Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Arsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle medArsenik.
Arsen
Gråt halvmetal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnAs
Atomnummer33
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 5Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 5. Klik for større billede.
Gruppe15 (Halvmetal)
Periode4
Blokp
CAS-nummer7440-38-2Rediger på Wikidata
PubChem5359596Rediger på Wikidata
Atomare egenskaber
Atommasse74,92160(2)
Kovalent radius119pm
Van der Waals-radius185pm
Elektronkonfiguration[Ar] 3d10 4s² 4p3
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 5
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin±3, 5
Elektronegativitet2.18 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
Smeltepunkt817 °C
Kogepunkt614 °C
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.

Arsen er etgrundstof medatomnummer 33 idet periodiske system med symboletAs. Arsen optræder i mangemineraler, oftest i forbindelse medsvovl ogmetaller, men findes også som rentkrystal. Det blev først dokumenteret afAlbertus Magnus i1250. Arsen er ethalvmetal. Det kan eksistere i forskelligeallotropier, men den grå arsen er den mest anvendte inden for industrien.

Grå arsen benyttes primært til at styrke metalforbindelser afkobber og specieltbly – f.eks. i bilbatterier.

Arsen benyttes som n-type doping ihalvledere og denoptoelektriske forbindelsegaliumarsenid er den mest benyttede halvleder eftersilicium. Arsen benyttes i produktionen afpesticid,ukrudtsmiddel oginsekticid. Arsen er giftig forflercellede organismer, selv om enkelte arter afbakterier kan benytte arsen som byggesten i deresstofskifte. Arsenforgiftning i grundvandet påvirker millioner af mennesker over hele verden. I Danmark er grænseværdien 5 µg per liter.

Allotropi

[redigér |rediger kildetekst]
  • Gul arsen – molekulærtikke-metal As4, med samme struktur som hvidtfosfor
  • Grå arsen, polymerisk As (halvmetal)
  • Sort arsen – molekulært og ikke-metal, med samme struktur som rødtfosfor

Arsen og liv

[redigér |rediger kildetekst]

Arsen og arsenforbindelser anses normalt for at væregiftige for levende organismer. Arsen er karakteriseret som kræftfremkaldende af IARC (WHO's agentur for kræftforskning), og organisk arsen vurderes af ATSDR (Det amerikanske Agentur for Giftstoffer og Sygdomme) som det giftstof der globalt skader folkesundheden mest.[1]Betegnelsenarsenik henviser til giftstoffetarsen(III)oxid (arsentrioxid) eller en lignendekemisk forbindelse mellem arsen og et andetgrundstof.

I 2010 rapporterede en forskergruppe, at arsen kunne danne grundlag for etarsen-baseret liv, hvormikroorganismenGFAJ-1 anvender arsen i stedet forfosfor i dens cellulære strukturer ogDNA.Opdagelsen blev annonceret afNASA ved en pressekonference den 2. december 2010 og fik stor medieopmærksomhed. Flere forskere stillede sig kritiske overfor fortolkningen af fundet og i 2012 udgav andre forskergrupper resultater, der ikke understøttede teorien.[2][3] Det, der kan fastslås, er, at mikroorganismen GFAJ-1 selv i lave koncentrationer af fosfor, kan udvinde det – og det selv i høje koncentrationer af arsen.

Drikkevand

[redigér |rediger kildetekst]

Forurening idrikkevand fra naturligt forekommende arsen er et problem i mange lande.

Fra 25. december 2003 er grænseværdien i Danmark sat til 5 mikrogram arsen per liter vand "ved indgang til ejendom" og 10 mikrogram per liter vand "ved forbrugers taphane".[4]En opgørelse fra 2006 viste, at 15 % af grundvandsanalyserne kom over denne grænse, og at 50–100 danskevandværker sender drikkevand ud med et for stort indhold af arsen.[5]

En hjemmeside forDe Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland indeholder resultater fra vandanalyser over hele Danmark.[6]

Der er meget store problemer med arsen i drikkevandet i området vedGanges-deltaet. Området omfatterBangladesh og denindiske delstatVestbengalen.Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt det "den største masseforgiftning af en befolkning i historien" og har anslået at alene i Bangladesh er 77 millioner mennesker påvirket. Allan Smith, en professor fra University of California, Berkeley, har erklæret, at miljøkatastrofen er større end ulykkerne iBhopal ogTjernobyl.[7]

Også i grundvandet omkring andre floder, der udspringer fra Himalaya, findes en høj koncentration af arsen. Således er der omkring denRøde Flod iVietnam op til 80 gange mere arsen i grundvandet endWHO's grænseværdier for arsen i drikkevand. Fra bjergene udvaskes arsen med nedbøren og føres med floderne i mudderet bundet til jernoxider. Når mudderet aflejres i lavlandet uden adgang til ilt, bliver jernoxiderne ustabile, hvorved arsen frigives og opløses i grundvandet.[8]

Eksterne links

[redigér |rediger kildetekst]

Henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Arsen i ris: Hvor skadeligt er det? Videnskab.dk
  2. ^Eryn Brown (9. juli 2012)."'Arsenic life' doesn't live on arsenic after all, further search finds".Los Angeles Times.
  3. ^Absence of arsenate in DNA from arsenate-grown GFAJ-1 cells
  4. ^Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Drikkevandsbekendtgørelsen),Miljøministeriet, nr. 871 af 21 september 2001.
  5. ^Sanne Wittrup (24. april 2009)."Gift i drikkevand fra 100 værker".Ingeniøren. s. 8-9.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^Thomas Djursing (24. april 2009)."Tjek dit drikkevand for arsen og andre stoffer".ing.dk. Arkiveret fraoriginalen 30. april 2009. Hentet 2. maj 2009.
  7. ^Andrew A. Meharg (2005).Venomous Earth.Macmillan.ISBN 1-4039-4499-7.
  8. ^Danskere finder rent drikkevand til millioner af vietnamesere. Videnskab.dk august 2012
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Arsen&oldid=11773977"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp