Regionen Nagorno-Karabakh, der er domineret afarmeniere, blev omstridt afArmenien ogAserbajdsjan i 1918, da begge lande fik deres uafhængighed fra detRussiske Kejserrige. Efter atSovjetunionen fik kontrol over området, skabtes i 1923 Nagorno-Karabakh Autonome Oblast (NKAO) iAserbajdsjanske SSR. I Sovjetunionens sidste år genopstod regionen som et stridspunkt mellem Armenien og Aserbajdsjan. Det kulminerede i en stor etnisk konflikt og slutteligt iNagorno-Karabakh-krigen, som blev udkæmpet fra 1991 til 1994.
Den 10. december 1991, da Sovjetunionen blev opløst, blev der afholdt folkeafstemning i NKAO og naboregionenShahumian. Resultatet var enuafhængighedserklæring fra Aserbajdsjan som Republikken Nagorno-Karabakh. Landet var stadig ikke anerkendt af nogetFN-medlemsland. KunTransnistrien,Sydossetien ogAbkhasien (ingen af dem er FN-medlemslande) anerkendte landet.
Sidenvåbenhvilen i 1994 havde det meste af Nagorno-Karabakh og flere omkringliggende regioner i Aserbajdsjan været under delt kontrol af armenske og nagorno-karabakhske tropper. Repræsentanter fra Armenien og Aserbajdsjans regeringer havde siden da holdt fredsforhandlinger, som var styret afMinskgruppen.
Den 27. september 2020 begyndte en væbnet konflikt mellem Nagorno-Karabakh og Aserbajdsjan, som resulterede iDen 2. Nagorno-Karabakh-krig.
.svg)