For alternative betydninger, seAserbajdsjan (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Aserbajdsjan)
Aserbajdsjan (azeri:Azərbaycan), officieltRepublikken Aserbajdsjan (azeri:Azərbaycan Respublikası), er ensuveræn stat i den sydøstlige del afKaukasus på grænsen mellemEuropa ogAsien. Hoveddelen ligger i Asien, men en lille del ligger på europæisk side nord for Kaukasusbjergene. Landet har kystlinje mod øst tilKaspiske Hav og har mod nord grænse tilRusland,Georgien mod nordvest,Armenien ogTyrkiet mod vest ogIran i syd.
Landet blev oprindeligt selvstændigt, da det i 1918 erklærede sin selvstændighed fra den kortlivedeTranskaukasiske Demokratiske Føderative Republik, der var opstået efterDet Russiske Kejserriges kollaps vedOktoberrevolutionen i 1917. Den nye Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var den første sekulære stat, hvor hovedparten af befolkningen varmuslimer.[4][5][6][7][8] Den Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var dog kortlivet, og med støtte fra russiskebolsjevikker blev landet i 1920 omdannet til ensovjetrepublik under navnet DenAserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik og landet blev optaget iSovjetunionen.[9]
Den nuværende Aserbajdsjanske republik erklærede sin selvstændighed den 30. august 1991[10] i forbindelse med Sovjetunionens opløsning samme år. Måneden efter erklærede den overvejende armenske befolkning i regionenNagorno-Karabakh-regionen og syv omkringliggende distrikter sig for selvstændige som Republikken Artsakh.[11] Nagorno-Karabakh regionen anerkendes internationalt som en del af Aserbajdsjan, men har reelt fungeret som ende facto-stat siden afslutningen af denførste Nagorno-Karabakh-krig i 1994.[12][13][14][15]Efter denanden Nagorno-Karabakh-krig i 2020 opnåede Aserbajdsjan kontrol med de syv distrikter og dele af Nagorno-Karabakh.[16]
Republikken Aserbajdsjan er enenhedsstat medsemipræsidentialisme. Landets indbyggere,aserbajdsjanere, er ettyrkisk folk, og Aserbajdsjan er en del afDet tyrkiske råd og den Internationale Organisation for Tyrkisk kultur,TÜRKSOY. I Lankaran-provinsen nær grænsen til Iran bor der også repræsentanter af talysj-folket, som taler et nordvestligt iransk sprog. Landet har været medlem afEuroparådet siden2001.
97% af befolkningen ermuslimer (overvejendeshia),[17] men landets forfatning erklærer sig ikke til en bestemt religion, og landet er sekulært. Landet er etudviklingsland og ligger nr. 87 påUNDP'sHuman Development Index. Landet oplever (2010) høj økonomisk vækst,[18] befolkningen har en høj grad aflæsefærdighed,[19] og der er i landet en beskeden arbejdsløshed.[20] Landet er etdemokrati, men det regerende parti,Det nye Aserbajdsjanske Parti, der har været ved magten siden 1993, er beskyldt for sin autoritære ledelsesstil, der bl.a. indebærer forfølgelse af politiske modstandere, ligesom der er kritik af landets overholdelse af menneskerettigheder, herunder særlig indskrænkninger ipressefriheden.[21]
Aserbajdsjan har et areal på 86.600 km² og har10.180.770(2023) indbyggere. Hovedstaden er havnebyen Baku, og andre store byer erGandja ogSumgait.
Aserbajdsjan erklærede sin uafhængighed fra det tidligereSovjetunionen den 30. august 1991. Ayaz Mutalibov, tidligere førstesekretær i det aserbajdsjanske kommunistiske Parti blev landets første præsident.Efteren massakre på aserbajdsjanere påKhojali iNagorno-Karabakh i marts1992 opgav Mutalibov posten, og landet oplevede politisk ustabilitet.
Heydar Alijev overtog præsidentposten i 1993, og landet har siden været ledet af medlemmer af Alijev-familien. Heydar Alijevs søn,Ilham Alijev, fra partietDet Nye Aserbajdsjan overtog præsidentposten i2003 ved et valg, hvor han fik 76 % af stemmerne. Der har i perioden været en række ændringer af forfatningen, således at der ikke længere gælder begrænsning for antal af genvalg til præsidentposten, ligesom valgperioden er forlænget fra fem til syv år. Ilham Alijev blev ved præsidentvalget i 2018 genvalgt til præsidentposten til sin fjerde periode som præsident. Valget var boykottet af de fleste oppositionspartier, og der var rapporter om udbredt valgsvindel.[22]
I efteråret 2011 blev Aserbajdsjan stemt ind iFN's Sikkerhedsråd for en toårig periode.[23]
Konflikten medArmenien vedrørendeNagorno-Karabakh-regionen udgør en kilde til regional ustabilitet.
