Astat (ogsåAstatin[1]) er et sjældent forekommende radioaktivtgrundstof medkemisk symbolAt ogatomnummer 85 idet periodiske system. Det dannes vedradioaktivt henfald af tungere grundstoffer. Alleisotoper af astat er kortlivede; den mest stabile er astat-210, som har enhalveringstid på 8,1timer. Dets fysiske egenskaber er vanskelige at bestemme, da enhver makroskopisk prøve af astat øjeblikkeligt villefordampe som følge af radioaktiv opvarmning. Det vides endnu ikke, om dette problem kan løses ved tilstrækkelig nedkøling.
Mange af astats fysiske egenskaber er blevet forudsagt ud fra grundstoffets placering i det periodiske system. Astat hører til gruppen afhalogener (gruppe 17), som også tæller grundstoffernefluor,klor,brom ogjod. Det menes at have et mørkt eller skinnende udseende og er muligvis enhalvleder eller etmetal; detssmeltepunkt menes at være højere endjods. Der kendes mangeanioniske stoffer indeholdende astat, og kemisk set minder de fleste astatforbindelser om jodforbindelser. Astat udviser visse metalliske egenskaber, bl.a. er det i stand til at danne stabile enatomigekationer ivandig opløsning (i modsætning til de lettere halogener).
Astat blev fremstillet i1940 af fysikerneDale R. Corson,Kenneth Ross MacKenzie ogEmilio G. Segrè påUniversity of California, Berkeley. Dets navn kommer afgræskἄστατος,astatos, der betyder "ustabil". Efterfølgende blev der opdaget fire naturligt forekommende isotoper af astat, skønt grundstoffet er det sjældnest forekommende påJorden; det anslås, atjordskorpens totale indhold af astat til hver en tid er langt under et gram. Hverken astat-210, den mest stabile af astats isotoper, eller den medicinsk anvendelige isotop astat-211 forekommer i naturen. De kan kun fremstilles ad kunstig vej, typisk ved bombardement afbismuth-209 medalfapartikler.
