| Amon Göth | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Amon Göth 11. december1908 Wien,Østrig |
| Død | 13. september1946 (37 år) Kraków,Polen |
| Dødsårsag | Hængning |
| Politisk parti | Deutsche Nationalsozialistische Arbeiterpartei,NSDAP |
| Barn | Monika Hertwig |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | SS-Totenkopfverbände, Schutzstaffel |
| Beskæftigelse | Officer |
| Fagområde | Koncentrationslejr, deutsche Kriegsverbrechen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Medaille zur Erinnerung an den 13. März 1938 |
| Information med symbolet | |
Amon Leopold Göth (11. december1908 iWien –13. september1946 iKraków) var lejrkommandant for den tyskekoncentrationslejr i Płaszów udenforKraków underanden verdenskrig. Han blev efter krigen dømt til døden oghængt forkrigsforbrydelser.
Göth blev medlem af detøstrigskenationalsocialistiske parti,NSDAP, i 1930, og han tilsluttede sig samme år den østrigske gren af SS,Schutzstaffel, med medlemsnummer 43673. Efter sammenlægningen af Tyskland og Østrig vedAnschluss i1938, tjenestegjorde han vedAllgemeine-SS i Wien og opnådede gradenSS-Oberscharführer. Derefter tjenestegjorde han i et SS-regiment i Wien og blev forfremmet tilSS-Untersturmführer den 14. juli 1941.
Göth forlod Wien i august 1942 og sluttede sig til staben underSS-BrigadeführerOdilo Globočnik, der varHöherer SS- und Polizeiführer iKraków. Han blev her SS-officer i koncentrationslejr-tjenesten og blev 11. februar 1943 beordret til at bygge og lede en koncentrationslejr iPłaszów. Ved hjælp af slavearbejdere tog dette arbejde kun en måned, og den 13. marts blev den jødiskeghetto iKraków tømt for indbyggere, og de overlevende blev overført til den nye lejr. Omkring 2.000 mennesker døde under flytningen. Under retssagen mod Göth blev han dømt for selv at have skudt en række af de omkomne.
Den 3. september 1943 blev også ghettoenTarnów ryddet af Göth og et ukendt antal mennesker blev dræbt.
Den 20. april 1944 fik Göth et dobbelt avancement: Han blev forfremmet tilSS-Hauptsturmführer og oversprang gradenObersturmführer. Derudover blev han udnævnt til officer iWaffen-SS. Han fortsatte som kommandant for lejren i Płaszów. Göth var berygtet for dagligt at dræbe tilfældige fanger i lejren, blandt andet ved at skyde dem fra balkonen i sin bolig.

13. september 1944 blev Göth overført fra Płaszów til Berlin for at arbejde i SS-Wirtschafts-Verwaltungshauptamt («SS økonomi- og administrationafdeling»). Her blev han imidlertid arresteret kort efter, anklaget for at have stjålet jødisk ejendom, der tilhørte staten. Da krigen imidlertid gik dårligt for Tyskland, kom sagen ikke for en domstol. Göth blev overført tilBad Tölz, hvor det blev fastslået, at han havdementale problemer og led afdiabetes. Han blev indlagt på et sanatorium, hvor han blev arresteret af amerikanske soldater i maj 1945. Göth påstod ved tilfangetagelsen, at han var var udnævnt tilSturmbannführer, men der mangler dokumentation.
I retssagen mod ham i Polen blev han fundet skyldig i drab på mere end 10 000 mennesker, og han blev hængt den 13. september 1946 ikke langt fra den lejr han havde været kommandant for. Henrettelsen gik imidlertid ikke efter planen, da rebet var for langt, og først ved tredje forsøg døde han.
Göth blev kendt gennem filmenSchindlers liste fra 1993, hvor han blev porttrætteret afRalph Fiennes, der blev nomineret til enOscar for bedste mandlige birolle.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |