Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Arizona

Koordinater:34°N112°V /34°N 112°V /34; -112
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arizona
Arizonas delstatsflagArizonas delstatssegl
FlagSegl
Kælenavn:Grand Canyon State ogthe Copper state
Kort over USA med Arizona markeret
Kort over USA med Arizona markeret
Land USA
HovedstadPhoenix
Største byPhoenix
ArealNr. 6
  Total295.254km2
  Bredde500 km
  Længde645 km
  Landareal294.312 km²
  Vandareal942 km²
  Andel vand0,3 %
  Breddegrad31°20'N til 37°N
  Længdegrad109°3'W til 114°50'W
BefolkningNr. 16
  Total7.151.502(2020)Rediger på Wikidata
  Befolknings­tæthed24,2 pr. km²
Topografi
  Højeste punkt3.851
  Middelhøjde1.250 meter
  Laveste punkt21
Historie
  Indtrådt i unionen14. februar1912 (som nr. 48)
GuvernørKatie Hobbs (D)
TidszoneMountain:UTC -7
ISO 3166-kodeUS-AZ
ForkortelserAZ
For alternative betydninger, seArizona (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Arizona)

Arizona er en delstat i det sydvestligeUSA med7.151.502(2020) indbyggere. Den grænser tilNew Mexico,Utah,Nevada ogCalifornien, og har en international grænse mod delstaterneSonora ógBaja California iMexico. Statens navn menes at komme fra det indianske ordarizonac, som betyder "stedet ved den lille kilde". Arizona bliver også kaldt forGrand Canyon State. Arizonasmotto erDitat Deus (engelskGod Enriches, eller på dansk:Gud Beriger).

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Marcos de Niza, enfranciskaner, udforskede området i 1539.Francisco Vásquez de Coronados ekspedition nåede området i 1540–42 i dens søgning efter den mytiske byCíbola.Francisco Eusebio Kino opbyggede en kæde af missioner og lærte indianerne omkristendommen i det sydlige Arizona i 1690'erne og i begyndelsen af 1700-tallet.Spanien grundlagde befæstede byer ved Tubac i 1752 og Tucson i 1775. Da Mexico opnåede selvstændighed fra Spanien i 1821, blev det nuværende Arizona en del af den mexicanske delstat Nueva California, også kaldet Alta California.[1] USA overtog herredømmet over det meste af Arizona ved afslutningen af denmexicansk-amerikanske krig i 1848.[2] I 1853 blev landområdet syd forGila River købt af Mexico vedGadsden-aftalen. Arizona blev forvaltet som del afNew Mexico-territoriet, indtil det sydlige New Mexico forlod[3] Unionen somConfederate Territory of Arizona den16. marts1861. Dette var første gang, navnet Arizona blev anvendt officielt. Et nytArizona Territory, som bestod af den vestre halvdel af New Mexico-territoriet, blev udråbt i Washington D.C. den24. februar1863. Dets grænser skulle senere danne statens udformning.

Brigham Young sendtemormoner til Arizona fra midten til slutningen af det 19. århundrede. De grundlagdeMesa,Snowflake,Heber-Overgaard,Safford og andre byer. De bosatte sig bl.a. også i Phoenix-dalen og iTempe ogPrescott

Arizona blev en delstat i USA den14. februar1912 som stat nr. 48.

Bomuldsavl og kobberminedrift, to af Arizonas vigtigste industrier, led alvorligt underDepressionen, men det var samtidig også i 1920'erne og 1930'erne, atturisme begyndte at blive en vigtig industi.

Arizonas befolkningstal steg kraftigt efter 2. verdenskrig, delvis på grund afair conditioning, som gjorde de intenst varme somre mere udholdelige. I 1910 var statens befolkningstal ca. 300.000, i 1970 var dette tal steget til 1,7 mio.

Politik

[redigér |rediger kildetekst]

I den nyeste tid har det republikanske parti generelt domineret Arizonas politik, og partiet har haft magten i delstaten siden 1950. I 1996 stemte Arizona forBill Clinton, som var den første demokrat, som vandt delstaten sidenHarry Truman i 1948. I 2012 vandtMitt Romney staten med 53,7% af stemmerne[4]. De to senatorer fra Arizona,Kyrsten Sinema ogMark Kelly, der begge er demokrater. Arizona sender fire republikanere og fem demokrater tilRepræsentanternes hus. Demokraterne står stærkest i byenTucson og i amterneSanta Cruz County ogApache County.

Statens delstatshovedstad erPhoenix, hvor parlamentsbygningen er beliggende. Arizona har et tokammersystem med et Senat med 30 medlemmer og et Repræsentanternes Hus med 60 medlemmer.

Arizona var den første delstat, der stemte imod et forslag om at gøre homoseksuelle ægteskaber ulovlige. Disse er dog stadig ikke tilladte.

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]
Solnedgang i ørkenen nærScottsdale. Klimaet og sceneriet er to faktorer bag Arizonas turismeindustri.

Arizona er beliggende i den sydvestlige del af USA og er den sjettestørste delstat i USA efterNew Mexico og førNevada. Ca. 15% af jorden er privatejet. Resten af arealet udgøres af statsejede skove og rekreationsområder samt afindianerreservater. Arizona er kendt for sitørkenlandskab, som er rigt påxerofytte planter somkaktus, og for sit klima, som har ekstemt varme somre og milde vintre. Den sydlige del af staten er ørkenagtig, men der er også fyrreskove i det højereliggendeColorado-plateau i den nordlige del.

Mere end halvdelen af staten er bestående af bjerge og plateauer, ogMogollon Rim skærer tværs over den centrale del af staten. Regionen blev dannet af præhistoriskvulkanisme og er nu langsomt synkende. Statens højeste punkt,Humpreys Peak (3.851 m) ligger i bjergkædenSan Francisco Mountains nord for byen Falgstaff i det nordlige Arizona.

Grand Canyon er en farverig og stejlkløft, nedskåret afColorado River, i det nordlige Arizona. Kløften er en del afGrand Canyon National Park – en af de førstenationalparker i USA. Kløften er 446 km lang, er mellem 6 og 29 km bred og har en dybde på mere end 1,6 km.

I Arizona finder man også et af de største og mest velbevarede nedslagssteder for meteorer. Meteoritkrateret ved Barringer er et gigantisk hul midt på Colorado-plateauet, ca. 40 km fra byenWinslow.

Arizona har ikkesommertid undtagenNavajo-reservatet, som ligger i den nordøstlige del af staten.

Grand Canyon

Arizona består af 15counties:Apache County,Cochise County,Coconino County,Gila County,Graham County,Greenlee County,La Paz County,Maricopa County,Mohave County,Navajo County,Pima County,Pinal County,Santa Cruz County,Yavapai County ogYuma County.

Phoenix

Phoenix, den største by, er hovedstad. Stor-Phoenix har omkring 3,9 mio. indbyggere.

Tucson er statens andenstørste by og ligger 180 km sydøst for Phoenix. Stor-Tucson rundede indbygger nr. 1 million i begyndelsen af 2007.

Byer i Arizona, der har mere end 100.000 indbyggere:

Landskab i Arizona

Grundet statens store størrelse og højdeforskelle har Arizona en stor spændvidde i lokale klimatiske forhold. I de lavereliggende områder er klimaet primært ørkenklima med milde vintre og hede somre.

Fra sent efterår til tidligt forår er vejret mildt med en gennemsnitstemperatur på 15 °C. November til og med februar er de koldeste måneder med temperaturer fra 4–24 °C, selv om frost dog optræder nogle gange. I midten af februar begynder temperaturen at stige igen, og sommermånederne maj-august har temperaturer mellem 32 og 48 °C, og helt op til 52 °C er blevet målt i ørkenen.

Den nordlige del er højereliggende og har et mere tempereret klima med kolde vintre og milde somre.

Arizona har en gennemsnitlig årlig nedbørsmængde på 322 millimeter.

Økonomi

[redigér |rediger kildetekst]

Arizonas bruttodelstatsprodukt var 259 mia. USD i 2011. Hvis Arizona var et selvstændigt land, ville det have verdens 61. største økonomi. Dette giver Arizona en større økonomi endIrland,Finland ogNew Zealand. (CIA – The World FactbookArkiveret 12. august 2008 hosWayback Machine) Den gennemsnitlige indkomst i delstaten er 40.828 USD.

Tidligere var økonomien afhængig afkobber,bomuld,kvægavl,citrusfrugter og klimaet (turisme). Kobber bliver stadig udnyttet og udgør to tredjedele af USA's kobberproduktion.

Staten oplevede en blomstring i økonomien efter1950, og i starten af1990'erne var den en vigtig producent af højteknologisk udstyr, hovedsagelig i Phoenix-området.

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]
Historisk befolkningstal
TællingBef.tal
18606.482
18709.65849,0%
188040.440318.7%
189088.243118.2%
1900122.93139.3%
1910204.35466.2%
1920334.16263.5%
1930435.57330.3%
1940499.26114.6%
1950749.58750.1%
19601.302.16173.7%
19701.770.90036,0%
19802.718.21553.5%
19903.665.22834.8%
20005.130.63240,0%
20106.392.01724.6%
Befolkningskoncentrationen i Arizona

I 2012 havde Arizona en anslået befolkningsstørrelse på 6.553.255, hvilket var en stigning på 27,7% siden 2000. Befolkningstallet indikerer, at Arizonas befolkning nu er den hurtigst voksende blandt USA's delstater.[5]

IfølgeU.S. Census har Arizona den tredjestørste andel af oprindelige amerikanere i USA. Det anslås, at Arizona har 286.680 personer med oprindelig amerikansk baggrund. KunCalifornien ogOklahoma har højere tal.

27,4% af befolkningen har mexicansk baggrund, og andre større grupper er folk med tysk-amerikansk, britisk-amerikansk og oprindelig amerikansk baggrund.

Arizona forventes at blive en minority-majority state i 2035, hvilket vil sige, at majoriteten af befolkningen ikke længere er den samme som nationens flertal, hvis de nuværende tendenser fortsætter.

Skilt ved grænsen til Arizona

Religiøse tilhørsforhold i Arizona: (februar 2007)

Arizonas flag

[redigér |rediger kildetekst]

De 13 røde og gule striber på den øverste halvdel af flaget repræsenterer både Unionens13 oprindelige kolonier og den vestlige solnedgang. Rød og gul var farver, som blev båret afCoronados spanske ekspedition, da den søgte efterCibola's syv gyldne byer i 1540. Den nederste halvdel af flaget har den samme frihedsblå farve somdet amerikanske flag. Eftersom Arizona var den største producent afkobber, er kobberstjernen placeret i flagets centrum. Loven om flaget blev vedtaget i 1917.

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Bobby Zlatevski (2001).I bil igennem Arizona. Søllested: Bobby's Korrespondance Service.ISBN 87-986396-1-7.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. Timothy Anna et. al., Historia de México. Barcelona: Critica, 2001, p. 10.
  2. Juan Brom,Espozo de historia de México. México, D.F.: Grijalbo 1980
  3. ARIZONA ORDINANCE OF SECESSION presented by the Col. Sherod Hunter Camp 1525, SCV, Phoenix, Arizona
  4. "Election results". Huffington Post. Hentet2013-01-07.
  5. Christie, Les. "Growth states: Arizona overtakes Nevada."CNN. 22. december, 2006.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:


34°N112°V /34°N 112°V /34; -112

Amter
Arizonas flag
Byer
USA's delstater og andre enheder
Delstater
USA's flag
Føderalt distrikt
Beboede territorier
Ubeboede territorier
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Arizona&oldid=11497814"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp