Denne artikel omhandler amter. For andre betydninger af Amt, seAmt (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Amt)
Ikke at forveksle medAmtskommune.Amt er en betegnelse for administrativ inddeling påsekundærniveau, der blev anvendt iDanmark fra1662 til2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5regioner. Amtsinddeling har tillige været anvendt iHertugdømmerne, påIsland, iNorge samt forFærøerne ogGrønland. På tysk område kendes amtsinddeling fraKongeriget Hannover,Mecklenburg,Hertugdømmet Nassau, ProvinsenWestfalen ogWürttemberg.
Amt var i Danmark tidligere betegnelsen for overøvrighedskredsene eller den øverste verdslige inddeling af Landet. Mens udtrykket allerede i middelalderen var i brug i Hertugdømmerne, blev det først 1662 indført i kongeriget, idet det dette år ved kongelig ordre af19. februar1662 blev bestemt, at de hidtilværende len for fremtiden skulle benævnes amter. Antallet af amter var oprindeligt meget stort (omkring 50), men da hveramtmand som regel havde flere amter under sig, var tallet på amtmandskaberne betydelig ringere. Ved kongelig resolution den4. september1793 og bekendtgørelse den21. juni1794 blev en ny opdeling i 24 amter indført. Den da bebudede ordning blev dog først efterhånden gennemført og ikke altid i den oprindeligt påtænkte skikkelse. Senere hen skete der kun få forandringer med amtsinddelingen. Købstæderne var fra først af ikke indordnede under denne, men hørte direkte under stiftamtmanden. Først 1793 skete en forandring heri, og de udgjorde siden altid en del af de amter, inden for hvis område, de lå. En undtagelse dannede kun København, der lige siden 1660 var en selvstændig, med amterne sidestillet overøvrighedskreds. Amterne fremtrådte i det hele som en underinddeling afstifterne, men der var dog fem amter, hvis områder lå i flere stifter. De jyske amter var gennemgående betydeligt større end amterne på øerne.
Den amtsinddeling, der var gældende frem til 1970, talte, når København medregnes, 24 amter, nemlig følgende (areal i 1906):
Frem til 1948 var endvidere bl.a.
Endelig blev de daværende 24 amter (København og Roskildes regnes for et amt) vedkommunalreformen den1. april1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den1. januar2003 ændre til13 amter. VedStrukturreformen den1. januar2007 blev amterne nedlagt og erstattet af 5 regioner.
Bemærk atKøbenhavns Kommune ogFrederiksberg Kommune af historiske årsager ikke har indgået i noget amt men i stedet har fungeret som både kommuner og amter. Denne særstatus bortfaldt vedStrukturreformen.
Amterne tog sig af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave varsygehusene. Amterne havde bl.a. ansvaret for:
I alle amter fandtes et statsligttilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige og er klagemyndighed efter en række love.
Amtsrådene blev oprettet i1842. Frem til1970 varamtmændene formænd og forretningsførere for amtsrådene. Derefter blev hvervet som formand overtaget afamtsborgmesteren, mens opgaven som forretningsfører blev delt mellem amtsborgmesteren og amtskommunaldirektøren.
Det var fastsat ved lov, at amtsrådene skulle have et ulige antal medlemmer mellem 9 og 31[1] (dog varBorgerrepræsentationen i Københavns Kommune, der var bådeen kommune og et amt, fritaget fra denne regel og har 55 medlemmer). Møderne i amtsrådet var åbne for offentligheden, men dørene kunne dog lukkes, hvis særlige forhold talte for det. Amtet var baseret på borgernesamtsskat oggrundskyld (jordværdiskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
Før 1935 var amtsrådeneindirekte valgt med en embedsperiode på 6 år, modsat kommunalbestyrelser der blev valgt for 4 år. En lovændring i 1933 betød, at amtsrådene fremover blevdirekte valgt for en periode på 4 år, med kommunal- og amtsvalg afholdt samme dag. Det første valg efter disse ændringer var i 1937. På grund afBesættelsen blev det næste kommunalvalg udsat, og først afholdt i 1943. Det første amtsrådsvalg efterBefrielsen var i 1946, og derefter var der valg hvert fjerde år til og med 1978. Fra 1943 til 1978 blev valget afholdt en tirsdag i første halvdel af marts. Med effekt fra 1981 blev datoen for amtsrådsvalg rykket til den tredje tirsdag i november. Dette fortsatte indtil sidste amtsrådsvalg i 2001.[2] Som konsekvens af Strukturreformen i 2007, blev amter og amtsråd erstattet af regioner og regionsråd, og det næste lokalvalg i 2005 var derfor til kommunalbestyrelser og regionsråd.
| Indbyggertal 1. januar 2006 | |||
|---|---|---|---|
| Amt | Indbyggere | Amt | Indbyggere |
| Københavns Amt | 618.529 | Sønderjyllands Amt | 252.433 |
| Frederiksborg Amt | 378.686 | Ribe Amt | 224.261 |
| Roskilde Amt | 241.523 | Vejle Amt | 360.921 |
| Vestsjællands Amt | 307.207 | Ringkøbing Amt | 275.065 |
| Storstrøms Amt | 262.781 | Århus Amt | 661.370 |
| Bornholms Regionskommune | 43.245 | Viborg Amt | 234.896 |
| Fyns Amt | 478.347 | Nordjyllands Amt | 495.090 |
| Kilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken | |||
Vedårsskiftet2006/2007 blev amterne afskaffet. De fleste af deres opgaver varetages nu af de nyestor-kommuner, mens opgaven med bestyrelse afhospitaler oglands- oglandsdelsdækkende specialskoler varetages afregionerne, og en del af de tidligereamtsveje er overgået tilstaten.
Holsten var i dansketiden og senere inddelt i følgende amter:
Ved siden af disse fandtes med amtslignende status:
Island var fra 1684 til 1770 et amt, derefter inddelt i 4 amter, der dog kun udgjorde 2 amtmandskaber:Suður- og Vesturamt (Sønder- og Vesteramt) henholdsvisNorður- og Austuramt (Nørre- og Østeramt); 1787 adskiltes Sønderamt og Vesteramt. Pr. 1. oktober 1904 blev amtmandsembederne imidlertid ophævede.
Norge blev 1671 inddelt i 4 stift- eller hovedamter og 8 underliggende amter. Fra Akershus Amt udskiltes 1757 Oplands Amt, som 1781 blev delt i to: Hedemarkens Amt og Kristians Aamt. I 1763 deltes Bergenhus Amt i et Søndre og et Nordre Bergenshus Amt, ligeledes Trondhjems Amt 1804 i et Søndre og et Nordre Trondhjems Amt; Jarlsberg og Larviks Amt blev oprettede 1821, og endelig udskiltes Tromsø Amt 1866 fra Finmarkens A.
Amterne i Norge var siden 1866 følgende 20:
I 1919 blev amtsbetegnelsen i Norge erstattet medfylke.
Westfalen, der i årene 1806-1813 under fransk styre var blevet inddelt ikantoner, blev fra 1841 omstruktureret med virkning fra 1843 til en inddeling i amter, fra 1874 iAmtsbezirke.
Kongeriget Hannover var inddelt i amter frem til dets indlemmelse i Preussen i 1866 hvorefter det frem til 1885 blev omordnet til landkredse.
Mecklenburg var indtil 1918 inddelt i amter og stæder.
Hertugdømmet Nassau var oprindeligt inddelt i 28 amter, hvilke var i brugt indtil hertugdømmets afskaffelse i 1866.
IWürttemberg indførtes en amtsinddeling i 1758, ændret 1806 og 1810 og derefter i brug frem til 1934, da benævnelsen „Landkreis“ blev indført.
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.