Karl Albrecht Senior (1886–1943) var en bager i Schonnebeck, en forstad tilEssen, hvis kone 10. april1913 åbnede en såkaldt Tante-Emma-Laden (lille dagligvarebutik) iEssen-Schonnebeck. Efteranden verdenskrig overtog sønnerneKarl ogTheo Albrecht forretningen, og allerede tre år senere påbegyndte de udvidelse til filialdrift og fastlagde ved samme lejlighed deres koncept til at omfatte et produktudvalg af god kvalitet, lave priser og beskedne omkostninger. Det første Aldi-discountmarked åbnede iDinslaken i 1962. Navnet Aldi er en forkortelse forAlbrecht-Diskont.[2]
Da brødrene ikke kunne blive enige om at optagetobaksvarer i sortimentet, opdelte de i1960 Aldi i de to selvstændige koncerner Aldi Nord (under Theo Albrecht) og Aldi Süd (under Karl Albrecht), der opererer i hver sin del af Tyskland. Aldi Süd begyndte først at forhandle tobaksvarer i2003. Trods samarbejde om f.eks. varemærker er de to koncerner retsligt, organisatorisk og finansielt uafhængige af hinanden. Grænsen mellem de tyske Aldi Nord- og Aldi Süd-butikker, for sjov betegnet som Aldi-ækvatoren, går gennemNordrhein-Westfalen ogHessen og langs grænsen mellemThüringen ogBayern.
Begge Aldi-koncerner er også etableret uden for Tyskland, men ikke i samme lande.[3]
Aldi er pr. 2017 repræsenteret i 19 lande, primært i Europa, men også iAustralien,Kina ogUSA. Antal filialer stammer hovedsageligt fra 2015. Aldi lukkede i Danmark i 2023.[4][5][6]
Udbredelsen af Aldi Nord (blå) og Aldi Süd (orange).
Aldis sortiment består i overvejende grad afprivate label-produkter.
Siden2005 har Aldi-koncernerne i samarbejde udnyttet gode erfaringer med lavprismobiltelefoni fra datterselskabet Hofer iØstrig til at drive ALDI Talk der er et lavprismobiltelefonikoncept, hvor kunderne køber taletid i Aldis butikker.
Aldi er blandt de største discountkæder i sit hjemland.
ALDI butik iRibe få dage efter lukningen i begyndelsen af februar 2023
I 1977 åbnede Aldi den førstediscountbutik i Danmark. Aldi var den første rigtigediscountkæde i Danmark og introducerede derved discount-konceptet i landet. I de seneste år havde Aldi haft fokus på at udvide sortimentet af mærkevarer, økologiske, danske og veganske varer.[7] Siden begyndelsen af 2017 havde Aldi desuden været i gang med en omfattende renovering af butikkerne, som fortsatte ind i 2018 og 2019.[8]
9. december 2022 udsendte Aldi Nord en pressemeddelse, hvor det blev fastslået at Aldi trækker sig ud af Danmark. 114 af kædens i alt 188 butikker vil blive overtaget afRema 1000.[10] Butikkernes udstyr doneres til lokale fordelere af restmad.[11]