Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.| Alfred Schnittke | |
|---|---|
.jpg) | |
| Information | |
| Født | 24. november1934 Engels,Saratov oblast,Rusland |
| Død | 3. august1998 (63 år) Hamborg,Tyskland |
| Dødsmåde | Naturlige årsager |
| Dødsårsag | Slagtilfælde |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Statsborger | Sovjetunionen, Rusland |
| Far | Harry Schnittke |
| Søskende | Viktor Schnittke |
| Ægtefælle | Irina Schnittke (fra 1961) |
| Børn | Andrej Schnittke |
| Sprog | Tysk,russisk |
| Genre | Ny musik,opera,kunstmusik med flere |
| Beskæftigelse | Filmmusikkomponist, musikpædagog, universitetsunderviser,komponist,pianist,musiker |
| Medlem af | Akademie der Künste der DDR,Akademie der Künste, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
| Pladeselskab | ECM Records |
| Instrumenter | |
| Klaver | |
| Kendte værker | |
| Ritual, Symfoni nr. 0, Symfoni nr. 9 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Alfred Schnittkes hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
Alfred Schnittke (russisk:Альфред Гарриевич Шниткеtr.Alfred Garrijevitj Sjnitke ; født24. november1934 iEngels ved Volga i denautonome tyske Volgarepublik underRSFSR,Sovjetunionen, død3. august1998 iHamborg) var enrussisk -tyskkomponist ogpianist. Schnittke startede sin musikalske uddannelse i 1946 iWien, hvor hans far var udstationeret som krigskorrespondent. I1948 rejste familien tilMoskva, hvor Schnittke fortsatte sin musikalske uddannelse, bl.a. påMoskva musikkonservatorium fra1953 -1958 og hvor han også senere virkede som underviste. Schnittke markerede sig som en af de absolut væsentligste russiske komponister i generationen efterDmitrij Sjostakovitj, sammen med bl.a.Sofija Gubajdulina ogEdison Denisov. Hans værker viser stor lyst til eksperimentere (heraf den ofte sete karakterisering af dem som "polystilistiske").
De omfatter en række interessante koncerter for soloinstrument og orkester, heriblandt violin (4 koncerter), cello (2 koncerter), bratsch (4 koncerterende værker), klaver (5 koncerterende værker), obo og harpe, samt serien af 6 "Concerti Grossi" for flere instrumenter og orkester.Hertil i alt 10 symfonier (inklusive en tidlig, kaldet "nr. 0"). Symfoni nr. 5 er samtidig også betitlet "Concerto Grosso nr. 4".
Symfoni nr. 1 (1969-74) er et væsentligt værk - en enorm, forbløffende collage af musikhistoriske citater og fremgangsmåder, iblandet teatralske virkemidler, som musikerne også benytter sig af. Den rummer således visse ligheder med den italienske komponistLuciano Berios "Sinfonia" (1968). Schnittkes kontroversielle værk uropførtes i byenGorkij, langt fra de traditionelle musikalske centre Moskva ogLeningrad.
Symfoni nr. 2 og Symfoni nr. 4 benytter også vokalsolister. Symfoni nr. 9 fuldendtes af Gennadij Nikolajevitj Rosjdestvenskij og Alekandr Mikhajlovitj Raskatov efter komponistens svært læselige partitur, skrevet under eftervirkningerne af flere hjerneblødninger.
Schnittke har også skrevetkammermusik, herunder 4strygekvartetter;operaer; balletter; filmmusik og klavermusik, herunder et parklaversonater.
Langt de fleste af Schnittkes værker er efterhånden blevet indspillet på CD og LP.
