Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Areal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det samlede areal af disse treformer er mellem 15 og 16kvadrater.
Omformning af encirkels areal tilcirkeludsnit – og samlet til et omtrentparallelogram. Bemærk, at pi*R nederst erkurvelængden – ikke den rettelinjelængde.
Beregning af en cirkels areal- (ellerpi-)interval ved hjælp afpolygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydrepolygon itrekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.

Areal er enkvantitet, som udtrykker udstrækningen af en to-dimensioneloverflade ellerform – i etplan (fladt).

Areal kan forstås som mængden afmateriale med en giventykkelse, som ville være nødvendig til at danne enmodel af formen, eller mængden afmaling, der er nødvendig for at dække en (glat) overflade med et enkelt malingslag.

Areal er den to-dimensionelleanalog til længden af enkurve (et én-dimensioneltbegreb) – ellerrumfanget af et faststof (et 3-dimensionelt begreb).

Arealet af en form kan måles ved at sammenligne formen medkvadrater med en kendt størrelse – f.eks.SI-enhedenkvadratmeter (m2). Én kvadratmeter er arealet af et kvadrat med en sidelængde på énmeter.[1]En form med et areal på 3 kvadratmeter vil have det samme areal som 3 af disse kvadrater. Imatematik erenhedskvadratet defineret til at have arealet én, og arealet af enhver anden form eller overflade er etdimensionløstreelt tal.

Der er adskillige velkendteformler for arealer af simple former såsomtrekanter,rektangler ogcirkler. Ved at anvende disse formler kan arealet af enhverpolygon beregnes ved hjælp afopdeling af polygonen i trekanter.[2]For former med kurvede grænser kaninfinitesimalregning anvendes til at beregne arealet. Faktisk var problemet med at bestemme arealet af flade figurer/former en af de storemotivationer for denhistoriske udvikling af infinitesimalregning.[3]

For enfaststof form som f.eks. enkugle,kegle ellercylinder kaldes deres grænseoverflade for detsoverfladeareal. Formler af overfladearealer af simple former blev beregnet afantikkens grækere, men beregningen af overfladearealer af mere komplicerede former forudsætter normalt infinitesimalregning med flere variable.

Areal spiller en vigtig rolle i moderne matematik. Ud over arealets indlysende vigtighed inden forgeometri og infinitesimalregning er arealet relateret tildefinitionen afdeterminanter ilinear algebra og er en grundlæggende egenskab af overflader idifferentialgeometri.[4]Ianalyse defineres arealet som en delmængde af planet ved hjælp afLebesgue-målet,[5]selvom ikke alle delmængder er målelige. Generelt ses arealet inden for højere matematik som et specielt tilfælde afrumfang for to-dimensionelleomegne.

Enheder

[redigér |rediger kildetekst]

Der findes mange forskelligeenheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fraland til land.SI-enheder med eventuelt tilhørendeSI-præfiks er derimod ens overalt:

Den officielt anerkendteafledte SI-enhed for flademål erkvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enhedenmeter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:

Andre anvendte enheder

[redigér |rediger kildetekst]

Arealenheder, som bruges i dag.

Anvendte danske enheder

[redigér |rediger kildetekst]
  • Ar (100,00 m²).
  • Hektar (10.000,00 m²).

Anvendte udenlandske enheder

[redigér |rediger kildetekst]

Ældre enheder

[redigér |rediger kildetekst]

Mange af de ældre enheder er landespecifikke.

Ældre danske enheder

[redigér |rediger kildetekst]
  • Kvadrattomme (0,000684 m²).
  • Kvadratfod (0,0985 m²) – eller: 12 x 12 tommer = 144 Kvadrattommer.
  • Kvadratalen (0,39 m²) – eller: 2 x 2 fod = 4 kvadratfod.
  • Kvadratfavn – eller: 3 x 3 alen = 9 kvadratalen.
  • Penning (14,37 m²) – eller: 2 x 2 favne = 4 kvadratfavne.
  • Album (57,46 m²) – eller: 4 x 4 favne = 4 Penning.
  • Fjerdingkar (172,38 m²) – eller: = 3 Album – kan også ses som et areal på 12 x 36 alen.
  • Skæppe (689,50 m²) – eller: = 4 Fjerdingkar land, kan også ses som et areal på 36 x 48 alen og med en diagonal på 60 alen (det vil sige 3-4-5Phytagoras! – og dermedtriangulering for sikker opmåling).
  • Tønde land (5.516 m²) – eller: = 8 Skæpper.
  • Kvadratmil (56.738.255 m²) – eller: 12.000 alen x 12.000 alen, cirka 7,5 x 7,5 kilometer.

Kilder/referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. Bureau International des Poids et Mesures
  2. Mark de Berg,Marc van Kreveld,Mark Overmars, andOtfried Schwarzkopf (2000),Computational Geometry (2nd revised udgave),Springer-Verlag,ISBN 3-540-65620-0{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) Chapter 3: Polygon Triangulation: pp.45–61.
  3. Boyer, Carl B. (1959).A History of the Calculus and Its Conceptual Development. Dover.ISBN 0-486-60509-4..{{cite book}}:Tjek|isbn=: invalid character (hjælp)
  4. do Carmo, Manfredo. Differential Geometry of Curves and Surfaces. Prentice-Hall, 1976. Page 98.
  5. Walter Rudin,Real and Complex Analysis, McGraw-Hill, 1966,ISBN 0-07-100276-6.

Se også

[redigér |rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Areal&oldid=11309905"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp