'الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية'(arabisk) ⵜⴰⴳⴷⵓⴷⴰ ⵜⴰⴷⵣⴰⵢⵔⵉⵜ ⵜⴰⵎⴰⴳⴷⴰⵢⵜ ⵜⴰⵖⴻⵔⴼⴰⵏⵜ(Berbisk) République algérienne démocratique et populaire(fransk)
Algeriet (arabisk: الجزائر;algerisk arabisk: الدزاير;fransk:Algérie), officieltDen Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk:République algérienne démocratique et populaire), er ensuveræn stat iMaghreb-regionen idet nordlige Afrika. Algeriet ligger ud tilMiddelhavet mod nord og grænser op tilTunesien i nordøst,Libyen i øst,Niger i sydøst,Mali,Mauretanien ogVestsahara i sydvest, ogMarokko i vest. Hovedstaden, der har givet landet sit navn, hedderAlgier og ligger i det nordligste Algeriet på Middelhavskysten. Det er desuden Algeriets største by. Algeriet er med etareal på 2.381.741 km2det største land i Afrika og denarabisktalende verden.[4] Det er desudenverdens tiende største land. Man har estimeret befolkningstallet til 46.164.219(2023)[1] indbyggere, hvilket gør Algeriet til Afrikas niende folkerigeste land. Landet er en semipræsidentiel republik bestående af 48 provinser og 1.541 kommuner. Det officielle sprog erarabisk medfransk som andetsprog.
Algeriet er en regional- ogmellemmagt. IfølgeFN’sHDI-liste er Algeriet Afrikas mest udviklede fastlandsstat. Det eksporterer store mængder naturgas tilEuropa, hvilket udgør rygraden i landets økonomi. IfølgeOPEC har Algeriet Afrikas næststørste og verdens 16. største olireserver. Det har verdens niende størstenaturgasreserver. Det nationale olieselskab, Sonatrach, er Afrikas største selskab. Algeriets militær er et af Afrikas største og landet har kontinentets største forsvarsbudget. De fleste af Algeriets våben importeres fra Rusland, som er en nær allieret. Algeriet er medlemAU,Den Arabiske Liga,OPEC,FN og Maghrebunionen.
Algeriet er med etareal på 2.381.741 km2det største land på det afrikanske kontinent, i den arabiske verden og i middelhavslandene. Saharaørkenen udgør en stor del af landet mod syd. Den folkerigeste del ligger mod nord.
Klimaet er tørt til halvtørt, med milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre ved kysten. I højere områder er det mere tørt med kolde vintre og varme somre. Om sommeren blæser den varme, sandfyldtescirocco-vind almindeligvis.
I oldtiden beboedes Algeriets landområde af to folkeslag, numidierne mod øst og maurerne mod vest. IHannibals kampe modRom sluttede den numidiske fyrste sig til romerne og blev efter deres endelige sejr, herre over heleNumidien. Efter opgøret mellemCæsar ogPompejus, under hvilket Numidiens konge,Juba, tog parti for Pompejus, kom hele landet under Rom (46 f. Kr.), og hermed begyndte Algeriets blomstringsperiode. Agerbruget blev drevet mønsterværdigt, store byer voksede op, og langt inde i landet træffes den dag i dag ruiner af termer, templer og vandledninger.Kristendommen vandt stor udbredelse (123 bispesæder).
Davandalerne i 428 gik i land i Nordafrika, var det slut med de fredelige tider. Fra 429 plyndrede de under kongGeiserik i det nuværende Algeriet, og fra 432 herskede de over den østligste del af landet, med en vigtig base iHippo Regius. Det østromerske rige tilbageerobrede de vandalske landområder i 533, under ledelse af kejserJustinians generalBelisarius.
Allerede i 7. århundrede trængte araberne herind, tvang indbyggerne til at antageislam, og der dannedes en mængde småstater.935 byggedeZeiri byenAl Dschesair (nuAlger). Fra1148-1269 var størstedelen af landet samlet under alhomaderne. Damaurer ogjøder blev fordrevet fra den iberiske halvø i 1400-tallet, bosatte en del af dem sig i Algeriet. EfterGranadas indtagelse1492 blev Algeriet tilflugtssted for de flygtende maurer, der ved sørøveri søgte at hævne sig på de kristne.Ferdinand den Katolske foretog adskillige togter imod dem og erobrede byerne (Oran,Alger ogBougie), men Algeriet fik hjælp af de tyrkiske røverhøvdinger, brødrene Barbarossa (specieltKhair ed-Din Barbarossa), der1520 stillede landet under tyrkisk beskyttelse og tilbageerobrede byerne (undtagen Oran). Fra nu af drevessørøveriet mere og mere systematisk, og efter at janitsharerne1600 var kommet til magten, blev det beboernes almindeligste næringsvej. Flere ekspeditioner foretoges imod dem, men næsten uden resultat: Karl V (1541), englænderne (1655), hollænderne (1669-1670) og franskmændene (1682-1683,1687).1708 gik Oran tabt,1732 blev den atter spansk, men tabtes på ny1791. UnderNapoleonskrigene var der nogenlunde ro, men efter 1814 begyndte sørøveriet igen.1815 tvang en amerikansk flåde deyen til at respektere USA's flag, men desto frygteligere gik det så ud over de små magter.1816 overfaldt sørøverne 359 italienske fiskerskibe iBone og nedhuggede mandskabet. Det medførte, at Alger blev bombarderet af en engelsk flåde og deyen måtte frigive en del kristne slaver, men allerede året efter vovede sørøverne sig op i Kanalen, og man begyndte at indse, at det eneste middel til sørøveriets udryddelse var en direkte erobring af landet.
Olieindustrien er den vigtigste indtægtskilde i Algeriet, og svarer til 30% afBNP og over 95% afeksportindkomsten. Algeriet har verdens femte størstenaturgas-reserver, og er verdens næst største naturgas-eksportør. Det har verdens 14. største oliereserver. For at mindske afhængigheden af olie forsøger regeringen at sprede investeringer til andre brancher, men har løbende problemer med en højarbejdsløshed og lav levestandard.
Islam er den dominerende religion. Mere end 90 % af befolkningen er tilhængere af religionen, det vil sige af dem som er født i familier af muslimsk oprindelse.[6] Officielt er næsten 100 % af Algeriets befolkning muslimer, menateister og andre ikke-troende regnes ikke med i statistikken. Næsten alle algeriere ersunnimuslimer, fraset 200.000ibadi i regionenGhardaïa.[7]
Der findes omkring 150.000 kristne i landet, herunder omkring 10.000 tilhørendeden romersk-katolske kirke og 80-130.000 evangelskeprotestanter.[8][9] Til trods for, at mange jøder blev frataget deres statsborgarskab efter landets selvstændighed, findes der endnu nogle få jøder.[10][11] Algerisk kultur er meget påvirket af islam som landets hovedreligion.
De mest populære sportsgrene i landet erfodbold,atletik oghåndbold. En af landets største sportbegivenheder var, da man slogVesttysklands herrelandshold i fodbold i 1982 ved et mål afLakhdar Belloumi. Men på grund af konflikter og dårlige forhold i Algeriet i 1900-tallet, som endnu fortsætter i visse dele af landet, har mange idrætsfolk forladt landet til fordel for lande, som de kan tjene flere penge i, oftestFrankrig. FodboldspillerenZinedine Zidane,Karim Benzema ogSamir Nasri er af algerisk oprindelse men fødte og opvoksede i Frankrig. I atletik har Algeriet haft flere verdensmestre, blandt andreNoureddine Morceli,Hassiba Boulmerka,Jabir-Said Guerni, ogBenida Berrah.
Krigen mellem Danmark-Norge og Algier fra1769 til1772 opstod da Danmark-Norge ikke ville betale en øgettribut for at undgåpirateri og slavegørelse af dansk-norske sømænd.Efter algierske sørøver kaprede dansk-norske skibe angreb Danmark-Norge Algier med etbombardement der dog var en fiasko og i 1772 blev der indgået en fredsaftale der var dyr for Danmark-Norge.[12]
I2005 var vareeksporten fra Danmark til Algeriet på 349 millioner kroner.[17]I2017 var eksporten steget til 1,7 milliarder kroner, da overvejende medicinske og farmaceutiske produkter.Import til Danmark fra Algeriet er langt mindre.[16]Novo Nordisk har tilstedeværelse i Algeriet. De første Novo Nordisk-produkter blev eksporteret til Algeriet i1936.I1994 blev en Novo Nordisk-virksomhed etableret i landet og i2006 anlagde Novo Nordisk en fabrik iTizi Ouzou.[18]Andre danske virksomheder der har engageret sig i Algeriet erMærsk Line ogFLSmidth.[16]
^"Lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet",Lovtidende A, 30. november 2023, Wikidata Q124335487
.svg)
_-_Nmbrs_(geosort)_-_monochrome.svg)
