Arbejder ved dampmaskine, 1920Pramdragere vedVolga, maleri afIlja Repin (1870-1873)
Arbejde refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldtbrugsværdi. Den igennem arbejdet skabte brugsværdi kan både være noget materielt (en ting, f.eks. enstol, enbil eller etrugbrød) og noget immaterielt (en hårklipning, et musiknummer, en medicinsk behandling etc.).
Kendetegnende for arbejde er, at det altid finder sted under bestemte sociale omstændigheder, der bevirker, at det altid har en bestemt social form. Det er således svært at tale om arbejde som sådan. Et eksempel på en af de sociale former, arbejdet antager, eller kan antage, er slaveriet og andre former for tvangsarbejde, hvor arbejdsaktiviteten hverken er frivillig eller økonomisk belønnet. Et andet er lønarbejdet, der er arbejdets hovedform i det moderne, kapitalistiske samfund.
I overført betydning fra den oprindelige siges også maskiner at udføre arbejde, idet f.eks. produktionsmaskiner og computere udfører arbejde, der ellers ville skulle udføres fysisk, hhv. mentalt, af mennesker.
Menneskeligt arbejde beregnes som arbejdskraftens/medarbejderens anvendelse pr. time. Arbejdskraftens pris (løn) opgives f.eks. somtimeløn,akkordløn ellerprovisionsløn, hvilket betales afarbejdsgiveren. Lønnen kan desuden indeholde forskelligegoder,pensionsordning,bonus mm. Produktetsmerværdi er en konsekvens af det udførte arbejde, og er forskellen på varens salgspris og omkostningerne til løn, materialer mm.
Kendetegnende for det moderne samfund er, at det hylder arbejdet og herunderlønarbejdet. Antagelsen er, at jo mere befolkningen arbejder (i betydningen lønarbejder), desto bedre for samfundet som helhed. De sidste godt 200 år har en stribe filosoffer og tænkere forsøgt at formulere en kritik af dette synspunkt. Bl.a. kan nævnes:Karl Marx,Paul Lafargue,Herbert Marcuse,Guy Debord,Antonio Negri,André Gorz ogRobert Kurz.
"Arbejde" hed pågammeldanskærvithi,norrønterfiði, der modsvaredes aftyskArbeit, som har erstattet det oprindeligeærvithi i dansk;[1] dannet til enindoeuropæisk rod*orbh- (= at ændre tilhørighed; at gå fra enstatus til en anden) tilsvarende roden*orbho- (= faderløs; frataget status) som er blevet tilengelskorphan (= forældreløs).[2] Roden*orbh- blev til gammelslavisk*orbu, hvoraf dannedesrabu (=slave). I gammeltjekkisk fik man derfrarabota (= tjeneste). Dette slaviske ord er et modstykke til tyskArbeit;konsonanterne genkendes i beggeord (RBT).Tjekkiskrobota (=tvangsarbejde, slid) blev tilrobotnik (= tvangsarbejder), som igen er blevet til vort ordrobot.[3]
Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem arbejde oghukommelse, sådan at et job med komplicerede opgaver og relationer til andre mennesker giver større sandsynlighed for en god hukommelse i høj alder. Et mere stimulerendearbejdsmiljø kan hjælpe folk med at fastholde deres tænkeevner, og dette kan observeres flere år efter, at de er gået påpension.[4]
_-_Volga_Boatmen_(1870-1873).jpg)
