Jugendstilen er et formsprog, der arbejder meget med organiske former, inspireret af naturens kurver.
Jugend slog særligt igennem i Midteuropa. IEngland herskede den beslægtede stilretningArts and Crafts. I Skotland var Art Nouveau meget udbredt, repræsenteret af bl.a.Charles Rennie Mackintosh.
Jugend (tysk: ungdom) angiver, at der er tale om en ny og ung stil. Jugendstilen er opkaldt efter tidsskriftetJugend, der argumenterede for stilen fra 1896 og med karakteristiske vignetter tegnet af O. Eckmann.[1] Jugendstilen var imodhistoricismen og dens efterligninger. Den ville forene arkitektur og dekorativ kunst og lægger vægt på god udførelse, ægte materialevirkninger og former og dekoration baseret på slyngede, stiliserede, dekorative stregmønstre inspireret af naturens former fx tulipaner og åkander.
Målet var at genindføre håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet i brugsting, genopdage de traditioner for håndværk, der kendtes fra middelalderen og lægge afstand til industrialismens massefremstilling. Kunsthåndværket og kleinkunsten er fx møbler, smedejernsarbejder, smykker og glas, der er udført i organiske former. Glas har flere farver og blomsterdekorationer. Smykker ses i forskellige materialer og kan være udformet som fx blomster og insekter.
I Danmark fik jugendstilen aldrig rigtigt fodfæste inden for arkitekturen, men satte derimod et vist præg på kunstindustrien. En kortlivet stilperiode varskønvirke, hvor den herskendenationalromantik blev tilsat jugendprægede detaljer. Navnet kom fra tidsskriftetSkønvirke, hvorCaspar Leuning Borch var redaktør.
Af de få "rene" jugendhuse i Danmark kan nævnesGlacisgaarden iØstbanegade i København, der blev opført1904 ved arkitektAage Langeland-Mathiesen. Huset er angiveligt kopieret efter en bygning iWien og er i dag bygningsfredet.Anton Rosen har desuden tegnet en række jugendinspirerede bygninger i København, nemlig Hotel Savoy (Løvenborg,1906) påVesterbrogade og Metropol-bygningen (1908) på hjørnet afFrederiksberggade ogKattesundet.
Rolf Schroeder var en af de få danske arkitekter, der i en tid tog den tyske jugendstil til sig som sin egen. Lægevillaen og -klinikken på Martinsvej vedSøerne påFrederiksberg (i dag helt ændret i det ydre) er et eksempel på hans brug af planteornamentik sammen mednybarokke træk. Derudover udmærkerElefanthuset (Husumgade 10-12) sig som et af de sjældne danske eksempler på jugendarkitektur.
Den mest fremtrædende franske repræsentant varHector Guimard (1867-1940, født i Belgien). En anden fremtrædende mester varJules Lavirotte (1874-1954). Blandt pionererne må nævnesAugust Perret (1874-1954), som tegnede en bemærkelsesværdig bygning i Franklingade fra 1903 og en garage i Ponthieugade fra 1905 i Paris, samtHenry Sauvage (1873-1938) med hans boligbygning i Vavingade fra 1912.[2]
I Nederlandene blev jugendbyggestil især fremmet af arkitektenHendrik Petrus Berlage (1856-1934). Hans elegante rødstensarkitektur viser sig fx iAmsterdams Børsbygning (1897-1903). Den artistiske udformning var inspireret af den middelalderlige tradition og det strukturelle system hentet fra gotisk arkitektur. Dette kom til udtryk i konstruktionen med hvælvinger og støttepiller.[3]
I Spanien blev jugendstilen synonym med den byggestil, somAntoni Gaudi (1852-1926) benyttede iBarcelona. Dette gælderSagrada Familia-katedralen (påbegyndt 1884), to boligejendommeCasa Batiló (1904-1906) ogCasa Mila (1906-1910) samt udformningen af Guell-parken (1900-1914).[4]
.jpg)
