Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Antarktis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Geografi Kort med alle koordinater:OSM
Antarktis beliggenhed.
Antarktis med sydpolen.

Antarktis er etkontinent hvis midte ligger tæt på dengeografiskesydpol. LigesomArktis har Antarktis lavetemperaturer året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt.

Antarktis blev opdaget i slutningen afjanuar1820. Der er diskussion om, hvem der var først: englænderenEdward Bransfield, russerenFabian von Bellingshausen eller amerikanerenNathaniel Palmer. NordmandenRoald Amundsen nåedeSydpolen den 14. december 1911 efter et kapløb med en britiskekspedition ledet afRobert F. Scott.

Etymologi

[redigér |rediger kildetekst]

Antarktis kommer fragræsk:Ant-Arktikos som betyder 'modsat bjørnen'. De gamle grækere kunne se stjernebilledetLille Bjørn medNordstjernen mod nord og kaldte det område der måtte være mod nord forArktikos (Arktis). Græskkyndige har i nyere tid defineret navnene som betegnelser forNord- ogSydpolen.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Troen på eksistensen af etTerra Australis - et enormt kontinent langt syd på kloden som "balancerer" de nordlige lande iEuropa, samt Asien ogNordafrika - har eksisteret sidenPtolemaios' tid (1. århundrede e.Kr.), som fremlagde idéen om at bevaresymmetrien for alle kendtelandområder i verden. Fremstillinger af et stort sydlig landområde var almindelig på kort somPiri Reis-kortet fraDet Osmanniske Rige i begyndelsen af det 16. århundrede. Endnu henimod slutningen af det 17. århundrede, efter at opdagere fandt ud af at Sydamerika ogAustralien ikke var en del af myten om "Antarktis", troede geografer, at kontinentet var meget større end dets faktiske størrelse.

Det er generelt accepteret, at denrussiske ekspedition i1820 ledet afMichail Lazarev ogFabian Gottlieb von Bellingshausen var den første, som bekræftede kontinentets eksistens. Imidlertid forblev kontinentet for det meste forsømt gennem resten af det 19. århundrede på grund af stedets ugæstmilde miljø, isolation og mangel på ressourcer.

NorskeIngrid Christensen satte som den første kvinde fod på det antarktiske hovedland i 1937. DanskeCaroline Mikkelsen satte som den første kvinde fod på Antarktisk jord i 1935. Det var dog sandsynligvis på en ø ud for kysten og Christensen regnes derfor oftest som værende den første kvinde på Antarktis.[1][2][3][4]

Antarktis-traktaten blev underskrevet i1959 af tolv lande; nu er der 45 lande, som har tiltrådt traktaten. Denne traktat forbyder militære aktiviteter og minedrift efter mineraler og støtter videnskabelig forskning, samt beskytter kontinentetsøkologiske zone. Igangværende eksperimenter bliver udført af over 4.000 forskere af forskellige nationaliteter og inden for forskellige forskningsområder.[5]

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]
Totalbillede af Antarktis, sammensat af flere satellitbilleder.
Kyst ved Antarktis.
Sammenligning af størrelse mellem Europa og Antarktis.

Asymmetrisk centreret omkringsydpolen og hovedsageligt syd forsydpolarcirklen er Antarktis det sydligstekontinent i verden. Den84. sydlige breddekreds og breddekredsene85,86,87,88,89 ligger alle på Antarktis. Det er helt omgivet afSydpolarhavet, der dog hænger sammen med det sydligeAtlanterhav,Stillehav ogindiske Ocean. Kontinentet dækker mere end 14 millioner km², hvilket gør det til det 5. største kontinent i verden. Kystlinjen strækker sig over 17.968 kilometer og er næsten helt isdækket, denne tabel viser fordelingen i procent:

Kystlandskaber omkring Antarktis (Drewry, 1983)
TypeUdbredelse
Isbræmme (flydende isfront)44%
Isvægge (ligger på fast grund)38%
Isstrømme/gletsjer (isfront eller isvæg)13%
Klippe5%
Total100%

Det Antarktiske kontinent er delt af deTransantarktiske bjerge nær de landområder, der delerRosshavet ogWeddellhavet. Området vest for Weddell og øst for Ross kaldesVestantarktis (incl.Antarktiske halvø), mens den resterende del kaldesØstantarktis, da de næsten korresponderer med denØstlige ogVestlige Halvkugle i forhold til meridianen vedGreenwich.

Omkring 98% af kontinentet er dækket afindlandsis, og den gennemsnitlige tykkelse af denneiskappe er mere end 1,6 kilometer; hvilket udgør 90% af den samlede mængde af is på Jorden og 70 % af ferskvandet. Hvis alt dette smeltede og løb i ud i havet, ville havoverfladen stige med mindst 60 meter.[6] I størstedelen af de indre regioner af kontinentet er nedbørsmængden relativt lav, helt ned til 20 mm om året. Sådanne områder kaldes polarørken[7].

Dannelsen afAntarktis’ iskappe startede mellemEocæn ogOligocæn, daatmosfærens CO2 indhold faldt drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt.[8] I den sidste mellemistid for omkring 120.000 år siden smeltede en del af Antarktis’ iskappe, og den globalevandstand steg 10m over det nuværende niveau.[9]

Mount Erebus, en aktiv vulkan påRoss Island.

Vinson Massif er det højeste punkt i Antarktis på 4.892 meter og befinder sig i Ellsworth-bjergkæden. Selvom kontinentet er hjemsted for flerevulkaner, er detMount Erebus, der med sikkerhed er aktiv, og med sin placering påRoss Island, er den sydligste aktive vulkan på Jorden. Andre slumrende vulkaner kan dog potentielt også være aktive, i 1970 var der et udbrud påDeception Island, mens mindre udbrud og lavastrømme er blevet observeret i de senere år.[10] I 2004 blev en undersøisk vulkan opdaget udfor den Antarktiske halvø, senere undersøgelser tyder på at den kan være aktiv.[11]

Under Denmangletsjeren har man fundet en dyb kløft, der rækker ned til 3500 m under havets overflade.[12]

Subglaciale søer

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Subglacial sø

Der kendes omkring 400subglaciale søer med flydende vand, som ofte ligger flere tusind meter under isens overflade. Fx blev den største kendte sø,Vostoksøen, opdaget i 1996 under den russiske Vostok Station. Det formodes, at søen blev forseglet af ismasserne for omkring 500.000 år siden. En boring gennem isen ned til en position ca. 400 m over søens overflade viste tegn på, at søen med stor sandsynlighed husede liv i form af mikroorganismer. Hvis det viste sig, at den totalt forseglede sø, uden kontakt til atmosfæren, indeholdt levende organismer, kunne det styrke teorierne om muligheden for liv påJupiters måneEuropa, da dens frosne overflade har flere lighedspunkter med isoverfladen over Vostok.[13][14] Den 17. februar2008 påbegyndteNASA en mission til Lake Untersee, en anden forseglet sø, som skulle søge efter en formodet forekomst af mikroorganismer i det stærktalkaliske vand. Hvis denne mission lykkedes, kunne det også øge sandsynligheden for liv i kolde ogmetan-rige miljøer på andre planeter.[15]

Antarktiske øer

[redigér |rediger kildetekst]

I havet omkring kontinentet befinder der sig desuden en række øer.Klimaet på dem påvirkes stærkt af kulden fra fastlandet og de meget kolde havstrømme rundt om hele kontinentet; de præges derfor af en fugtig vestenvind og en sparsom plantevækst. Alt land, herunder også øer, der befinder sig syd for 60°S, omfattes afAntarktistraktaten, og der anerkendes ikke noget lands overhøjhed over dem. De største øer syd for sydpolarcirklen er:

RangIslandAreal
(km²)
Højeste punkt
(m)
Koordinater
1Alexander Island49.070297670°46′S71°15′V / 70.767°S 71.250°V /-70.767; -71.250 (Alexander Island)
2Berkner Island43.87397579°20′S48°07′V / 79.333°S 48.117°V /-79.333; -48.117 (Berkner Island)
3Thurston Island15.700.72°10′S99°00′V / 72.167°S 99.000°V /-72.167; -99.000 (Thurston Island)
4Carney Island8.500.73°56′S121°00′V / 73.933°S 121.000°V /-73.933; -121.000 (Carney Island)
5Roosevelt Island7.91055079°17′S162°00′V / 79.283°S 162.000°V /-79.283; -162.000 (Roosevelt Island)
6Siple Island6.390311073°44′S125°12′V / 73.733°S 125.200°V /-73.733; -125.200 (Siple Island)
7Adelaide Island4.463231767°12′S68°30′V / 67.200°S 68.500°V /-67.200; -68.500 (Adelaide Island)
8Spaatz Island4.100.73°00′S75°00′V / 73.000°S 75.000°V /-73.000; -75.000 (Spaatz Island)
9Bear Island3.500.68°18′S67°06′V / 68.300°S 67.100°V /-68.300; -67.100 (Bear Island)
10Guest Island1)2.950.76°11′S67°04′V / 76.183°S 67.067°V /-76.183; -67.067 (Guest Island)
11James Ross Island2.598,4162864°12′S57°45′V / 64.200°S 57.750°V /-64.200; -57.750 (James Ross Island)
12Ross Island2.460379477°30′S167°45′Ø / 77.500°S 167.750°Ø /-77.500; 167.750 (Ross Island)
13Anvers Island2.432282164°36′S63°30′V / 64.600°S 63.500°V /-64.600; -63.500 (Anvers Island)
 Joinville Island1.607,476563°21′S55°40′V / 63.350°S 55.667°V /-63.350; -55.667 (Joinville Island)
 Charcot Island1.5002).69°45′S75°15′V / 69.750°S 75.250°V /-69.750; -75.250 (Charcot Island)
 King George Island (Sydshetlandsøerne)1.383,865562°03′S58°21′V / 62.050°S 58.350°V /-62.050; -58.350 (King George Island)
 Mill Island1.258,132665°30′S100°40′Ø / 65.500°S 100.667°Ø /-65.500; 100.667 (Mill Island)
 Sherman Island1.158,618672°40′S99°45′V / 72.667°S 99.750°V /-72.667; -99.750 (Sherman Island)
 Smyley Island1.0002).72°43′S78°33′V / 72.717°S 78.550°V /-72.717; -78.550 (Smyley Island)
 Brabant Island976,8252264°15′S62°20′V / 64.250°S 62.333°V /-64.250; -62.333 (Brabant Island)
 Livingston Island (Sydshetlandsøerne)973,5170062°36′S60°30′V / 62.600°S 60.500°V /-62.600; -60.500 (Livingston Island)
 Grant Island767,858074°28′S131°35′V / 74.467°S 131.583°V /-74.467; -131.583 (Grant Island)
 Latady Island7002).70°45′S74°35′V / 70.750°S 74.583°V /-70.750; -74.583 (Latady Island)
 Drygalski Island693,751065°45′S92°30′Ø / 65.750°S 92.500°Ø /-65.750; 92.500 (Drygalski Island)
 Renaud Island618,3.65°40′S66°00′V / 65.667°S 66.000°V /-65.667; -66.000 (Renaud Island)
 Masson Island585,447166°08′S96°35′Ø / 66.133°S 96.583°Ø /-66.133; 96.583 (Masson Island)
 Elephant Island (Sydshetlandsøerne)557,985261°01′S54°54′V / 61.017°S 54.900°V /-61.017; -54.900 (Elephant Island)
 Rothschild Island5002).70°45′S74°35′V / 70.750°S 74.583°V /-70.750; -74.583 (Rothschild Island)
 Hearst Island5002)36569°25′S62°10′V / 69.417°S 62.167°V /-69.417; -62.167 (Hearst Island)
 D'Urville Island455,321063°06′S56°15′V / 63.100°S 56.250°V /-63.100; -56.250 (D'Urville Island)
 Coronation Island450127860°26′S45°43′V / 60.433°S 45.717°V /-60.433; -45.717 (Coronation Island)
 Sturge Island437,494567°26′S164°47′Ø / 67.433°S 164.783°Ø /-67.433; 164.783 (Sturge Island)
1) reelt enhalvø, derefter også kaldtGuest Peninsula
2) estimat på grundlag af kort

Klima

[redigér |rediger kildetekst]
Gennemsnitstemperaturen på Antarktis om vinteren (v) og sommeren (h).
Sydlig is.
Tangrabjerg.

Antarktika er det koldeste kontinent på jorden og er også koldere endArktis. Den laveste temperatur på Jorden blev målt ved hjælp af satellit i august 2010 på Antarktis til -94,7 °C.[16] Indlandstemperaturen når under −80 °C om vinteren og mellem 5 og 15 °C ved kysten om sommeren. På næsten hele det antarktiske kontinent har den varmeste måned en gennemsnitstemperatur under frysepunktet. Selv om sommeren er temperaturen ofte lavere end −30 °C i indlandet, hvor gennemsnitstemperaturen om vinteren er mellem −50 og −60 °C.

Det enormepolarplateau er en snedækket ørken; den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde på Sydpolen er mindre end 100 mm.Antarktishalvøen er det vådeste område med ca. 1 m årsnedbør. Ved kysten blæser det oftekatabatiske vinde af stormstyrke, men i indlandet er vinden normalt mere moderat.

Dyre- og planteliv

[redigér |rediger kildetekst]
Enkejserpingvin på vej op af vandet ved Antarktis.

Af større dyr er der:

Smådyr
Planter

De to sidste planter findes påSydorkneyøerne,Sydshetlandsøerne og langs den vestlige,antarktiske halvø. Den nylige opvarmning af Antarktis har betydet, at større områder er afsmeltede i tilstrækkeligt lang tid til, at frøene kan spire. Derfor breder begge arter sig sydpå.

Liv under isen

[redigér |rediger kildetekst]

Isoleret 800 m under isens overflade i Lake Whillans er fundet etmikrobiom på næsten 4.000 arter af mikroorganismer.[17]

Politik

[redigér |rediger kildetekst]
SkibetVanguardia, fraUruguays flåde bringer forsyninger frem.

Antarktis har ingen regering og tilhører ikke nogen stat; flere stater gør ikke desto mindre krav på dele af kontinentet, hvoraf nogle indbyrdes har anerkendt deres respektive territorialkrav.[18] Ingen andre lande i verden anerkender disse krav. Området mellem 90° W og 150° W er den eneste del af Antarktis som ingen stat gør krav på, tilmed som det eneste stykke landjord på Jorden.[5]

Siden 1959 har alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet og kontinentet har internationalt været betragtet som politisk neutralt. Denne status blev sikret ved indgåelsen afAntarktistraktaten. Aftalen blev oprindeligt underskrevet af tolv lande, heriblandtSovjetunionen (Rusland),Storbritannien,Argentina ogUSA, og den definerede Antarktis som et videnskabeligt reservat, hvor militære aktiviteter ikke er tilladt.

Antarktiske territorier

[redigér |rediger kildetekst]
DatoLandNavnUdstrækning
1908 StorbritannienBritisk Antarktis
1923 New ZealandRoss Dependency
1924 FrankrigAdélie Land
1929 NorgePeter I's ø68°50′S90°35′V / 68.833°S 90.583°V /-68.833; -90.583
1933 AustralienAustralian Antarctic Territory
1939 NorgeDronning Maud Land
1940 ChileAntártica Chilena
1943 ArgentinaArgentinsk Antarktis
Ingenmandsland

De argentinske, britiske og chilenske krav er overlappende. Australien har det største krav af alle. USA og Rusland forbeholder sig ret til senere at fremføre deres egne krav.

Tyskland gjorde tidligere, mellem 1939 og 1945, krav på det område, de selv døbteNeuschwabenland. Det omfattede et område , der overlappede Norges krav. Det blev imidlertid frafaldet efterNazi-Tysklands kapitulation i 1945.

Galleri

[redigér |rediger kildetekst]
  • Kort over Antarktis, ca. 1:40,000,000, 1912.
    Kort over Antarktis, ca. 1:40,000,000, 1912.
  • Naturbillede fra Antarktis.
    Naturbillede fra Antarktis.
  • Naturvidenskabelig station.
    Naturvidenskabelig station.
  • Bræen på den Antarktiske Halvø.
    Bræen på den Antarktiske Halvø.
  • Turistbane.
    Turistbane.
  • En dykker fra en videnskabelig ekspedition svømmer gennem Antarktis' is via en istunnel.
    Endykker fra en videnskabelig ekspedition svømmer gennem Antarktis'is via en istunnel.

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^"HSM-72".ats.aq. Area Protection and Management. Arkiveret fraoriginalen 7. februar 2019. Hentet2016-07-10.
  2. ^"List of Historic Sites and Monuments approved by the ATCM (2012)"(PDF). Antarctic Treaty Secretariat. 2012. Hentet2014-01-05.
  3. ^Klarius Mikkelsen's 1935 landing in the Vestfold Hills, East Antarctica: some fiction and some facts, in thePolar Record, Volume 34 / Issue 191 / October 1998, pp. 293–304, fromCambridge University Press
  4. ^Norman, F.I.; Gibson, J.A.E.; Jones, R.T.; Burgess, J.S. (2002-10-01)."Klarius Mikkelsen's landing site: some further notes on the 1935 Norwegian visit to the Vestfold Hills, East Antarctica".Polar Record.38 (207): 323-328.doi:10.1017/S0032247400018015.ISSN 1475-3057.S2CID 129578857.
  5. ^ab"Antarctica - The World Factbook" (engelsk). United States Central Intelligence Agency. 2007-03-08. Arkiveret fraoriginalen 25. december 2018. Hentet2007-03-14.
  6. ^"How Stuff Works: polar ice caps". howstuffworks.com. Hentet2006-02-12.
  7. ^"Det indre af Antarktis er en polarørken".Illustreret Videnskab (3/2012): side 79.
  8. ^Purdue University (2011, December 1). Drop in carbon dioxide levels led to polar ice sheet, study finds. ScienceDaily Citat: "...For 100 million years prior to the cooling, which occurred at the end of theEocene epoch, Earth was warm and wet...Then, over a span of about 100,000 years, temperatures fell dramatically, many species of animals became extinct, ice covered Antarctica and sea levels fell as theOligocene epoch began...What drove the rise and fall in carbon dioxide levels during the Eocene and Oligocene is not known..."
  9. ^Scientists Study Sea Levels 125,000 Years Ago And It's a Terrifying Look at Our Future. ScienceAlert 2019
  10. ^"Volcanoes". British Antarctic Survey. Arkiveret fraoriginalen 28. juni 2007. Hentet2006-02-13.
  11. ^"Scientists Discover Undersea Volcano Off Antarctica". United States National Science Foundation. Hentet2006-02-13.
  12. ^What's Under Antarctica's Ice? A Long-Lost Land Of Extreme Geography. IFLScience 2024
  13. ^"Lake Vostok". United States National Science Foundation. Arkiveret fraoriginalen 18. april 2006. Hentet2006-02-13.
  14. ^"Lake Vostok may teach us about Europa". NASA. Arkiveret fraoriginalen 22. august 2006. Hentet2006-02-04.
  15. ^"Extremophile Hunt Begins". NASA. Arkiveret fraoriginalen 23. marts 2010. Hentet2008-02-08.
  16. ^Coldest temperature ever recorded on Earth in Antarctica: -94.7C (-135.8F). The Guardian
  17. ^Cold, Dark and Alive! Life Discovered in Buried Antarctic Lake. Livescience, august 2014
  18. ^Rogan-Finnemore, Michelle (2005), "What Bioprospecting Means for Antarctica and the Southern Ocean", i Von Tigerstrom, Barbara (red.),International Law Issues in the South Pacific, Ashgate Publishing, s. 204,ISBN 0754644197 "Australia, New Zealand, France, Norway and the United Kingdom reciprocally recognize the validity of each other's claims."

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Landområder i Antarktis
Bjerge i Antarktis
Iskapper
Isshelfe
Administrative delområder
Farvande omkring Antarktis
Bugte i Antarktis
Øer i Antarktis
Farvande i Antarktis
Antarktis' historie
Steder på Antarktis
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Antarktis&oldid=11808979"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp