheneHefaistos og bad ham om at fremstille nogle nye rustninger og våben til grækerne. Hephaistos arbejdede i mange dage, og han og Athene blev efterhånden gode venner. Da den tarvelige Poseidon opdagede deres venskab, overbeviste han Hefaistos om, at Athene havde forelsket sig i ham og kun ventede på, at han skulle tage initiativ til mere. Optændt af begær forsøgte Hefaistos at voldtage Athene men mislykkedes. Sæden blev i stedet spildt ud overGaia, og ud af dette kom en lille baby ved navnErictonios født med slangehale. Athene adopterede ham, og som voksen mand blev han til en af Athens retfærdige herskere.[10] Inden da havde Athene dog forsøgt at lægge babyen Erictonios i en kiste og sætte ham i pleje hos prinsPandrosos, søn af Kong Kekrops, men det forløb skidt, da Pandrosos' søstre døde af deres nysgerrighed. Nogle mener, at de blev ædt af Erictonios' slangehale, mens andre mener, at de slagen af Athenes vanvid kastede sig ud fra Akropolisklippen.[11]
Men Athene er ikke kun hævngerrig. For selvomseeren Teiresias ved et uheld kom til at overvære en splitternøgen jomfrugudinde, så nøjedes hun med at tildække hans øjne med sine hænder. Det havde den bivirkning, at Teiresias blev blind. Han var søn af nymfenKhariklo, som var en af Athenes gode veninder, men ingen kan ændre på fortiden. Som kompensation fik han en hørelse, som gjorde ham i stand til at forstå fuglekvidder og en blindestok.[12]
I modsætning til Ares' vilde blodtørst er Athene strategisk og dermed også de græske heltes beskytterinde og hjælper.[7] Særligt er hendes venskab medOdysseus og hans sønTelemakos. Det er derfor ikke spor utænkeligt, at det var hende, der gav Odysseus idéen om den græske træhest, som er gået over i historien som dentrojanske hest, og som efter 10 års blodigkrig lagdeTroja i ruiner. Ligeledes hjælper hun også Telemakos i sin søgen efter sin far.[13] Det er i hvert fald Athenes list, som redder dronningPenelope fra et tvangsægteskab, da hun foreslår, at dronningen skal vælge den mand, som kan spænde Odysseus' bue og skyde en pil gennem hullerne på 12 ophængte økser. Det kan naturligvis kun den ukendte tigger, og dette bliver startskuddet på et massemord på alle de anmassende friere påIthakas palads, før Odysseus afslører sin identitet og indtager sin retmæssige plads.[14] Hendes hellige ugle er netop et symbol på visdom, og slangen repræsenterer forandring - som kombineret med visdom kan føre til forbedringer og tilpasning, så man kan få det bedste ud af enhver situation.[7] Hun har lært mennesket landbrug og undervist os i brugen af redskaber.[4] Udover at hjælpe de græske helte bakker hun ogsåPrometheus op, da han forsøger at hjælpe menneskene til et bedre liv, selvom dette indebærer at konspirere mod sin far, og de ved begge, at Zeus vil blive frygtelig gal.[15]
Athenes visdom gør hende også opfindsom. Således kan hun tage æren for at have opfundet fløjten og er i det hele taget den kvindelige ækvivalent til Hephaistos som håndværkernes gudinde.[3] Hun kan også tage æren for at have opfundet trompeten men er nok allermest kendt som vævernes mester.[4]
Arachne var en dødelig smuk ung kvinde, som var berømt som den dygtigste væverske. Folk besøgte hende undertiden blot for at beundre hendes arbejde. Efterhånden steg al denne berømmelse Arachne til hovedet, og hun pralede med, at hun var ikke bare den dygtigste væverske blandt mennesker men kunne overgå selveste Athene. En jaloux Athene advarede den unge pige om at begåhybris, men Arachne udfordrede Athene til duel i stedet for. Athene præsenterede et mesterværk, der viste hendes sejr over Poseidon, og Arachne præsenterede et ligeså fint mesterværk, som viste Zeus, der bortførte prinsesse Europa. Athene var rasende og rev klædet i stykker, inden hun forvandlede Arachne til en edderkop som straf for hendes hybris.[16]
Athene fremstilles som ung kvinde i krigsudrustning, medspyd,hjelm og etskjold prydet af etgorgonhoved (vrængende kvindehoved medhugtænder). Gorgonen på Athenes skjold hedderMedusa.
Medusa var et skrækkeligt monster, som egentlig startede sit liv som den ene afPorkys ogCetos tre kønne døtre. Begge hendes forældre var havguder, og sammen med sine to søstreEuryale ogStheno havde hun en lykkelig barndom. Som teenager bekendtgjorde hendes barndomsvenIphikles sin kærlighed til hende, men hun afviste ham, da hun altid havde ønsket at tjene som Athenespræstinde, hvilket krævede cølibat. Medusas ønske gik i opfyldelse, og hun var en tilfreds og flittig præstinde, som desværre også var usædvanlig smuk. Og snart kom folk til templet udelukkende for at stirre på Medusa, hvilket gjorde Athene noget jaloux. Poseidon så sit snit til at få hævn over sin skuffelse over ikke at vinde retten til at være Athens bygud, og derfor forsøgte han at tage Medusa. Først med charme og dernæst med vold. Medusa flygtede til det tempel, hvor hun normalt også tjente, og Iphikles forsøgte også at forsvare sin veninde med forgæves. Poseidon lod sig overhovedet ikke standse og skændede således både et tempel og en præstinde. Athene var rasende og forvandlede den smukke præstinde til et monster med levende slangehår, hugtænder og et blik, som omgående forvandlede alle, som fik øjenkontakt med Medusa, til stenfigurer. Det første offer blev den stakkels Iphikles. Til sidst levede hun et ensomt liv i et nedlagt Athenetempel kun omgivet af de stenlig, som var de helte, som havde opsøgt hende for at slå hende ihjel men mislykkedes. Til sidst lykkedes det forPerseus, der også fik hjælp fra Athene. Han brugte nemlig hendes meget blankpolerede skjold som et spejl, så han kunne sigte efter Medusa og hakke hovedet af hende uden at se på hende. Af Poseidons voldtægt og Medusas blod sprangPegasus ogChrysaor. Athene havde for længst tilgivet Medusa, men da ingen kan ændre på fortiden, så kunne hun i det mindste befri sin tidligere præstinde fra et langt og ensomt liv som et skrækkeligt monster. Herefter indsatte hun Medusas afhuggede hoved i sit skjold for altid at mindes hende.[15]
^IfølgeHesiodsTheogoni, var Metis Athenes moder, men, ifølgeHomersIliade, efter at Zeus slugte Metis, fordi hun var gravid med Athene (for at forhindre fødslen), men Athene sprak ud af Zeus pande og senere blev det sagt, at hun "havde ingen moder"
^abGrafic Kingdom - Zeitlose Geschichten animiert. (2023, august 20).Prometheus und der Beginn der Menschheit - griechische Myten und Legenden|Animation [You Tube video]https://youtube.com/watch?v=lwAECIVKalc