Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Animalsk fedt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, seFedt (flertydig).
Animalsk fedt
Vådrenderet svinefedt, fra en fedtryg fra et svin.
Fedtstofsammensætning
Mættet fedt
Total mættet38–43%:
Palmitinsyre: 25–28%
Stearinsyre: 12–14%
Myristinsyre: 1%
Umættet fedtstoffer
Total umættet56–62%
Monoumættet47–50%:
Oliesyre: 44–47%
Palmitoleinsyre: 3%
PolyumættetLinolensyre: 6–10%[1]
Properties
Energiindhold per 100 g (3,5 oz)3.770 kJ (900 kcal)
Smeltepunktrygfedt: 30 – 40 °C
sidefedt: 43 – 48 °C
blandet fedt: 36 – 45 °C
Rygepunkt121 – 218 °C
Specifik tyngdekraft ved 20 °C (68 °F)0,917–0,938
Jodværdi45–75
Syreværdi3.4
Forsæbningsværdi190–205
Uforsæbelig0.8%

Animalske fedtstoffer og olier erlipidmaterialer udvundet fradyr. Fysisk erolier flydende vedstuetemperatur, ogfedtstoffer er faste. Kemisk er både fedtstoffer og olier sammensat aftriglycerider. Selv om mange animalske dele og sekreter kan give olie, er det i kommerciel sammenhæng primært udvundet af fraskåretvævsfedt fra dyr somsvin,høns ogkøer. Mejeriprodukter bidrager også med animalske fedtstoffer og olier gennem fødevarer somost,smør ogmælk .

Visse stoffer somgåsefedt producerer et højererøgpunkt end andre animalske fedtstoffer, men er stadig lavere end mange vegetabilske olier som oliven eller avokado.[2]

I forbrugerkødprodukter (ikke-naturligt kød) i USA klassificeres fedtstoffer som værende animalske fedtstoffer, når partikelstørrelsen af knoglefaststoffer er over tre procent, proteinindholdet er mindre end 14 procent, og hvis produktet indeholder mere end 30 procent rent fedtindhold.[3]Animalsk fedt bruges normalt som en del af envestlig diæt i deres halvfast form som entenmælk,smør,svinefedt,gåsefedt ogdryp eller mere almindeligt som fyldstof i fabriksfremstillet kød,dyrefoder ogfastfoodprodukter.[4]Mejeriprodukter er animalske sekretioner, der indeholder forskellige niveauer af vand, olier, fedtstoffer og dyreceller frakredsløbs- oglymfesystemer somblod ogbrystkirtler .

Kulinariske anvendelser

[redigér |rediger kildetekst]

Mange animalske fedtstoffer og olier indtages direkte eller indirekte som ingredienser i fødevarer. Olierne tjener en række formål i denne rolle:[kilde mangler]

  • "Forkortelse" – for at give kager en smuldrende struktur.
  • Tekstur – olier kan hjælpe med at andre ingredienser klistre mindre sammen
  • Smag – nogle vælges specielt for den smag, de giver.
  • Smagsbase – olier kan også "bære" smag af andre ingredienser, da mange smagsstoffer er til stede i kemikalier, som er opløselige i olie.

For det andet kan olier opvarmes og bruges til at lave mad. Olier, der er egnede til dette formål, skal have et højtflammepunkt.

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. National Research Council. (1976).Fat Content and Composition of Animal Products.; p. 203. Washington, DC: Printing and Publishing Office, National Academy of Science.ISBN 0-309-02440-4
  2. The Goose Fat Information Service, Goosefat.co.uk/, 2012-03-19, arkiveret fraoriginalen 6. marts 2019, hentet2012-03-19
  3. Definitions and Standards of Identity, FDA.gov, 1978-06-13, arkiveret fraoriginalen 2010-08-05, hentet2012-03-16
  4. Meat Products with High Levels of Extenders and Fillers, Food and Agricultural Organization of the United States, arkiveret fraoriginalen 7. februar 2019, hentet2012-03-16
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Animalsk_fedt&oldid=12043643"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp