Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Apple Inc.

Koordinater:37°20′05″N122°00′32″V / 37.33464175°N 122.00896778°V /37.33464175; -122.00896778
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Apple Inc.
Apple logo black
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
BrancheHardware,Software
Grundlagt1. april1976
GrundlæggerSteve Jobs
Steve Wozniak
Ronald Wayne[1]
EtableringsstedLos Altos,Californien,USARediger på Wikidata
HovedsædeSilicon Valley,Californien
Virksom i
VerdensplanRediger på Wikidata
NøglepersonerArthur D. Levinson (Formand for bestyrelsen)

Tim Cook (CEO)
Jonathan Ive (Chef for design)
Luca Maestri (Finansdirektør)

Jeff Williams (Driftsdirektør)
ProdukterMacintosh,iPod,iPhone,iPad,MacBook,Apple Watch,Airpods,HomePodiMac
Regnskab
OmsætningUSD 383 mia. (2022-2023, 2023)Rediger på Wikidata
ResultatUSD 97 mia. (2022-2023, 2023)Rediger på Wikidata
AktiverUSD 351 mia. (2021)Rediger på Wikidata
Organisation
Antalansatte
164.000 (2022)Rediger på Wikidata
EjereBerkshire Hathaway
BlackRock
State Street Global Advisors
The Vanguard GroupRediger på Wikidata
DatterselskaberApple Sales International
Claris
Apple Czech
AuthenTec
Beats by Dr. Dre
FileMaker, Inc.
Siri Inc.
Anobit
Apple (Germany)
Apple (Israel)
FingerWorks
Apple Store
Prismo Graphics
Raycer
SchemaSoft med flereRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
www.apple.com
OpenCorporatesus_ca/C0806592Rediger på Wikidata
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.
Apple's hovedsæde iCupertino.

Apple Inc (NASDAQAAPL) (tidligereApple Computer) er en amerikansk IT-virksomhed beliggende iSilicon Valley i byenCupertino,Californien. Apple er grundlagt1. april1976. PåMacworld-konferencen den 9. januar 2007 offentliggjorde Apple, at de fjerner "Computer" fra firmanavnet.

Det primære forretningsområde er IT-produkter som eksempelvisMacintosh-computeren,MP3-afspillereniPod og mobiltelefoneniPhone.

Firmaet har ry for at være stærkt innovativt på sine kerneområder, ikke mindst i designet afhard- ogsoftware. Under ledelse af den britiskfødte designerJonathan Ive har Apples designafdeling således designet iMac-, Powerbook- og iBook-computere, der alle er blandt de mange Appleprodukter, der har vundet designpriser. Flere Appleprodukter er endvidere udstillet påMuseum of Modern Art iNew York.

I årene efter 2001 har Apple blandt andet i kraft af den meget udbredte mp3-afspilleriPod opnået en bemærkelsesværdig eksponering af alle firmaets produkter, som langt overgår firmaets procentvise markedsandel på verdensmarkedet, der i starten af 2006 lå på omkring 6%. På andre områder er Apple dog førende. Således har iPod'en i 2006 en markedsandel på omkring 75%, ligesom Apple via iTunes Music Store står for omtrent 85% af det globale salg af digital musik på nettet.

Mellem 1997 og 2011 blev Apple ledet af medstifterenSteve Jobs, der måtte forlade Apple i 1985 efter interne magtkampe i bestyrelsen. Steve Jobs vendte tilbage til Apple i 1996, efter Apple opkøbte IT-virksomhedenNeXT, som Jobs havde stiftet kort efter sin afgang fra Apple i 1985. Den 24. august 2011 gav Jobs posten som leder tilTim Cook. Steve Jobs fortsatte som bestyrelsesformand, men den 5. oktober 2011 døde han afkræft.

Forhistorie

[redigér |rediger kildetekst]

FørSteve Wozniak blev medgrundlægger af Apple, havde han været elektronikhacker, og i1975 begyndte han at deltage iHomebrew Computer Clubs møder, hvor han blev inspireret af, hvad der foregik.

På det tidspunkt var de eneste generelt tilgængeligemikrocomputer-CPU'erIntels8080'ere til 179 dollar ogMotorolas6800'er til 170 dollar. Wozniak foretrak 6800'eren, men havde ikke råd til nogen af dem. Derfor måtte han nøjes med at kigge, lære og designe computere på papir, indtil den dag hvor han fik råd til en CPU.

DaMOS Technologies frigav den berømte6502'er i 1976 til 25 dollar, begyndte Wozniak med det samme at udvikle en udgave afBASIC til denne chip. Da han var færdig med det, begyndte han at designe den computer, som hans BASIC skulle køre på. 6502'eren var designet af de samme personer, der havde designet 6800'eren, da mange iSilicon Valley forlod deres arbejdspladser for at blive selvstændige. Wozniaks tidligere 6800-papircomputer krævede kun mindre ændringer for at kunne køre på den nye chip.

Han gjorde maskinen færdig og tog den med til møderne i Homebrew Computer Club for at fremvise sit system. Der mødte han sin gamle venSteve Jobs, der interesserede sig for de fremtidige kommercielle muligheder i disse små hobbymaskiner.

De tidlige år

[redigér |rediger kildetekst]
Apple II IMG fra 1977

Steve Jobs ogSteve Wozniak havde været venner i nogen tid, og det lykkedes Jobs at gøre Wozniak interesseret i at samle og sælge maskinen. Jobs kontaktede en lokal computerforretning, The Byte Shop, der sagde, at de ville være interesserede i maskinen, hvis den kunne leveres i færdigsamlet stand. Ejeren, Paul Terrell, gik så vidt som til at bestille 50 eksemplarer af maskinen og betalte 500 dollar pr. maskine ved levering.Apple I, som maskinen blev døbt, havde en salgspris i butikkerne på $666.

Maskinen havde kun nogle få bemærkelsesværdige funktioner. En af dem var, at den brugte et fjernsyn som skærm, hvor mange andre maskiner slet ikke havde en skærm. Dette var dog ikke som skærmene på senere maskiner, og tekst blev vist ved kun 60 tegn pr. sekund. MaskinenApple I indeholdt ogsåbootstrap-kode pårom, som gjorde det lettere at starte den. Slutteligt, på kraftig opfordring fra Paul Terrell, designede Wozniak også en grænseflade til kassettebåndoptagere, som man kunne hente og gemme programmer ved den dengang hurtige hastighed, 1200bps. Selvom maskinen var ganske simpel, var den ikke desto mindre et designmesterværk, som anvendte langt færre dele end andre på samme niveau, og Wozniak fik hurtigt ry for at være en mesterdesigner.

Sammen med endnu en ven, Ron Wayne, begyndte de tre at samle maskiner. Ved hjælp af forskellige metoder, bl.a. ved at låne plads hos venner og familie, sælge forskellige skattede ejendele (såsom regnemaskiner og en VW-bus), nasseri og nogle hvide løgne, lykkedes det Jobs at skaffe de nødvendige dele, mens Wozniak og Wayne samlede dem. De blev leveret i juni og blev som aftalt betalt ved leverancen. Med tiden blev der bygget 200 eksemplarer af Apple I.

Men Wozniak var allerede gået videre. Årsagen til mange af designvalgene i I'eren var de begrænsede midler, der var til rådighed til konstruktionen af prototypen. Med indtægterne fra salget kunne han nu begynde at fremstille en stærkt opgraderet maskine,Apple II.

Internt var den primære forskel, at tv-grænsefladen var lavet helt om, så den nu kunne opbevare oplysninger i hukommelsen. Nu var det ikke kun nyttigt til simpel visning af tekst. Apple II havde også grafik og med tiden også farver. Samtidig bad Jobs om et stærkt forbedret kabinet og tastatur med den tanke, at maskinen skulle leveres i køreklar stand. Dette var næsten tilfældet for Apple I-maskinernes vedkommende, som de havde solgt til Byte Shop, men man skulle stadig sætte forskellige dele sammen og skrive kommandoen, der startede BASIC.

Opbygning af sådan en maskine ville kræve langt flere penge. Jobs begyndte at søge finansiering, mens Wayne var lidt nervøs på grund af en mislykket forretning fire år tidligere, og han forlod på et tidspunkt virksomheden. Jobs mødte"Mike" Markkula der var medunderskriver på et banklån på 250.000 dollar, og de tre dannede Apple Computer den1. april1976.

Nu hvor de både havde kontanter og et nydesignet kabinet, blev Apple II frigivet i 1977 og betragtes generelt som den computer, som skabtehjemmecomputermarkedet. Der blev solgt millioner af maskiner til godt ind i 1980'erne. Da Apple omdannedes til et aktieselskab i 1980, tjente de flere penge end nogen anden amerikansk virksomhed, siden Ford blev aktieselskab i 1956, og med ét blev de den virksomhed i historien, som skabte flest millionærer.

Der blev bygget flere forskellige modeller afApple II-familien, bl.a. Apple IIe og IIg, som stadig findes i mange skoler i USA.

Macintosh

[redigér |rediger kildetekst]
Den første Macintosh 128k fra 1984.
UddybendeUddybende artikel:Apple Macintosh

I 1980'erne stod Apple overfor en spirende konkurrence på markedet for personlige computere. Den største af disse varIBM, det første "store navn" i computerindustrien. IBM'sPC-model, som kørteDOS (Disc Operating System og licenseret til IBM afBill Gates), erobrede store andele af det voksende marked for skrivebordscomputere i store virksomheder.

Flere mindre virksomheder anvendte Apple II, men virksomheden mente, at man havde brug for en nyere og mere avanceret model i konkurrencen på markedet for skrivebordscomputere til virksomheder. Derfor var designerne afApple III nødt til at opfylde Jobs høje og nogle gange upraktiske mål. Blandt dem var undladelsen af en ventilator til køling – det siges, at Jobs syntes, de var "uelegante". De nye maskiner havde det med at blive overophedede, og det var nødvendigt at tilbagekalde de fleste tidlige modeller. Apple III var også dyr, og selv om virksomheden i 1983 udsendte en opdateret udgave, var den i det store hele en fiasko.

Samtidig arbejdede forskellige grupper i Apple på en helt ny form for personlig computer med avancerede teknologier såsom engrafisk brugerflade, encomputermus,objektorienteret programmering ognetværksmulighed. Disse personer, bl.a.Jef Raskin ogBill Atkinson, var fortalere for, at Steve Jobs gjorde sådanne computere til virksomhedens fokus.

Først da de i december 1979 viste hamXerox PARCs arbejde påAlto, besluttede Jobs sig for, at fremtiden lå i sådanne grafikintensive, ikonvenlige computere og støttede de konkurrerendeApple Lisa- ogApple Macintosh-projekter.Xerox gav Apples udviklere adgang til PARC-faciliteterne mod at få 1 million dollars i Apple-aktier på trods af indsigelser fra nogle af PARC-forskerne, hvoraf mange (eksempelvisLarry Tesler) endte med at arbejde for Apple. Lisa fik sin debut i januar 1983 og kostede 10.000 dollars. Igen frigav Apple et produkt, som var forud for sin tid, men alt for dyr (virksomheden fulgte det samme mønster i nogle år), og det mislykkedes igen for Apple at erobre virksomhedsmarkedet. Produktionen af Lisa ophørte i 1986.

Midtvejs i udviklingen blev kontrollen med Lisa-projektet taget fra Jobs, der snart vendte opmærksomheden mod Macintosh-projektet, som oprindeligt var tænkt som en økonomiudgave af Lisa.Apple Macintosh blev frigivet i1984 med en nu berømt reklame baseret påGeorge Orwells roman "1984." Den indlysende mening var, at Mac'ens nye "brugervenlige" grafiske brugerflade ville frigøre IBM PC-brugerne.

Macintosh var, og er fortsat, en succes for Apple, men ikke en så stor succes, som den kunne have været. Under et besøg i Apples hovedkontor i Cupertino, fremviste Jobs en prototype af Mac'ensGUI tilBill Gates, der nu var administrerende direktør forMicrosoft. I 1985 blevMicrosoft Windows frigivet, Microsofts eget GUI til IBM-PC'er. På det tidspunkt fremstillede mange virksomhederIBM PC-kompatible computere, billige kopier af PC'en. Apple tillod ikke, at andre computerfabrikanter klonede Mac'en. Selvom den første udgave af Windows var Mac'en teknologisk underlegen, kostede Windows og en PC-klon mindre end det halve af, hvad en Mac kostede, og der var desuden flere programmer tilgængelige til Windows.

I løbet af 1990'erne begyndte Microsofts andel af de nye computerbrugere at blive større end Apples. Microsoft og Windows blev en af det 20. århundredes største forretningssucceser, og Apple blev aldrig igen verdens førende fabrikant af personlige computere. I 2003 var Apple markedsandel svundet ind til mindre end 5 procent. Virksomheden havde økonomiske problemer, da Microsoft den6. august1997 med en stærkt symbolsk gestus købte aktier uden stemmeret for 150 millioner dollar i virksomheden og til gengæld forpligtede sig til at videreudvikleOfficepakken tilMacintosh-platformen i en årrække fremover.

De senere år

[redigér |rediger kildetekst]
Administrerende direktør Steve Jobs (1997-2011) med Apples logo i baggrunden

Efter en intern magtkamp med den nye administrerede direktørJohn Sculley i midt-1980'erne, forlod Jobs Apple og grundlagdeNeXT Computer, der efter en lovende start dog endte med at blive en fiasko. Senere, i et forsøg på at redde virksomheden, købte AppleNeXT og dets UNIX-baserede styresystemNeXTSTEP, og dermed vendte Jobs tilbage til Apples ledelse. En af hans første opgaver som administrerende direktør var at igangsætte udviklingen afiMac, der reddede virksomheden fra døden, mens man fik tid til at finde et styresystem.

En bærbar udgave af Macintosh,PowerBook'en, blev introduceret i begyndelsen af 1990'ere. Andre produkter fra Apple er bl.a. styresystemerneProDOS,Mac OS ogA/UX, netværksprodukter somAppleTalk og multimedieprogrammer somQuickTime. Produkter, som ikke fremstilles mere, er bl.a.Apple Power Mac G4 Cube og den håndholdte computerApple Newton. I 1994 blev Apples førstedigitalkamera udgivet, kaldetApple QuickTake.

Nyere produkter er blandt andreApple AirPort, som anvendertrådløs netværksteknologi til at forbinde forskellige computertyper tilInternettet uden brug af kabler. DesudeniBook ogG5-computeren.I 1998 afslørede Apple det nye alt-i-ét-design af iMac.Apple har også introduceretMac OS X, en ny udgave af deres styresystem, som forenerUNIX stabilitet, pålidelighed og sikkerhed med Macintosh'ens brugervenlighed i et styresystem for både erhvervs- og privatkunder.

Apple-computere som PowerBook'en og siden også iBook og iMac ses ofte som rekvisitter i film og tv-serier. På et tidspunkt havde Apple en reklamekampagne for PowerBook'en, som viste klip fra filmenMission Impossible. Apples produkter har bl.a. også medvirket i tv-serien24 Timer.

Foruden computere har Apple også fremstillet populær forbrugerelektronik. I 1990'erne frigav Apple Newton'en, en håndholdt computer. Den havde middelmådig succes, men var tydeligvis mange år forud for sin tid.

I oktober 2001 lancerede AppleiPod, en bærbar digital musikafspiller. Den var bemærkelsesværdig på grund af den store mængde lagerplads, oprindeligt 5 GB, med plads til omkring 1.000 sange. Apple og hus-designeren,Jonathan Ive, har siden opdateret iPod-serien flere gange, med en slankere og mere kompakt udformning, kompatibilitet medWindows, fotolager og -fremvisning og lagerplads på op til 160 GB. Apple var ikke sen til at følge op på den første succes med en række markante annoncer af dansende menneskeskygger, produktplacering i film og tv, mund-til-øre-hjælp fra den evigt loyale Mac-fanskare og senere samarbejde med store bilfirmaer somBMW. Og ikke mindst de meget synlige hvide høretelefonledninger var med til at forbindeiPod med en fornemmelse af kvalitet, der symboliserede "status" for de fleste.

Apples aftaler i 2002 med fem store pladeselskaber (i dag også med mere end 500 mindre) om at slutte sig til Apples nye tjeneste til hentning af musik, iTunes Music Store, var en revolution i musikindustrien. I modsætning til andre musiktjenester koster alle sange, hhv. album, det samme; og kunderne "ejer" den musik, de køber. Efter nedhentning kan man med få begrænsninger brænde sangene til cd, dele og spille sangene på op til tre computere og naturligvis overføre sangene til eniPod.

De første to millioner solgte sange fra den rosteiTunes Music Store blev hentet på kun 16 dage; alle købt via Macintosh-computere.iTunes er dog også tilgængelig tilWindows.

I slipstrømmen på iPod'ens succes fulgte et stigende og uhørt stort antal tilbehør fra 3. partsfirmaer – sendere til trådløs overførsel af sange til en radiomodtager, hylstre, tasker, burrebånd til overarmsmontering ved motionsløb, ekstrabatterier, høretelefoner, mikrofoner, eksterne højttalerkonsoller til festbrug, autoopladere og meget andet – alt sammen tiliPod.

"The iPod Effect" eller "the iPod Halo Effect" kaldes dét fænomen, atWindowsbrugere, der køber eniPod, på grund af Apples design og brugervenlighed overvejer at lade deres næste computer blive en Mac – en migration, som kun har reel effekt i et købedygtigt og æstetisk bevidst publikum, men ikke desto mindre fordobledes salget af solgte Mac'er i 2004.

Kontroverser

[redigér |rediger kildetekst]

I 2005 indgik Apple etforlig uden fordomstolene, da de var blevet sagsøgt forplanlagt forældelse af batteriet i deresiPod. Retssagen viste, at batteriet var sat til at gå i stykker efter 18 måneder, og det var ikke muligt at udskifte det. Ejere af iPods var dermed tvunget til at købe en ny.[2].

Forliget medførte, at Apple udvidede garantien for iPods til 2 år og tilbød forurettede ejere, dog kun iUSA, et tilgodebevis på $50 ved fremtidige køb af Apple-produkter.

Logo

[redigér |rediger kildetekst]

Apples logo, et æble der er bidt af, er blevet tydet forskelligt. GrundlæggerenSteve Jobs arbejdede som ung på en æbleplantage medgråstenæbler (gravensteiner), og derfor valgte han dette logo.[3] En anden forklaring er, at det refererer til computervidenskabsmandenAlan Turing, der begik selvmord med et forgiftet æble.[4]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Linzmayer, Ronald W. (1999).Apple Confidential: The Real Story of Apple Computer, Inc. No Starch Press.
  2. ^wired.com (2005-06-02)."Apple Settles IPod Batteries Suit" (engelsk). Hentet2014-04-10.
  3. ^https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/graastenaeblet
  4. ^DR Historiequizzen 2, 7.https://www.dr.dk/drtv/se/historiequizzen_-hvad-er-det_49197

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Virksomheder iDow Jones Industrial Average(april 2022)
Nuværende
Udvalgte tidligere
Autoritetsdata

37°20′05″N122°00′32″V / 37.33464175°N 122.00896778°V /37.33464175; -122.00896778

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Apple_Inc.&oldid=11948236"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp