Guldmedalje fra Society of Woman Geographers (1933), Distinguished Flying Cross, Kvindernes æresgalleri i USA (1973), Aviation Hall of Fame and Museum of New Jersey, National Aviation Hall of Fame (1968) med flere
Hun satte som pilot flere rekorder[5] og skrev flere bestsellers om sine bedrifter som pilot. Hun var en af de drivende kræfter i stiftelsen af organisationen Ninety-Nines for kvindelige piloter.[6] Hun var endvidere medlem af det politiske partiNational Woman's Party og en tidlig fortaler for kvindersligestilling.[7][8] Hun droppede i 1918 ud af sin universitets-uddannelse for at blive krigs-sygeplejerske i 1. verdenskrig.[9]
Amelia Earhart forsøgte i 1937 at flyve rundt omJorden langs ækvator. 2. juli 1937 lettede hendes fly, enLockheed Model 10 Electra, fra Lae Airfield påPapua New Guinea med kurs modHowland-øen iStillehavet, men hun nåede aldrig frem. Der er siden gjort mange forsøg på at lokaliseret flyet, Earhart og hendes navigatør, men hidtil uden held.[10] Hendes forsvinden optager den dag i dag sindene.[1]
Der har været mange spekulationer om Earharts skæbne. Den overvejende teori er, at hun løb tør for brændstof under flyvningen og omkom i forbindelse med eller efter en nødlanding af flyet.
Andre teorier går ud på, at det lykkedes hende at nødlande flyet på en ødeatol, hvor hun sammen med navigatøren Fred Noonan skulle have overlevet i et stykke tid, hvilket baseres på, at en privat "flyarkæologisk" organisation i 2013 hævdede at have lokaliseret vraget af flyet nær en atol.[11][12] Fundet af vraget er dog aldrig blevet bekræftet. Andre har fremsat den teori, at Earhart kom tilbage til USA og levede "hemmeligt" som husmoder iNew Jersey.[13]
I juli måned 2017 optrådte i medierne en teori om, at hun overlevede en landing/nødlanding med sit fly nærMarshalløerne i Stillehavet. Hun skulle herefter være blevet taget til fange af japanske tropper og herefter indsat i en japansk fangelejr, hvor hun døde. Spekulationerne fik næring i sommeren 2017, da der blev offentliggjort et billede, der angiveligt skulle vise Amelia Earhart påAluitatollen påMarshalløerne, ligesom teorien om japansk fangenskab fik næring i et tv-program påHistory Channel. Eksperter tvivler dog på, at det pågældende uskarpe fotografi er bevis for Earharts skæbne.[14]
I 2018 skrev en gruppe forskere i tidsskriftetForensic Anthropology en artikel[15], hvor de kæder Amelia Earhart sammen med nogle knogler, som i 1940 blev fundet på den lille stillehavsø Nikumaroro. Her fandt nogle britiske knogler, en kvindesko og et navigationsværktøj. I første omgang mente man, at knoglerne stammede fra en mand, men nu mener man, at de med stor sandsynlighed stammer fra Amelia Earhart.
↑Morey, Eileen. The Importance of Amelia Earhart, p. 11. San Diego: Lucent Books, 1995.ISBN1-56006-065-4.
↑Briand, Paul. Daughter of the Sky, p. 95. New York: Duell, Sloan, Pearce, 1960.
↑Goldstein, Donald M. and Katherine V. Dillon. Amelia: The Centennial Biography of an Aviation Pioneer, p. 111-112. Washington, D.C.: Brassey's, 1997.ISBN1-57488-134-5
↑Oakes, Claudia M. United States Women in Aviation 1930–1939. Washington, D.C.: Smithsonian Institution Press, 1985.ISBN0-87474-380-X
↑Lovell, Mary S. The Sound of Wings. New York: St. Martin's Press, 1989.ISBN0-312-03431-8
.png)
.jpg)
