Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Andy Warhol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andy Warhol
1980
Personlig information
PseudonymWarhol, Andrew,
Warhola, AndrewRediger på Wikidata
FødtAndrew Warhola Jr.Rediger på Wikidata
6. august1928Rediger på Wikidata
Pittsburgh,Pennsylvania,USARediger på Wikidata
Død22. februar1987 (58 år)Rediger på Wikidata
New York City,New York,USARediger på Wikidata
DødsårsagArytmiRediger på Wikidata
GravstedSt. John the Baptist Byzantine Catholic CemeteryRediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
Politisk partiDemokratiske partiRediger på Wikidata
FarAndrej WarholaRediger på Wikidata
MorJulia WarholaRediger på Wikidata
SøskendeJohn Warhola,
Paul WarholaRediger på Wikidata
PartnereJed Johnson,
John Giorno,
Billy NameRediger på Wikidata
FamilieJames Warhola (nevø)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedCarnegie Mellon University,
Carnegie Mellon School of Art,
Schenley High SchoolRediger på Wikidata
Elev afJoseph C. Fitzpatrick, Robert Lepper, Samuel Rosenberg, Balcomb GreeneRediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, performancekunstner, gravør,billedhugger, filmskaber,tegner, installationskunstner, dagbogsskribent, grafiker,købmand med flereRediger på Wikidata
FagområdeGrafik,film,malerkunst,popkunst, gravør med flereRediger på Wikidata
Deltog iDocumenta IV,
Documenta 7,
De Calder à Koons, Bijoux d'Artistes, La Collection Idéale de Diane Venet,
Von Picasso bis Warhol Künstlerschmuck der AvantgardeRediger på Wikidata
ArbejdsstedPittsburgh,New York City,ParisRediger på Wikidata
Kendte værkerExploding Plastic Inevitable, The Chelsea Girls, Campbell's Soup Cans II, Marilyn Diptych, Shot MarilynsRediger på Wikidata
GenrePortræt,portrætmaleri,stillebenRediger på Wikidata
BevægelsePopkunstRediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Andy Warhols hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Andy Warhol

Andy Warhol (født6. august1928 iPittsburgh, død22. februar1987 iNew York City) er et kunstnernavn forAndrew Warhola, som var enamerikanskmaler og en af hovedkræfterne ipop-art bevægelsen.

Det glamourøse miljø og berømmelse

[redigér |rediger kildetekst]

Andy Warhols familieemigrerede fraSlovakiet. Han viste tidligt tegn på kunstnerisktalent og uddannede sig til reklametegner vedCarnegie Institute iPittsburgh, USA. Han flyttede tilNew York i1949, hvor han skabte sig et navn inden fortegnekunst ogreklame.

Warhol blev en kendt figur i New Yorks glamourøse miljø, hvor han frekventerede kendte natklubber såsomStudio 54. Han var åbenthomoseksuel, noget som var særdeles usædvanligt for mediepersonligheder i1960'erne. Warhol blev en celebritet på linje med underholdningsindustriens største stjerner, og i lighed med den samtidigeJoseph Beuys iEuropa kan det ofte være vanskeligt at skille kunst og personlighed i hans arbejde.

Han skulle på det nærmeste have været besat af både sin egen, men også andres berømmelse, og det enorme mediefokus på hans person kan have været noget af årsagen til, at han i1968 blev skudt og nær dræbt af den radikale feministValerie Solanas. Hun var en af mange personer med løs forbindelse tilThe Factory, Warhols studie i New York, og hun forklarede efterfølgende, at hun oplevede, at Warhol dominerede hendes personlighed. Warhol blev stærkt svækket efter denne episode. Han fortsatte med at producere kunst (bl.a. i samarbejde med malerenJean-Michel Basquiat), mens den mest produktive og nyskabende del af hans karriere var ovre.

Han døde i New York, USA, af et hjertestop under en galdeblæreoperation . Han blev 58 år.

Kunst

[redigér |rediger kildetekst]

Warhol bevægede sig fra reklame- og modeverdenen over i kunstverdenen i slutningen af1950'erne. Gennem 1960'erne begyndte han at male berømte amerikanske produkter – herunder produkter fraCoca-Cola, samt suppedåser fra Campbell. I 1962 illustrerede han desudenAmy VanderbiltskogebogAmy Vanderbilt's Complete Cook Book under navnet "Andrew Warhol". Han gik efterfølgende over tilsilketryk, idet han havde et ønske om ikke bare at afbilde masseproducerede genstande, men også at masseproducere kunsten i sig selv. Han lejede en hel stab for at kunne producere kunsten i The Factory. Warhol producerede desuden portrætter ogreklamer på bestilling fra andre. Hans billeder har en klar inspiration fra reklame ogtegneserier.

Mange af hans værker drejer sig om USA og amerikansk kultur. Han malede penge, dollartegn, madvarer, kvindesko, kendte og avisudklip. Et kendetegn for Warhols malerier gennem 60'erne var repetition af motiver på store lærreder. Hans silketryk afMarilyn Monroe er et andet af hans mest kendte værker.

Gennem 1960'erne bevægede han sig nærmere den fotografiske verden. I serienDisaster Paintings fra1963 har han således malet fotografier fra ulykker i meget stærke farver.

Et Warhol-maleri, der forestiller en væltet bil i brand fra 1963, er påChristie's auktionshus i New York solgt til 400 millioner kr., ca. det dobbelte af dets vurdering.[1]

Film og musik

[redigér |rediger kildetekst]

Imellem 1963 og1968 producerede Warhol mere end 60 film, bl.a.Chelsea Girls,Empire State Building,Andy Warhol's Dracula ogSleep. Han var også involveret i musik. Blandt andet "adopterede" hanLou Reeds gruppeVelvet Underground, og fungerede som en slagsproducer for deres første albumThe Velvet Underground and Nico. Warhol stod også bag det kendte banan-design på dette albums cover.

15 minutters berømmelse

[redigér |rediger kildetekst]
Andy Warhol (th.) i selskab med den amerikanske præsident Jimmy Carter (tv.), 1977

Andy Warhol proklamerede i 1968: "I fremtiden vil alle blive verdensberømte i 15 minutter" og senere i 1979: "I fremtiden vil alle blive berømte i 15 minutter".

Irriteret over vedvarende at blive konfronteret med sin udtalelse, forvirrede han folk ved at ændre den til "I fremtiden vil 15 mennesker blive berømte" og "Om 15 minutter vil alle blive berømte".

I1975 udgav han bogen "The philosophy of Andy Warhol", hvori han fortæller, hvor glad han er for at købe ind, særligt undertøj, for "det er mere amerikansk at købe ind end at tænke, og jeg er så amerikansk, som det er muligt at blive." Folk, der overvejer at købe et maleri til $ 200.000, råder han til i stedet at hænge pengene op på væggen, "for de vil så være det første, dine gæster får øje på". "Jeg giftede mig først i 1964, da jeg fik min første båndoptager. Vi har nu været gift i ti år," hvilket virkelig afsluttede hans følelsesliv, for "hvad jeg nu havde af følelsesliv – så var jeg glad for at se det forsvinde".

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Andy_Warhol&oldid=11557221"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp