Går ind i politik: Ledende medlem af den højrenationaleLikud-blok. (1972-)
Genindkaldt reservegeneral iYom Kippur-krigen (1973). I en dristig aktion krydsede Sharon og hans styrker Suez-kanalen og etablerede et brohoved i det egyptiske hovedland. Aktionen gjorde det muligt for israelerne at omringe 3. egyptiske Armé i Sinai-ørkenen.
Vælges tilKnesset. Forlader parlamentet året efter 1973-74
Sikkerhedsrådgiver for premierministerYitzhak Rabin 1974-76
Ifølge dagbladetHa'aretz lovede Sharon, at invasionen ville standse 40 km nord for den israelsk-libanesiske grænse. Sharon lod den israelske hær rykke helt frem til Libanons hovedstad Beirut i løbet af blot tre dage uden at orientere hverken parlamentet, regeringen eller premierminister Menachim Begin om invasionens omfang og militære mål.Det ville ifølge Sharon føre til en fredsaftale mellem Libanon og Israel. I Sharons plan indgik måske forestillingen om, atPLO så ville vende tilbage tilJordan og vælte kongHussein. Derefter ville Jordan blive en palæstinensisk stat, og det israelsk-palæstinensiske problem være løst én gang for alle.[kilde mangler]
De høje israelske tabstal – 657 soldater døde – var et problem for Sharon. Det var vildledningen af de israelske politikere, regering og regeringschefen også. Det største problem skaffede Sharon dog sig selv på halsen, da kristne militsergik ind i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila i Beirut. Her voldtog og massakrerede de i 40 timer palæstinensiske kvinder, børn og ældre – antallet af dræbte menes at ligge over 800. De israelske styrker befandt sig 200 meter fra lejrene og greb ikke ind.
En israelsk undersøgelseskommission kulegravede massakren. Den konkluderede, at Ariel Sharon burde have forudset, hvad der ville ske, når de kristne falangister fik adgang til lejrene. Kommissionen under ledelse af Kahane fandt, at Sharon var "indirekte medansvarlig" for uhyrlighederne og krævede ham afsat. I Israel medførte massakrerne et ramaskrig, men Sharon nægtede at gå af. Den14. februar1983 vedtog Knesset at fritage forsvarsminister Ariel Sharon for sin ministerforpligtelse.
Hele sagen var ifølge premierminister Menachim Begins søn, Benny Begin i dag et fremtrædende medlem af Likud, direkte årsag til, at Menachim Begin i1984 overraskende trådte tilbage og tilbragte resten af livet i dyb depression.[kilde mangler] Sharon har i januar2002 sagt til den israelske avis Ma'ariv:"Vi havde en aftale om, atArafats liv skulle skånes. Denne aftale har jeg, alt taget i betragtning, fortrudt."
Bemærkningen "afslører en mafioso og oprørers tankegang snarere end en premierministers," svarede en oprørtSaeb Erekat, palæstinensisk cheffredsforhandler og kabinetsminister.[4]
Netanyahu tabte valget i 1999. Sharon bliver leder afLikud.
Besøgte området vedAl-Aqsa-moskeen, der er en af islams største helligdomme i september 2000, der medførte voldsomme uroligheder og den anden opstand:Al-Aqsa-intifadaen.[4]
Premierminister ved jordskredssejr i februar 2001. Lover "Sikkerhed og ægte fred" 2001-2006
Ariel Sharon lancerer en plan om ensidig israelsk tilbagetrækning og opgivelse af bosættelser i Gazastriben. Hans eget Likud-parti var imod, og et flertal for planen var først hjemme i kabinettet, efter at et par kritiske ministre blev fyret.
Arbejderpartiet underShimon Peres indtrådte i regeringen 2004-
Inovember2005 tabte formanden for detisraelske Arbejderparti,Shimon Peres, et formandsvalg i sit parti tilAmir Peretz. Den nye formand blev valgt på et løfte om at trække Arbejderpartiet ud af koalitionsregeringen med Sharons Likud-parti. Med udsigt til at tabe en lignende afstemning i Likud-partiet brød Ariel Sharon med Likud-partiet, som han selv var med til at stifte i begyndelsen af1960'erne. Han dannede et nyt parti med navnetKadima (pådansk: Fremad). Samtidig udskrev Sharon nyvalg til det parlamentet,Knesset.
Den4. januar2006 blev han ramt af en omfattendehjerneblødning og vicepremierministerEhud Olmert fik overdraget hans beføjelser. Ifølge hospitalet skulle Sharon få varige men, blandt andet lammelser, og han fik ikke store chancer for at vende tilbage til et aktivt liv i politik.
Den6. januar2006 blev Sharon opereret for 3. gang, da lægerne kunne konstatere nye komplikationer i hans hjerne som følge af endnu en hjerneblødning.
Den14. april 2006 efterfulgte Ehud Olmert ham officielt som premierminister. Han havde fungeret som premierminister siden 4. januar.
Den 28. januar 2013,Den tidligere israelske premierminister, der har ligget i koma i syv år, har overrasket lægerne ved at vise tegn på hjerneaktivitet.
I1953 anførte Sharon som officer et angreb på landsbyenQibya. De israelske styrker sprængte en række huse i luften med kvinder og børn. 59 mennesker blev dræbt.
.jpg)
